KDE Ofte stillede spørgsmål

For det første kan du sende os de fejl, som du finder. Vi sætter også pris på de forslag du måtte have. Endnu bedre, send os alt du finder uklart, og om muligt, send os hvad du mener ville være en bedre løsning. Vores e-mailadresse er (faq AT kde.org).

Dernæst kan du sende os løsninger på de ofte stillede spørgsmål der endnu ikke er i denne OSS. Vi vil så putte dem ind så hurtigt som muligt.

Sidst, men ikkemindst, så gør fuld brug af denne OSS. Læs denne OSS (og anden relevant dokumentation) godt igennem før du stiller spørgsmål på de forskellige KDE-postlister eller nyhedsgrupper.

Rent faktisk er det meget enkelt at blive en OSS-vedligeholder, og vi mangler altid frisk blod. :-) Send blot en e-mail til os på (kde-doc-english AT kde.org).

KDE er K-desktopmiljøet. Det er et projekt der blev startet af Matthias Ettrich i 1996. Formålet med KDE-projektet er at forbinde kraften i UNIX®-operativsystemerne med komforten i en moderne brugergrænseflade.

Kort sagt, KDE vil bringe UNIX® til desktoppen!

Hvis du vil have mere at vide om KDE, så kig på Hvad er KDE?

KDE er et desktopmiljø for alle slags UNIX®. Mens det er sandt at de fleste KDE-udviklere bruger Linux®, så kører KDE glat på mange forskellige systemer. Du skal imidlertid muligvis lave små ændringer i kildekoden for at få KDE til at kompilere på de ikke så populære varianter af UNIX®, eller hvis du ikke bruger GNU's udviklingsværktøjer, specielt gcc-oversætteren.

Nej, KDE er ikke en vindueshåndtering. Mens KDE inkluderer en meget sofistikeret vindueshåndtering (KWin), er KDE meget mere end det. det er et fuldtudviklet integreret desktopmiljø.

KDE giver et fuldstændigt desktopmiljø, inkluderene en browser, en filhåndtering, en vindueshåndtering, et hjælpesystem, et indstillingssystem, utallige værktøjer og redskaber, og et stadigt stigende antal programmer, inkluderende men ikke begrænset til e-mail og nyhedsklienter, tegneprogrammer, en PostScript®- og en DVI-fremviser og så videre.

Nej, KDE er ikke en klon. Specielt er KDE ikke en CDE- eller Windows®-klon. Mens KDE-udviklerne har, og vil fortsætte med, at snuppe de bedste egenskaber fra alle desktopmiljøer, er KDE et virkeligt unikt miljø, der har gået, og vil fortsætte med at gå sine egne veje.

Ja, KDE er fri software ifølge GNU General Public License. Alle KDE biblioteker er tilgængelige under LGPL hvilket gør kommerciel udvikling af software for KDE muligt, men alle KDE-programmer er under GPL-licensen.

KDE bruger Qt™ C++ krydsplatform toolkit, som også er udgivet (siden version 2.2) under GPL.

Det er fuldstændigt legalt at gøre KDE og Qt™ tilgængelig på CD-ROM uden nogen afgift. Der vil ikke blive opkrævet noget som helst.

Den nemmeste måde at få fat i KDE er at installere en Linux®-distribution eller et andet UNIX-lignende OS der kommer med KDE. Du kan finde en opdateret liste af distributioner der kommer med KDE her. For alternative metoder til at prøve KDE der ikke kræver at du kører Linux®, se venligst Prøv KDE

Hoveddistributionsstedet for KDE er ftp.kde.org. Dette sted er imidlertid ofte kraftigt belastet, så måske vil du foretrække at bruge download.kde.org som automatisk omdirigerer dig til et spejl nærmest ved dig. Du kan også kigge på listen af KDE's spejle.

Den seneste stabile version for øjeblikket er 3.5.5

KDE 3.5.5 infosiden indeholder en masse oplysninger der er specifikke for denne udgave.

Du kan få den seneste udgave fra ftp://ftp.kde.org/pub/kde/unstable/snapshots. Du kan også overveje om du vil have din egen SVN-klient for at kunne vedligeholde den seneste udgave til alle tidspunkter. Referér venligst til Anonym SVN og KDE hvis du vil vide mere.

Qt™ er et produkt fra det norske firma Trolltech. Du kan altid hente den seneste Qt™-version fra deres FTP-server.

Og Qt™ er allerede inkluderet i de mest opdaterede Linux®-distributioner. Kig venligst i Spørgsmål 4.4 for at se hvilken version af Qt™ du har brug for.

Så du har hørt rygter. Eller du har set skærmaftryk. Og du kan næsten ikke vente på at få fat i KDE. Men du ved næsten intet om hele dette “alternative OS”-snak. Tag det roligt! Du skal blot læse en smule (nå ja, måske ikke kun en smule) det er det hele!

KDE kører ikke under en udgave af Microsoft® Windows® eller OS/2 (endnu). For at køre KDE, skal du have et UNIX®-system. Referér til Spørgsmål 2.2 for flere detaljer.

Beslut dig for en platform og sæt den op for dit system. Denne FAQ kan ikke hjælpe dig med dette, da KDE kører på mange typer af UNIX®.

Så er du endelig parat til at påbegynde KDE-installationen. Start med at læse fra næste afsnit. For at få fat på KDE, referér til Spørgsmål 3.1. Sidst men ikke mindst, så tøv ikke med at gøre brug af KDE postlisterne og nyhedsgrupperne hvis du løber ind i problemer med installationen. Men husk følgende: intet spørgsmål er for dumt at spørge, men der er nogen der er for dumme at svare på, især hvis de allerede er besvaret i denne OSS.

Held og lykke med foretagendet!

