summaryrefslogtreecommitdiffstats
path: root/tde-i18n-da/docs/tdevelop/tdevelop/debugger.docbook
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'tde-i18n-da/docs/tdevelop/tdevelop/debugger.docbook')
-rw-r--r--tde-i18n-da/docs/tdevelop/tdevelop/debugger.docbook325
1 files changed, 68 insertions, 257 deletions
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdevelop/tdevelop/debugger.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdevelop/tdevelop/debugger.docbook
index 969a8ce3d41..e4bd3c5c112 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdevelop/tdevelop/debugger.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdevelop/tdevelop/debugger.docbook
@@ -1,224 +1,85 @@
<chapter id="debugger">
-<title
->Fejlsøgergrænsefladen</title>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->fejlsøgere</primary
-></indexterm>
-
-<para
->&tdevelop; indeholder en intern fejlsøger for C og C++, som er direkte integreret med editoren. Teknisk set er den implementeret som en grænseflade som bruger den flytbare &GNU;-fejlsøger <application
->gdb</application
-> via en pipe. Fejlsøgeren kan startes på flere måder: </para>
+<title>Fejlsøgergrænsefladen</title>
+<indexterm zone="debugger"><primary>fejlsøgere</primary></indexterm>
+
+<para>&tdevelop; indeholder en intern fejlsøger for C og C++, som er direkte integreret med editoren. Teknisk set er den implementeret som en grænseflade som bruger den flytbare &GNU;-fejlsøger <application>gdb</application> via en pipe. Fejlsøgeren kan startes på flere måder: </para>
<itemizedlist>
<listitem>
-<para
->Hovedprogrammet i projektet indlæses i fejlsøgeren med <menuchoice
-><guimenu
->Fejlsøg</guimenu
-><guimenuitem
->Start</guimenuitem
-></menuchoice
->. </para>
+<para>Hovedprogrammet i projektet indlæses i fejlsøgeren med <menuchoice><guimenu>Fejlsøg</guimenu><guimenuitem>Start</guimenuitem></menuchoice>. </para>
</listitem>
<listitem>
-<para
->Ved at bruge <menuchoice
-><guimenu
->Fejlsøg</guimenu
-> <guimenuitem
->Start (andet)</guimenuitem
-> <guimenuitem
->Undersøg hukommelsesdump</guimenuitem
-></menuchoice
->, indlæser du et hukommelsesdump til hukommelsen, som blev lavet af operativsystemets kerne da programmet brød sammen. (At lave hukommelsesdump kan være slået fra på systemet, se <application
->ulimit(1)</application
->). Dette er nyttigt for en post-mortem analyse af et program. </para>
+<para>Ved at bruge <menuchoice><guimenu>Fejlsøg</guimenu> <guimenuitem>Start (andet)</guimenuitem> <guimenuitem>Undersøg hukommelsesdump</guimenuitem></menuchoice>, indlæser du et hukommelsesdump til hukommelsen, som blev lavet af operativsystemets kerne da programmet brød sammen. (At lave hukommelsesdump kan være slået fra på systemet, se <application>ulimit(1)</application>). Dette er nyttigt for en post-mortem analyse af et program. </para>
</listitem>
<listitem>
-<para
->Du starter fejlsøgeren for et program som allerede kører med <menuchoice
-><guimenu
->Fejlsøg</guimenu
-><guimenuitem
->Start (andet)</guimenuitem
-> <guimenuitem
->Forbind til proces</guimenuitem
-></menuchoice
->. En procesliste vises hvor du kan vælge processen som fejlsøgeren skal overtage. </para>
+<para>Du starter fejlsøgeren for et program som allerede kører med <menuchoice><guimenu>Fejlsøg</guimenu><guimenuitem>Start (andet)</guimenuitem> <guimenuitem>Forbind til proces</guimenuitem></menuchoice>. En procesliste vises hvor du kan vælge processen som fejlsøgeren skal overtage. </para>
</listitem>
<listitem>
-<para
->Bemærk at fejlsøgning kun er mulig hvis projektet er kompileret med fejlsøgningsinformation aktiveret. Den kan aktiveres i dialogen <guibutton