For at køre KDE anbefales det at du har i det mindste en Pentium II processor, 64 Mbyte hukommelse og 500 Mbyte ledig diskplads for en grundlæggende installation. Selvom KDE kan køre på langsommere hardware end dette, kan ydelsen blive alvorligt forværret. I almindelighed, hvis maskinen allerede kører en X-Server med andre dekstopmiljøer eller vindueshåndteringer, er den formodentlig hurtig nok til at køre KDE.

Du kan finde adskillige forskellige slags binære og kildepakker for forskellige distributioner og operativsystemer på ftp://ftp.kde.org/pub/kde/. De binære pakker er ikke lavet af KDE-holdet men af distributionerne selv. eller måske af nogle motiverede individer. Referér til KDE's pakke-politik forklaret for oplysninger om KDE's pakkepolitik. Den eneste “officielle” udgave er kilde-tar.bz2-pakkerne. Referér til README'erne og INSTALL'erne i de forskelige binære kataloger. En liste af de pakker der udgives findes på den relevante infoside. For den seneste udgave er denne KDE 3.4.1 Infoside.

For KDE 3.4.1, har du brug for Qt™-biblioteket version 3.3 eller bedre. Sørg for at du downloader den rigtige Qt™. Du vil også få brug for headerfilerne hvis du ønsker at kompilere KDE selv. De er gratis tilgængelige fra http://www.trolltech.com/download. Derudover er der andre biblioteker, der måske kan forbedre KDE hvis de er installerede på dit system. Et eksempel er OpenSSL som vil gøre Konqueror i stand til at gennemse netsider sikkert, og som skal være i en version >=0.9.6. Disse skulle normalt komme fra din distribution; hvis ikke, så bed om en opdatering.

Basisdistributionen består for øjeblikket af tyve pakker. Nogle kræves, mens andre er frivillige. Hver pakke er tilgængelig i hvert af de tidligere nævnte pakkeformater.

aRts og derefter kdelibs skal installeres før alt andet, og kdeaddons til sidst. De andre pakker kan installeres i vilkårlig rækkefølge.

De fleste pakkehåndterings-værktøjer vil lade dig putte alle disse pakker i en mappe og installere dem allesammen på én gang, idet de samtidigt finder ud af afhængighederne samtidigt.

For det første så sørg for at du har tilføjet KDE's binære installationskatalog (f.eks. /usr/local/kde/bin) til din PATH og KDE's biblioteksinstallation-katalog til din LD_LIBRARY_PATH (kun nødvendigt på systemer der ikke understøtter rpath; på Linux® ELF, skulle det virke uden). Denne miljøvariabel kan hedde forskelligt på forskellige systemer, f.eks. hedder det SHLIB_PATH på IRIX®. Sæt så miljøvariablen KDEDIR til basen for dit KDE-træ, f.eks. /usr/local/kde.

Selvom du kan bruge de fleste KDE-programmer simpelthen ved at kalde dem, kan du kun få fuld gavn af KDE's avancerede egenskaber hvis du brugerKDE's vindueshåndtering og dens hjælpeprogrammer.

For at gøre det nemt for dig, har vi sørget for et lille script der hedder startkde som bliver installeret i $KDEDIR/bin og derfor er i din sti.

Redigér filen .xinitrc i din hjemmemappe (lav en sikkerhedskopi først!), fjern alt der ser ud til at til at kalde en vindueshåndtering, og indsæt startkde i stedet for. Genstart X-Server. Hvis du bruger kdm/xdm, vil du skulle redigere filen .xsession i stedet for .xinitrc. Og hvis der ikke er en .xinitrc eller .xsession i din hjemmemappe, så lav blot en ny med blot én linje med indholdet startkde.

Dette skulle præsentere dig for en nyt og skinnende KDE. Du kan nu begynde med at undersøge den vidunderlige KDE-verden. Hvis du gerne vil læse noget dokumentation først, er der en højst anbefalelsesværdig Hurtigstart-guide. Derudover har ethvert program sin egen online hjælp via hjælpemenuen.

I princippet er dette ikke nødvendigt. RPM og Debian-pakker skulle klare afhængighederne.

Hvis du selv kompilerer kildekoden, skal du være mere omhyggelig. Instruktioner om at køre to forskellige udgaver af KDE på det samme system findes på http://developer.kde.org/build/kde2-and-kde3.html. Bemærk imidlertid at kørsel af to forskellige udgaver af KDE fra kilde kan føre til problemer hvis du ikke er omhyggelig.

Den nemmeste måde at starte KDE er at bruge startkde-scriptet. Put blot linjen startkde i slutningen af din .xsession-fil (eller din .xinitrc eller .Xclients-fil hvis du ikke bruger kdm eller xdm). Husk også at fjerne de linjer der startede din tidligere vindueshåndtering. Hvis der ikke er en .xsession, .xinitrc eller .Xclients i din hjemmemappe, så lav blot en ny, der kun indeholder en linje der siger: startkde.

Ja, du kan installere KDE i hvilkensomhelst mappe du ønsker. Hvad du skal gøre afhænger af hvilke slags pakker du ønsker at installere:

Du prøvede formodentligt at starte X-serveren med startkde. X-serveren startes med startx. startkde er det script der skal køres fra din .xinitrc, .xsession, eller .Xclients for at aktivere vindueshåndteringen og de nødvendige server-dæmoner for KDE. Se også Spørgsmål 4.9.

IBM understøtter nu KDE officielt på AIX®. Du kan finde detaljer på http://www.ibm.com/servers/aix/products/aixos/linux/index.html. Der er også noget ældre information på http://space.twc.de/~stefan/kde/aix.html.

Hvis du kan få X Window System® til at køre på din bærbare, skulle du ikke få problemer med at få KDE til at køre på den. Derudover vil du måske finde at følgende link er nyttige:

Under antagelse af at standarden er /opt/kde og du ønsker at flytte den til /usr/local/kde, så er følgende hvad du må gøre:

Dette vil putte alle dine KDE filer i /usr/local/kde men det hele er stadig tilgængeligt fra /opt/kde.

Der skulle ikke være behov for at beholde .c- og .o-filerne, men du vil måske beholde .h-filerne, da de bruges som inkluderingsfiler hvis du nogensinde vil kompilere dine egne KDE-programmer. Men hvis du ønsker at tilføje patcher til kildeprogrammer ligesom de bliver tilgængelige (snarere end at hente det hele hjem igen), så skal de blive.

Nej. I de fleste tilfælde vil KDE være i stand til at overføre dine indstillinger. Du vil måske skulle genindtaste dit kodeord i visse programmer (såsom KMail eller KNode) men de fleste andre indstillinger er sikrede.

Der var blandede rapporter om resultaterne ved tidligere udgaver af KDE. For at sikre dig bør du nok lave en sikkerhedskopi af hele din KDE-indstilling.

Opsætningen opbevares i $HOME/.kde- eller $HOME/.kde2-undermappen i din hjemmemappe. Kopiér din gamle .kde/.kde2-mappe til et sikkert sted, installér KDE 3.2, og kopiér så du de nødvendige e-mail og nyhedsgruppeopsætninger tilbage. Når det er sagt, så kan de fleste faktisk lave direkte opgraderinger uden at fjerne den gamle .kde-mappe uden problemer.

Du kan sætte brugen af $HOME/.kde ud af kraft ved at sætte $KDEHOME-variablen.

KDE bruger adskillige midlertidige filer under sin operation. Disse findes sædvanligvis følgende steder:

Hvis symlink går i stykker, sædvanligvis fordi et cron- eller nedlukningsscript tømmer /tmp-mappen, så kan der ske mærkelige ting. Disse filer, og symlink, vil alle blive lavet automatisk ved start af KDE så det er sikkert at fjerne dem mens KDE ikke kører.

Hvis du kun får en grå skærm når du starter KDE, eller hvis du får en fejlmeddelelse der fortæller dig at du skal Tjekke din installation, så luk X ned og slet alle filerne i listen ovenfor, og prøv så at genstarte X.

Normalt (dvs. når du ikke opgraderer mellem KDE versioner) er det helt sikkert at efterlade disse filer intakte, og du kan barbere nogle få sekunder af din KDE opstart-tid ved at gøre dette.

Du skal bruge GNU msgfmt som er en del af GNU-i18n-pakken gettext. Du skulle kunne downloade den fra et vilkårligt GNU-spejl.

Du kan afinstallere dine programmer ved at skrive make uninstall i mappen hvor du brugte make install. Hvis du allerede har slettet denne mappe, så er der kun én metode og den er ikke god: gå til $KDEDIR/bin og giv dig til at slette filerne en af gangen.

Hvis du forventer at finde dig selv i denne situation, vil du måske ønske at overveje et program såsom GNU stow, der kan findes på http://www.gnu.org/software/stow/stow.html.

Dette har noget at gøre med problemer med Unisys' LZW patent. GIF-støtte er deaktiveret i Qt™ 1.44 og fremad som standard. Hvis du ønsker at bruge GIF'er og har den relevante licens, så rekompilérQt™ med GIF-støtte. ./configure -gif.

Der er adskillige måder at tilføje et program til panelet, hvoraf den nemmeste er at højreklikke på panelet, og fra den sammenhængsmenu der kommer frem vælges Panel-menu->Tilføj til panel->Program-knap og så det program for hvilket du ønsker at have en henvisning.

For flere måder at tilføje knapper til panelet henvises til Kicker-håndbogen.

Den simpleste måde er at hente et nyt ikontema med en K-menu-ikon du kan lide fra http://www.kde-look.org og installere det ved brug af KDE's kontrolcenter.

For kun at ændre K-menu-ikonen kan du overskrive kmenu.png-billedet for hver størrelse i ikontema-sæt. Så for KDE's standardikoner ville dette være $KDEDIR/share/icons/default.kde/størrelse/apps/kmenu.png, hvor størresle er en af de størrelse der er inkluderet i KDE's ikontema.

I KDE 3.2 og senere opbevares lokale ændringer af K-menuen i $HOME/.config/menus/applications-kmenuedit.menu. Forsøg at flytte denne fil væk og derefter udføre kommandoen kbuildsycoca --noincremental. Det skulle nulstille dig til standardsystemmenuer.

Panelet forsvinder sædvanligvis på grund af et sammenbrud. Dette er oftest på grund af at en applet indlæses der har en fatal fejl eller på grund af en dårlig installation af KDE og/eller panelet.

Den nemmeste måde at få panelet tilbage er at starte Kør kommando-vinduet ved at trykke på Alt+F2, skrive kicker og så trykke på O.k.-knappen.

Hvis panelet bliver ved med at forsvinde, vil du måske fjerne eller manuelt redigere din $KDEHOME/share/config/kickerrc-fil, hvor $KDEHOME sædvanligvis er ~/.kde. Hvis du vælger at redigere den i hånden, så start med at fjerne indgangsgrupperne for appletter.

Ikonzoomning vedligeholdes ikke aktivt og havde forårsaget flere alvorlige fejl og brugbarhedsproblemer. Det erstattes af nye museffekter i KDE 3.4, som kombinerer æstetik med nyttig information.

Brug ksystraycmd. For eksempel for at starte en terminal skjult i statusfeltet, køres ksystraycmd --hidden konsole. For mere information om ksystraycmd, se afsnittet “Avanceret vinduehåndtering” i KDE's brugerguide.

Tidligere versioner af KDE sørgede for et trick der tillod dig at bruge Windows®-tasten både som modifikatortast (så du kunne bruge genveje såsom Win+R) og som en almindelig tast (så K-menuen kunne vises ved at blot at trykke på Win). Denne funktion blev fjernet af hensyn til brugbarhed og handikaptilgængelighed, samt for at holde koden ren. Med nuværende version af KDE har du to muligheder: brug enten en anden genvejstast til at åbne K-menuen (standard er Alt+F1), eller lav afbildning af Win om til en almindelig tast i stedet for en modifikatortast.