->Oversætterindstillinger</guibutton
->. Når dette er aktiveret, laver oversætteren yderligere informationer som lader fejlsøgeren associere filnavne og linjenumre med adresser i det kørbare program. </para>
+<para>Bemærk at fejlsøgning kun er mulig hvis projektet er kompileret med fejlsøgningsinformation aktiveret. Den kan aktiveres i dialogen <guibutton>Oversætterindstillinger</guibutton>. Når dette er aktiveret, laver oversætteren yderligere informationer som lader fejlsøgeren associere filnavne og linjenumre med adresser i det kørbare program. </para>
</listitem>
</itemizedlist>
-<para
->Grænsefladen til fejlsøgeren tilbyder flere visninger <quote
->ind i</quote
-> processen: </para>
+<para>Grænsefladen til fejlsøgeren tilbyder flere visninger <quote>ind i</quote> processen: </para>
-<para
->Hvis du forsøger at fejlsøge et projekt uden fejlsøgningsinformation, får du meddelelsen <computeroutput
->Ingen kildekode...</computeroutput
-> i statuslinjen. Hvis du forsøger at sætte stoppunkter, vises de som <computeroutput
->Hvilende (tilføj)</computeroutput
-> i stoppunktsvinduet (se nedenfor). </para>
+<para>Hvis du forsøger at fejlsøge et projekt uden fejlsøgningsinformation, får du meddelelsen <computeroutput>Ingen kildekode...</computeroutput> i statuslinjen. Hvis du forsøger at sætte stoppunkter, vises de som <computeroutput>Hvilende (tilføj)</computeroutput> i stoppunktsvinduet (se nedenfor). </para>
<variablelist>
<varlistentry>
-<term
->Variabler</term>
+<term>Variabler</term>
<listitem>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->overvågningsvariabler</primary
-></indexterm>
-<para
->Dette vindue viser værdier for alle lokale variabler på det nuværende sted i programmet. Det dækker variablerne i oversætterens kaldstak, &ie; funktionen hvor processen blev afbrudt, funktionen som kaldte denne funktionen, og så videre hele vejen til funktionen <function
->main()</function
->. </para>
-
-<para
->En anden gren i variabelvinduet indeholder overvågningsvariabler. Du kan selv indstille hvilke variabler som ses her. Både lokale og globale variabler kan overvåges. Du kan enten tilføje en variabel ved at klikke på knappen <guibutton
->Tilføj</guibutton
-> eller trykke på returtasten når punktet <keycap
->Overvåg</keycap
-> er markeret. Variablerne kan fjernes igen med den sammenhængsafhængige menuen. </para>
+<indexterm zone="debugger"><primary>overvågningsvariabler</primary></indexterm>
+<para>Dette vindue viser værdier for alle lokale variabler på det nuværende sted i programmet. Det dækker variablerne i oversætterens kaldstak, &ie; funktionen hvor processen blev afbrudt, funktionen som kaldte denne funktionen, og så videre hele vejen til funktionen <function>main()</function>. </para>
+
+<para>En anden gren i variabelvinduet indeholder overvågningsvariabler. Du kan selv indstille hvilke variabler som ses her. Både lokale og globale variabler kan overvåges. Du kan enten tilføje en variabel ved at klikke på knappen <guibutton>Tilføj</guibutton> eller trykke på returtasten når punktet <keycap>Overvåg</keycap> er markeret. Variablerne kan fjernes igen med den sammenhængsafhængige menuen. </para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
-<term
->Rammestak</term>
+<term>Rammestak</term>
<listitem>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->rammestak</primary
-></indexterm>
-<para
->(... endnu ikke skrevet ...) </para>
+<indexterm zone="debugger"><primary>rammestak</primary></indexterm>
+<para>(... endnu ikke skrevet ...) </para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
-<term
->Stoppunkter</term>
+<term>Stoppunkter</term>
<listitem>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->stoppunkter</primary
-></indexterm>
-<para
->Vinduet lader dig se og behandle stoppunkterne. Husk at &tdevelop; bruger <application
->GDB</application
->, så for at forstå &tdevelop;s fejlsøgningsfunktioner fuldstændigt, skal du vide en lille smule om <ulink url="http://www.gnu.org/software/gdb"
->GDB</ulink
->. </para>
-
-<para
->Hvis du vil kigge på kildekoden, defineres stoppunkter i <filename
->tdevelop/languages/cpp/debugger/breakpoint.h</filename
->. </para>
-
-<para
->I venstre kant har vinduet knapper for at:</para>
+<indexterm zone="debugger"><primary>stoppunkter</primary></indexterm>
+<para>Vinduet lader dig se og behandle stoppunkterne. Husk at &tdevelop; bruger <application>GDB</application>, så for at forstå &tdevelop;s fejlsøgningsfunktioner fuldstændigt, skal du vide en lille smule om <ulink url="http://www.gnu.org/software/gdb">GDB</ulink>. </para>
+
+<para>Hvis du vil kigge på kildekoden, defineres stoppunkter i <filename>tdevelop/languages/cpp/debugger/breakpoint.h</filename>. </para>
+
+<para>I venstre kant har vinduet knapper for at:</para>
<itemizedlist>
-<listitem
-><para
->Tilføj et tomt breakpoint</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Redigér det markerede stoppunkt</para
-></listitem>
- <listitem
-><para
->Sletter det valgte breakpoint</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Fjern alle breakpoints</para
-></listitem>
+<listitem><para>Tilføj et tomt breakpoint</para></listitem>
+<listitem><para>Redigér det markerede stoppunkt</para></listitem>
+ <listitem><para>Sletter det valgte breakpoint</para></listitem>
+<listitem><para>Fjern alle breakpoints</para></listitem>
</itemizedlist>
-<para
->Hoveddelen af vinduet er en tabel med syv søjler. Hver linje i tabellen er et stoppunkt. Søjlerne er:</para>
+<para>Hoveddelen af vinduet er en tabel med syv søjler. Hver linje i tabellen er et stoppunkt. Søjlerne er:</para>
<orderedlist>
-<listitem
-><para
->Markeringsafkrydsningsfelt</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Type: en af: Ugyldig, Fil:Linje, Overvågningspunkt, Adresse, Funktion</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Status. Værdierne er:</para>
+<listitem><para>Markeringsafkrydsningsfelt</para></listitem>
+<listitem><para>Type: en af: Ugyldig, Fil:Linje, Overvågningspunkt, Adresse, Funktion</para></listitem>
+<listitem><para>Status. Værdierne er:</para>
<itemizedlist>
- <listitem
-><para
->Aktiv</para
-></listitem>
- <listitem
-><para
->Deaktiveret: Hvert stoppunkt kan <quote
->aktiveres</quote
-> eller <quote
->deaktiveres</quote
->. Hvis det er deaktiveret har det ingen effekt på programmet indtil det aktiveres igen.</para
-></listitem>
- <listitem
-><para
->Hvilende (tilføj): En stoppunkt er markeret sådan her hvis ingen fejlsøgningsinformation er tilgængelig. Fra GDB's informationsside: <blockquote
-><para
->Hvis et specificeret stoppunktssted ikke kan findes, kan det skyldes det faktum at stedet er i et delt bibliotek som endnu ikke er indlæst. I et sådant tilfælde, kan du ville at GDB laver et specielt stoppunkt (kendt som et <quote
->hvilende stoppunkt</quote
->) som forsøger at løse sig selv op i fremtiden når et passende delt bibliotek indlæses.</para
-></blockquote
-> </para
-></listitem>
+ <listitem><para>Aktiv</para></listitem>
+ <listitem><para>Deaktiveret: Hvert stoppunkt kan <quote>aktiveres</quote> eller <quote>deaktiveres</quote>. Hvis det er deaktiveret har det ingen effekt på programmet indtil det aktiveres igen.</para></listitem>