Hvis du vælger den anden mulighed, er dette en måde:

Vælg blot det ønskede program i K-menuen og 'træk og slip' det til desktoppen.

For programmer der ikke findes i K-menuen, kan du bruge højre museknap på desktoppen og vælge Opret ny->Fil->Link til pogram... hvorpå du udfylder indstillingerne for programmet du ønsker at linke til.

Sørg først for at du har lov til at montere/afmontere den relevante enhed som bruger.

Derefter kan du tilføje en hvilken som helst enhed ved at højreklikke på desktoppen og vælge Opret ny->Link til enhed og derefter vælge en enhed af den type du vil kontrollere fra desktoppen. Udfyld enhedens indstillinger i dialogen som vises og klik på O.k.. Du kan bruge desktopikonen som bliver resultatet af at montere eller afmontere enheden fra desktoppen.

Ikonerne skal enten være i $KDEDIRS/share/icons eller $HOME/.kde/share/icons eller $HOME/.kde2/share/icons. For at bruge ikoner der er gemt andre steder, må du enten kopiere dem til et af ovenstående faste KDE-placeringer eller lave symlink.

Muse-rullehjul støtte kommer med Qt™ 2.0 og bedre, så KDE baseret derpå vil automagisk understøtte brugen af musens rullehjul hvis dit system er indstillet rigtigt. Tjek din X-Server's opsætningsstøtte hvis brugen af et rullehjul ikke virker.

KDE kommer med et program der hedder kstart. For at starte en xterm på den anden desktop og derpå aktivere dets brug, skal du bruge: kstart --desktop 2 --activate --window "xterm" xterm.

Bemærk at --window tilvalget er vigtigt. Det tager et argument som er et regulært udtryk der matcher titlen på vinduet at anvende opsætningen på.

Læs venligst kstart --help-all for mere af kstart's magi (der er en hel masse.)

$HOME/Desktop. Du bliver måske nødt til at genopfriske desktoppen efter du har gemt dine filer.

Ja. Referér venligst til "K vindueshåndtering-håndbogen" for listen af tilgængelige genveje.

Ja. Start KDE-kontrolcentret og vælg Region & tilgængelighed->Tastaturgenveje for at indstille vindueshåndteringens bindinger såsom maksimering af vinduer, osv.

Med mange X Window System®-GUI'er, vil minimeringsknappen (en lille prik) slette det vindue programmet kører i og i stedet lave en ikon på desktoppen. KDE gør ikke dette. I stedet for skjules vinduet når det minimeres simpelthen (men programmet kører stadigvæk).

Der er nogle få forskellige måder at få adgang til “forsvundne” vinduer:

Hvis dit vindue ikke allerede er maksimeret, så vil klik på maksimér-knappen med venstre museknap/midterste museknap/højre museknap maksimere henholdsvis fuldt/lodret/vandret.

Ved “skygning” af et vindue mener vi at “rulle vinduet op” så kun titellinjen er synlig. Du kan gøre dette ved at dobbeltklikke på vinduets titellinje.

Brug kommandoen kstart. Som et eksempel, for at åbne KCalc med tilvalget “Hold over andre”, bruges:

% kstart --ontop kcalc

Brug flaget --maximize for maksimerede vinduer, og brug flaget --iconify for minimerede vinduer. Du får en fuldstændig liste med flag for kstart med kstart --help-all.

Højreklik på mappen, vælg Egenskaber, klik på den store ikon i den dialog der kommer frem og vælg en anden ikon.

For at ændre den ikon der vises for indgange i K-Menuen, bruges Menu-editor, der findes i Opsætning->Menu-editor.

Normalt når du indtaster en URL som ftp://ftp.envaert.dk, vil Konqueror at logge på anonymt på FTP-serveren. Hvis du ønsker at logge på som en bestemt bruger, så indtast URL'en som ftp://brugernavn@ftp.envaert.dk i stedet for. Konqueror vil så bede dig om dit kodeord og forbinde til serveren.

Brug højre museknap, klik på Hjem-ikonen og vælg Egenskaber. I Program-fanebladet finder du formodentlig noget i retning af kfmclient openProfile filemanagement; vedhæng blot file:/hvor/du/oensker med den mappe i hvilken du vil at Konqueror skal starte.

Lav blot et højre-klik på filen og vælg Omdøb eller tryk på tastaturgenvejen F2 med en fil valgt.

I KDE 3.4 vises ikke længere menupunktet Slet som går forbi affaldsspanden som standard. For at aktivere dette, gå til Opsætning->Indstil Konqueror og vælg Opførsel i ikonlinjen til venstre. Markér afkrydsningsfeltet Vis menupunkt for 'Slet' som forbigår affaldsspanden.

For at indstille filassociationer, skal du gå til KDE's kontrolcenter og vælge punktet Filassociationer under kategorien KDE-komponenter.

Antag at standard-PDF-fremviseren nu er KGhostView og du foretrækker at bruge KPDF som fremviser. Du skal så blot skrive pdf i søgefeltet for oven i dialogen, vælge pdf i program-gruppen og flytte KPDF opad. I fanebladet Indlejring kan du også vælge de komponenter andre programmer bruger til at vise filer (for eksempel, når der vises filer i Konqueror eller når Ark's indlejrede fremviser bruges).

Du skal sørge for at opsætning af indlejring for inode/directory er korrekt:

De bruges af alle KDE-programmer (da de er implementeret i KApplication og alle gode KDE-programmer laver et KApplication-objekt før de over hovedet kigger på kommandolinje-argumenterne).

En standardlinje for et KDE-program ser sådan her ud: foo ... %i %m -caption \"%c\". Temmelig forvirrende, -men det er designet på den måde så det kan integrere traditionelle, ikke-KDE-programmer så glat som muligt. Når Konqueror udfører linjen ovenfor vil den udvide kommandoen til foo -icon noget.png -miniicon noget_mini.png -caption \"Foo\". Både ikonen og miniikonen så vel som "Foo" er egenskaber definerede i .desktop-filen. Hvis ikonerne ikke er definerede, bliver de simpelthen til det kørbare filnavn foo.