+ <listitem><para>Hvilende (tilføj): En stoppunkt er markeret sådan her hvis ingen fejlsøgningsinformation er tilgængelig. Fra GDB's informationsside: <blockquote><para>Hvis et specificeret stoppunktssted ikke kan findes, kan det skyldes det faktum at stedet er i et delt bibliotek som endnu ikke er indlæst. I et sådant tilfælde, kan du ville at GDB laver et specielt stoppunkt (kendt som et <quote>hvilende stoppunkt</quote>) som forsøger at løse sig selv op i fremtiden når et passende delt bibliotek indlæses.</para></blockquote> </para></listitem>
</itemizedlist>
</listitem>
-<listitem
-><para
->Hvilende (rydning)</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Hvilende (ændring)</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Sted på formatet filnavn:linjenummer</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Betingelse</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Ignorér antal: Hvis det er et tal <varname
->ANTAL</varname
-> større end nul, stoppes programmets kørsel ikke før følgende <varname
->ANTAL</varname
-> gange som stoppunktet nås. Udover at mindske antallet at ignorere, udfører <application
->gdb</application
-> ingen handling.</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Træffere: Regner ud hvor mange gange et stoppunkt er truffet.</para
-></listitem>
+<listitem><para>Hvilende (rydning)</para></listitem>
+<listitem><para>Hvilende (ændring)</para></listitem>
+<listitem><para>Sted på formatet filnavn:linjenummer</para></listitem>
+<listitem><para>Betingelse</para></listitem>
+<listitem><para>Ignorér antal: Hvis det er et tal <varname>ANTAL</varname> større end nul, stoppes programmets kørsel ikke før følgende <varname>ANTAL</varname> gange som stoppunktet nås. Udover at mindske antallet at ignorere, udfører <application>gdb</application> ingen handling.</para></listitem>
+<listitem><para>Træffere: Regner ud hvor mange gange et stoppunkt er truffet.</para></listitem>
</orderedlist>
@@ -226,15 +87,10 @@
</varlistentry>
<varlistentry>
-<term
->Vis assemblerkode</term>
+<term>Vis assemblerkode</term>
<listitem>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->vis assemblerkode</primary
-></indexterm>
-<para
->(... endnu ikke skrevet ...)</para>
+<indexterm zone="debugger"><primary>vis assemblerkode</primary></indexterm>
+<para>(... endnu ikke skrevet ...)</para>
</listitem>
</varlistentry>
@@ -242,96 +98,51 @@
<sect1 id="settingbreakpoints">
-<title
->Sæt stoppunkter</title>
+<title>Sæt stoppunkter</title>
-<para
->(... endnu ikke skrevet ...) </para>
+<para>(... endnu ikke skrevet ...) </para>
-</sect1
-> <!-- settingbreakpoints -->
+</sect1> <!-- settingbreakpoints -->
<!-- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -->
<sect1 id ="debuggeroptions">
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
<variablelist>
<varlistentry>
-<term
->Vis behandlede navne</term>
+<term>Vis behandlede navne</term>
<listitem>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->navnebehandling</primary
-></indexterm>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->behandling</primary
-><secondary
->navn</secondary
-></indexterm>
-
-<para
->Funktionsnavne i det kørbare program er <quote
->behandlede</quote
-> for C++, &ie; funktionsnavnet indeholder information om argumenternes typer. Dette er nødvendigt for at støtte overbelastede funktioner. Behandlingsalgoritmen er ikke standardiseret, og adskiller sig til og med mellem forskellige udgaver af &GNU;'s C++ oversætter. </para>
-
-<para