På denne måde kan en bruger ændre tingene rundt i KMenuEdit for hans eller hendes programmer. -caption-tilvalget er vigtigt, da ingen bruger vil acceptere at menupunktet Editor starter noget der hedder kedit-0.9pl4-build47. I stedet for forventer han et vindue der hedder Editor. Disse navne er endvidere lokaliserede, dvs en amerikansk bruger starter CD-Player og får et vindue der hedder CD-Player mens en dansk bruger starter Cd-afspiller og får et vindue der hedder Cd-afspiller.

Den nemmeste måde at gøre dette er at redigere Konquerors indstillingsfil manuelt. Tilføj følgende linjer tit ~/.kde/share/config/konquerorrc:

[KonqMainWindow]
MenuBar=Disabled

Når Konqueror genstartes, skulle menulinjen være skjult.

Det er en ordleg med andre browsderes navne. Efter navigatøren (Navigator) og udforskeren (Explorer) kommer erobreren (Conqueror). Det staves med K for at vise at det er en del af KDE. Navneændringen bevæger sig også væk fra “kfm” (KDE's filhåndtering, Konquerors forgænger) som kun repræsenterede filhåndtering.

Ja. Installér blot Qt™, kdelibs og kdebase, og start Konqueror fra din foretrukne vindueshåndtering. Det skulle virke udmærket, men hvis det ikke gør det (KDE-udviklerne tester ikke dette tilfælde ofte), så rapportér det til http://bugs.kde.org og forsøg at køre "kdeinit" inden du kører Konqueror, det hjælper som regel. Dette er naturligvis det samme for alle andre KDE-programmer.

Der er ingen standard som siger at egenskaben ALT skal vises som et værktøjsvink. Specifikationen angiver at ALT skal vises i stedet for billedet, som for browsere der kun har teksttilstand, såsom lynx eller w3m. At misbruge egenskaben ALT er dårligt for handikapunderstøttelse. Værktøjsvink er tænkte at komme fra egenskaben TITLE og dette er implementeret i Konqueror.

Konqueror kan bruges med HTTP og FTP proxier. For at sætte en proxyserver op i Konqueror, skal man vælge Opsætning->Indstil Konqueror... fra Konqueror-menuen og gå til Proxy-fanebladet.

For at importere bogmærker fra en anden browser til Konqueror vælges BogmærkerRedigér bogmærker og derpå vælges Bogmærkeeditor i FilImportér. Vælg så den browser du gerne vil importere bogmærker fra. I Åbn-dialogen går du hen til mappen eller filen dine bogmærker er indeholdt i, og klikker på Åbn

Gå til Indstillinger->Indstil Konqueror... i Konqueror. Vælges derefter WWW-opførsel i ikonlisten. Markér afkrydsningsfeltet ved siden af Vis kun markerede bogmærker i bogmærkesværktøjslinjen under feltet Bogmærker. Nu vises tilvalget Vis i værktøjslinje i bogmærkeeditoren ved klik med højre museknap på en bogmærkeindgang eller i menuen Redigér når indgangen er markeret. Mapper kan også vises i bogmærkeværktøjslinjen på stort set samme måde.

I Konqueror, vælges Opsætning->Indstil Konqueror... og i indstillingsdialogen vælges Browser-identifikation. Standard og sted-specifikke browser-identifikationer kan sættes herfra.

At Konqueror indlæser netsider langsomt skyldes ofte på DNS-servere med forkert understøttelse for IPv6. Ved at tilføje følgende i /etc/profile eller et andet script som køres ved indlogning bør problemet blive løst

export KDE_NO_IPV6=true

setenv KDE_NO_IPV6 true

Vælg Opsætning->Indstil Konquerorfra Konqueror's menulinje og vælg så Java & Javascript. Sæt Sti til Java-kørbar rigtigt. Hvis det ikke virker, så tjek venligst Konqueror + Java HOWTO.

Konqueror har et nyt 'smart' princip for Javascript popopvinduer. Vælg Opsætning->Indstil Konqueror... i Konquerors hovedvindue, og derefter Java og Javascript. I fanebladet Javascript og Generelle Javascriptprincipper vælges knappen Smart ved siden af Åbn nye vinduer:.

Sørg for at du har Javascript aktiveret, og at standard JavaScript popop-politikken er sat til Spørg eller Tillad. Smart-politikken er ikke altid tilstrækkeligt for nogle banker. Mange banker kræver også Java™-støtte. Du kan få mere hjælp med aktivering af dette på http://www.konqueror.org/.

Ja, du kan indstille Konqueror til at bruge en hvilken som helst gyldig CSS-stilskabelon til at filtrere netindhold eller forbedre handikapunderstøttelse. Klik blot på Opsætning->Indstil Konqueror... i Konquerors hovedvindue og vælg Stilark. Vælg radioknappen Brug brugerdefineret stilskabelon og gå hen til stedet hvor stilskabelonen som du vil bruge findes. Alternativt kan du vælge Brug stilskabelon for handikappunderstøttelse defineret i fanebladet "Egen" og angive dine egne tilvalg.

Et eksempel på CSS-regler som implementerer blokering af reklame findes på http://www.mozilla.org/support/firefox/adblock.

Med den seneste udgave af X.org kan der opstå problemer med flash-pluginnet hvis udvidelsen Composite er indlæst. Forsøg at deaktivere udvidelsen Composite, og se om normal funktion hos flash genoprettes.

Det er fordi du ikke aktiverede støtte for GIF Qt™. Se venligst Spørgsmål 4.20 for flere detaljer.

Du skal sørge for at opsætning af indlejring for text/html MIME-typen er rigtig:

Der er to måder at sætte sproget som KDE bruger i de beskeder der vises:

Ja, du kan indstille den ved brug af KDE-kontrolcenter Region & Tilgængelighed Tastatur-layout- indstillingssiden.

Først må du ændre “xdm runlevel” (runlevel 5 på Red Hat® og SuSE®-systemer) ved at redigere din /etc/inittab-fil. I filen, har du formodentlig en linje der siger id:3:initdefault:. Ændr den til id:5:initdefault:. Derefter, ved slutningen af filen, skal du kommentere følgende linje væk: x:5:respawn:/usr/bin/X11/xdm -nodaemon og erstatte den med x:5:respawn:/opt/kde/bin/kdm -nodaemon.

For at ændringerne skal få virkning med det samme, skal du skrive init 5 (for Red Hat® systemer) i skallen i en konsol.

For FreeBSD, skal du redigere filen /etc/ttys og ændre en af linjerne der ser ud som

ttyv8   "/usr/X11R6/bin/xdm -nodaemon"  xterm   off secure

Åbn KDE-kontrolcentret og vælg Desktop->Opførsel. Du kan nu vælge hvordan museklik skal virke på desktoppen. Hvis du vil have at K-menuen skal åbne ved et enkelt klik med venstre museknap, skal indgangen der hedder Venstre knap ændres til at sige Programmenu.

Gå til http://kde.themes.org/ eller http://www.kde-look.org.

Hvis du bruger Konqueror, så gør i stedet dette: åbn først et Konqueror-vindue og vælg Opsætning->Indstil Konqueror og så Fil-associationer Find den type du ønsker at ændre (f.eks. text/english eller image/gif), klik med højre museknap og vælg Generelt, og sæt programrækkefølgen til det du ønsker.

Login-håndteringerne xdm og kdm kører ikke en login-skal, så .profile, .bash_profile, osv. bliver ikke læst. Når brugeren logger på, kører xdm Xstartup som root og derpå Xsession som brugeren. Så den normale praksis er at tilføje et udsagn i Xsession om at læse brugerprofilen. Redigér blot dine Xsession- og .xsession-filer.

Du skal installere TrueType®-skrifttype-støtte for X Window System®-indstilling. Kig engang på x.themes.org for skrifttyperne, og xfsft: TrueType®-skrifttypestøtte for X11 eller X-TrueType®-server-projektets hjemmeside for skrifttypeserverne.

Hvis du har en masse TrueType®-skrifttyper fra Microsoft® Windows®, så redigér XF86Config filen til at hente skrifttyperne fra skrifttypemappen. Bed så blot KDE om at bruge disse nye skrifttyper med skrifttypeadministrations-værktøjet.

Ja og nej. Hvis du vil vide mere, så kig her: http://www.koffice.org/kword/euro.php.

Der er mange måder at gøre dette på. Hvis det du ønsker er at køre nogle scripter der skal sætte nogle miljøvariabler (for eksempel, for at starte gpg-agent, ssh-agent og andre), kan du putte disse scripter ind i $KDEHOME/env/ og sørge for at deres navne ender på .sh. $KDEHOME er sædvanligvis en mappe der hedder .kde (bemærk der er et punktum i begyndelsen) i din hjemmemappe. Hvis du ønsker at scripter skal køres for alle KDE-brugere, kan du putte dem i $KDEDIR/env/, hvor $KDEDIR er det præfix KDE blev installeret til (du kan finde ud af dette ved at bruge kommandoen kde-config --prefix).

Hvis du ønsker at starte et program efter at KDE er startet, vil du måske ønske at bruge Autostart-mappen. For at tilføje indgange til Autostart-mappen:

For at aktivere at mere ned én bruger kan logge på samtidigt på samme computer (sommetider kaldet “hurtigt brugerskift”) må du fortælle programmet der logger dig på at det kan bruge mere end en session (eller, i X Window System®-termer, “visning”) af gangen.

I KDE, kaldes dette program kdm hvilket såtr for “KDE Display Manager”. Hvis du ikke bruger kdm som din login-skærm, så vil du skulle konsultere dokumentationen for det program du bruger om hvordan man skal opnå flere sessioner.

Som standard bliver dette indstillet automatisk på installationstidspunktet hvis kdm understøtter virtuelle terminaler på dit system (for øjeblikket kun Linux). Hvis det ikke blev indstillet automatisk, så konsultér kdm's manual, afsnittet Angivelse af permanente X-Servers. Efter athave ændret kdmrc, vil du skulle lade kdm kende til det. Kør blot killall -HUP kdm.

Mange KDE-brugere rapportere problemer ved brugen af KPPP. Men før du beklager dig over KPPP, så sørg for at du allerede har tjekket følgende:

KPPP-dokumentationen er tilgængelig gennem KDE-hjælpecentret. Sidst, men ikke mindst, er der KPPP-hjemmesiden på http://devel-home.kde.org/~kppp/.

Nu, hvis du stadigvæk har problemer, så er her nogle forslag til at hjælpe med at løse dem:

KMail har sin egen hjemmeside på http://kmail.kde.org hvor der er en OSS tilgængelig.

For at kontrollere at lyd virker uafhængig af aRts, så sørg for at artsd ikke kører, og afspil derefter lyd via XMMS eller et andet multimediaprogram som ikke indgår i KDE. Hvis dette program ikke afspiller lyd, er din generelle lydindstilling formodentlig i stykker og det er ikke et problem i KDE.

Forsøg at afspille lyd med artsplay /søgesti/til/en/lydfil. Forsøg forskellige formater: ogg, mp3 og wav. Eventuelle fejlmeddelelser kan være nyttige for at pege i den rigtige retning.

Forsøg at indstille aRts udskriftsmetode til OSS. Gå til Lyd og multimedia->Lydsystem i kontrolcentret. Vælg Open Sound System for Vælg lydenhed i fanebladet Hardwarw. Hvis du kører Alsa bruges emulering af OSS, hvilket kan give bedre eller dårligere resultat.