->I assemblerkodevinduet vises normalt ubehandlede navne, så funktionssignaturer ligner udseendet i kildekoden, og er let læsbare. Alternativt, kan du vælge at se behandlede navne. </para>
+<indexterm zone="debugger"><primary>navnebehandling</primary></indexterm>
+<indexterm zone="debugger"><primary>behandling</primary><secondary>navn</secondary></indexterm>
+
+<para>Funktionsnavne i det kørbare program er <quote>behandlede</quote> for C++, &ie; funktionsnavnet indeholder information om argumenternes typer. Dette er nødvendigt for at støtte overbelastede funktioner. Behandlingsalgoritmen er ikke standardiseret, og adskiller sig til og med mellem forskellige udgaver af &GNU;'s C++ oversætter. </para>
+
+<para>I assemblerkodevinduet vises normalt ubehandlede navne, så funktionssignaturer ligner udseendet i kildekoden, og er let læsbare. Alternativt, kan du vælge at se behandlede navne. </para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
-<term
->Forsøg at sætte stoppunkter når biblioteker indlæses</term>
+<term>Forsøg at sætte stoppunkter når biblioteker indlæses</term>
<listitem>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->dovne stoppunkter</primary
-></indexterm>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->stoppunkter</primary
-><secondary
->doven</secondary
-></indexterm>
-
-<para
->Fejlsøgerens baggrundsprogram <application
->gdb</application
-> tillader ikke at stoppunkter sættes i kode som ikke for øjeblikket er indlæst. I et rigtigt modulært program, hvor kode ofte kun indlæses efter behov såsom plugin (med brug af C-bibliotekets funktion <function
->dlopen(3)</function
->), kan dette være besværligt. Derfor håndterer &tdevelop; selv støtte for stoppunkter i delte biblioteker. Hvis du aktiverer dette, kan du sætte stoppunkter i biblioteker som ikke er indlæst. Derefter, så snart <application
->gdb</application
-> fortæller at et bibliotek er indlæst, forsøger &tdevelop; at sætte de hvilende stoppunkter. </para>
+<indexterm zone="debugger"><primary>dovne stoppunkter</primary></indexterm>
+<indexterm zone="debugger"><primary>stoppunkter</primary><secondary>doven</secondary></indexterm>
+
+<para>Fejlsøgerens baggrundsprogram <application>gdb</application> tillader ikke at stoppunkter sættes i kode som ikke for øjeblikket er indlæst. I et rigtigt modulært program, hvor kode ofte kun indlæses efter behov såsom plugin (med brug af C-bibliotekets funktion <function>dlopen(3)</function>), kan dette være besværligt. Derfor håndterer &tdevelop; selv støtte for stoppunkter i delte biblioteker. Hvis du aktiverer dette, kan du sætte stoppunkter i biblioteker som ikke er indlæst. Derefter, så snart <application>gdb</application> fortæller at et bibliotek er indlæst, forsøger &tdevelop; at sætte de hvilende stoppunkter. </para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
-<term
->Aktivér flydende værktøjslinje</term>
+<term>Aktivér flydende værktøjslinje</term>
<listitem>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->fejlsøgningsværktøjslinje</primary
-></indexterm>
-<indexterm zone="debugger"
-><primary
->værktøjslinje</primary
-><secondary
->fejlsøger</secondary
-></indexterm>
-
-<para
->(... endnu ikke skrevet ...) </para>
+<indexterm zone="debugger"><primary>fejlsøgningsværktøjslinje</primary></indexterm>
+<indexterm zone="debugger"><primary>værktøjslinje</primary><secondary>fejlsøger</secondary></indexterm>
+
+<para>(... endnu ikke skrevet ...) </para>
</listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
-</sect1
-> <!-- debuggeroptions -->
+</sect1> <!-- debuggeroptions -->
-</chapter
-> <!-- debugger -->
+</chapter> <!-- debugger -->