At køre artsd -l 0 i en terminal giver dig en stor mængde fejlsøgningsudskrift, hvor en del kan hjælpe dig med at diagnosticere problemet. At forsøg dette i sammenhæng med brug af artsplay i en anden terminal kan give rigeligt med information. Hvis en udgave af artsd allerede kører, så afslut den med artsshell terminate

Under antagelse af at du har installeret aRts rigtigt og stadigvæk har de afkodere installerede som foregående KDE-installation behøvede, er der stor mulighed for at dette er et lille problem med din knotifyrc. For at bekræfte dette, forsøg at oprette en helt ny bruger, og se om systemunderretninger virker med den nye konto. Hvis de gør det, så forsøg at flytte din $KDEHOME/share/config/knotifyrc væk for den oprindelige bruger, og se om det løser problemet.

Start KDE-kontrolcentret. I Udseende & Temaer-> Farver fjernes markeringen fra Anvend KDE indstillinger på ikke-KDE-programmer og tryk på Anvend.

Hvis du bruger KDE 3.3 eller senere, så åbn KDE's kontrolcenter og gå til KDE-komponenter->Komponentvælger-panelet. Vælg Browser fra listen til venstre, og vælg så Åbn http- og https- URL'er i følgende browser: og skriv navnet på browseren (f.eks. mozilla, firefox, opera, osv.) i tekstfeltet.

Den simpleste måde at opnå dette er at hente kompilere gtk-qt tema-motoren fra http://www.freedesktop.org/Software/gtk-qt. Denne tema-motor får dine GTK-programmer til at se ud ligesom KDE's kontrolstil ved at kalde funktioner fra Qt™ i stedet for selv at tegne stilen. Når først tema-motoren er blevet installeret, vil der være et i modul i KDE's kontrolcenter under Udseende & Temaer->GTK Stiler og Skrifttyper.

Held og lykke! Koden for Qt™-Mozilla er i cvs, og ikke meget stabil endnu. For at kunne bruge den skal du hente Mozilla fra cvs og følge disse instruktioner: http://www.mozilla.org/cvs.html. Derefter skal du ./configure enten Mozilla-suiten eller browseren Firefox med flaget --enable-default-toolkit=qt udover andre flag du måtte ønske at aktivere. Flere instruktioner om at bygge Mozilla kan findes her.

Pop Kør kommando-vinduet op (Alt+F2 som standard) og skriv

Du kan også indtaste enhver af disse i Sted-tekstfeltet i Konqueror.

Eller du kan bruge KDE-hjælpecentret hvis du bruger KDE-2. Start blot KDE-hjælpecentret ved at klikke på ikonen (den blå bog med den gule nøgle) på værktøjslinjen. Når KDE-hjælpecentret er indlæst, så vil ruden til venstre indeholde en indgang der hedder UNIX® manual-sider. Klik én gang på denne indgang, så kan du gennemse alle de indstallerede manual-pages på dit system.

For at flytte er vindue skal du bruge Alt+venstre museknappen. Alt+højre museknappen vil ændre størrelse på vinduet. Sidst men ikke mindst, så vilAlt+midterste museknap hæve/sænke vinduet. KDE-kontrolcenteret tillader dig at ændre disse musebindinger.

Der er en standard-tastebinding (Ctrl+Alt+Esc) der giver dig en dødningehovede-markør. Klik med denne markør på et vindue for at dræbe det. Tastebindiger kan ses/ændres fra KDE-kontrolcentret.

Denne slags fastfrysninger sker som regel når et program låses fast mens det har taget “mus/tastatur”. Når dette sker kan du forsøge at vælge en virtuel tekstkonsol med Ctrl+Alt+F1 og logge på. Med følgende kommando vil du så få en oversigt over alle kørende processer:

        ps -aux | more

Ved at dræbe processen der har taget musen vil din desktop komme til live igen. Uheldigvis kan du ikke se hvilken proces det er så du må prøve dig frem. Til at dræbe en proces bruges:

        kill -9 pid

Her er pid proces-id for processen, det er det første tal på hver linje der rapporteres af ps -aux.

Du kan skifte tilbage til desktoppen med Ctrl+Alt+F7 (eller F8 gennem F9 afhængig af dit operativsystem) for at se om ting virker igen. Når du trykker på Alt+Tab bør du få et respons fra vindueshåndteringen. Hvis ikke; må du gå tilbage til tekstkonsollen og prøve at dræbe en anden proces.

Gode kandidater at dræbe er: det program du arbejdede med, Kicker, Klipper og KDesktop.

Ja! En spændende ny funktion i KDE 3.4 er understøttelse af den nye sammensætningudvidelse i X. Den tillader effekter såsom gennemsigtighed og baggrundsskygger for alle vinduer, nemt indstillelige via KWins indstillingsdialog. Det kræver at du bruger X.org version 6.8.0 eller senere og har:

Section "Extensions"
Option  "Composite" "Enable"
EndSection

Section "Device"
    Identifier  "nvidia-fx5200"
    Driver      "nvidia"
    Option      "RenderAccel" "true"

Brug KMenuEdit. For at få adgang til den brug højre museknap på K-knappen og vælg Menu-editor.

Ja og det er ingen anden end din foretrukne filhåndtering, Konqueror. Du kan trække og slippe eksterne filer ind i lokale mapper.

Klik blot på K-knappen og vælg Log af. En anden måde er at højre-klikke på et tomt sted på desktoppen, hvilket vil give dig en menu med 'Log af' som et af valgene.

KOrn vil udføre jobbet. Hvis du ikke er forbundet, vil de blot sidde der (i tomgang).

Vi anbefaler at du altid bruger den nyeste stabile udgave. Hvis du ikke gør det, vil det formodentligt blive svært at få svar på dine spørgsmål. Hvis du har et problem med en gammel version, vil svaret formodentligt være “Vær venlig at opgradér og prøv igen”. Bemærk at nye versioner også sommetider ordner sikkerhedsproblemer.

Den simpleste metode er at bruge din mus:

For mere information om at bruge klippebordet KDE, se håndbogen for Klipper, som der er adgang til ved at skrive help:/klipper i Konquerors adresselinje.

Klik på K-knappen og vælg System->Appfinder.

Det står for Concurrent Versions System. Det er et versionskontrolsystem som er baseret RCS (Revision Control System), men tilbyder mere funktionalitet. Det bruges til at vedligeholde kildekode under udvikling. Det vil opbevare flere versioner af ting (smart hvis du fik noget til at bryde sammen og bliver nødt til at gå tilage til en ældre ren version), og det tillader folk at have fjernadgang over internettet for at hente den seneste kildekode og endog at sende nye filer ind hvis de har tilladelse til det. Det er også åben kilde (du kan betale for hjælp hvis du ønsker det), og da det er frit er det det foretrukne system for folk der skriver flere produkter, såsom KDE.

Ja, du har brug for en multi-headed X-server (f.eks. MetroX eller XFree86 4.0 og bedre) og en KDE >= 2.2.1

Du sal opgradere til XFree86 4.2.0 for at få dette til at virke rigtigt.

Start KDE-kontrolcentret. Det kommer op med en info-skærm der inkluderer versionen af KDE KDE-versionen er også inkluderet i programmernes Om-dialog.

Kig på http://artist.kde.org. Der er også et mere uformelt fællesskab med KDE-relaterede kunstnere og grafik på http://kde-look.org.

Du kunne abonnere på de forskellige KDE e-mail-lister der er tilgængelige, især kde-cvs, der giver en liste over alt der går ind i KDE's CVS-lager. Tjek http://lists.kde.org hvis du ønsker at læse uden at være tilmeldt.

Qt™ er et C++-baserat klassebibliotek til at bygge brugergrænseflader. Det indeholder mange hjælpeklasser såsom strengklasser og klasser til at håndtere ind- og uddata. Det sørger for de fleste grafiske kontroller som du ser i et KDE-program: menuer, knapper, etc. Qt™ er et flerplatformsbibliotek som gør at du kan skrive kode som kompilerer både på UNIX®-system og Windows®. Du kan finde ud af mere om Qt™ på http://www.trolltech.com.

Qt™ er en meget avanceret værktøjskasse som sørger for alt som behøves for at bygge en moderne brugergrænseflade. Qt™ er skrevet i C++, og gør det derfor muligt at bruge objektorienteret udvikling som garanterer effektivitet og genbrug af kode i et projekt af KDE's størrelse og omfatning. Efter vor mening findes der ingen bedre værktøjskasse tilgængelig for UNIX®-systemer og det ville have været en stor fejl at forsøge at bygge KDE med noget andet end det bedste.

Der er et stort antal tilgængelige værktøjssamlinger. For at få en konsekvent brugergrænseflade og holde ressourceforbruget af f.eks. hukommelse på et minimum, kan KDE kun bruge en af dem. Qt™ valgtes af de grunde der nævnes ovenfor.

Det er frit! Fra 4. september, 2000, er licensen version 2.2 for Qt™-bibliotekerne GPL, så på den måde opfyldes alle aspekter af “frit programmel”.

Du kan bruge KDE's biblioteker til at skrive programmer med “kommerciel og lukket kildekode” så vel som “kommerciel og åben kildekode”. Hvis du skriver åbne programmer kan du bruge Qt™'s frie version. Men hvis du skriver programmer med begrænset kildekode må du ikke længere bruge Qt™'s frie version, men skal købe Qt™'s professionelle version fra Troll Tech.

Hvis du vil have mere information, så kontakt Troll Tech direkte.

KDE-hjemmesiden er på http://www.kde.org. Hvis du foretrækker et lokalt spejl er der adskillige at vælge imellem. Besøg http://www.kde.org/mirrors/web.php for at få den aktuelle liste af spejle.

Der er adskillige e-mail-lister for KDE. Hver af dem fokuserer på et aspekt af KDE. Nogle er for udviklerne, så de diskuteres ikke i detalje. Nogle af de vigtigste som brugere kan være interesseret i er:

For en fuldstændig liste af de tilgængelige e-maillister kig på http://www.kde.org/maillinglists/.

Bemærk venligst at det ikke er en god idé at stille spørgsmål der allerede er besvarede i denne OSS.

For at tilmelde sig sender du en e-mail til list-request, altså:

E-mailen skal indeholder subscribe din_e-mail_adresse i emnet.

For at afmelde sig sendes en e-mail til list-request, altså:

E-mailen skal indeholde unsubscribe din_e-mail_adresse i emnet.

Der er også en fuldstændig liste af alle KDE-relaterede e-mail-lister, og en browser-grænseflade for tilmelding og afmelding på http://master.kde.org/mailman/listinfo.

Ja, der er et søgbart e-mail-liste-arkiv med Progressive Computer Concepts som vært.URL'en er http://lists.kde.org. Der kan du finde en katalogoversigt over e-mail-listerne. Bemærk at du kun kan lave en emne/forfatter-søgning på dette niveau. Du vil formodentlig ikke finde at du ønsker at lave denne slags søgning.

For at søge i brødteksten bliver du nødt til at gå ind i en af e-mail-listerne. Klik så blot på mappen du ønsker at søge i (f.eks. “kde” eller “kde-devel”) så vil træk-ned-menuen ved søgefeltet som standard bruge “Body”-søgninger. Hvis du vil være meget omhyggelig skal du nok gennemsøge “kde”-, “kde-linux”- og “kde-devel”-mapperne.

Ja der er! Det er comp.windows.x.kde. Derudover er der også en tysk nyhedsgruppe på de.alt.comp.kde. Husk venligst at det ikke er en god idé at stille spørgsmål der allerede er besvaret i denne OSS.

Ja, her er en liste af dem:

Læs programmets dokumentation og OSS. Der er en rig KDE-dokumentation tilgængelig både i hjælpecentret og på internettet. Meget tid og anstrengelse er brugt for at lave denne dokumentation, og ofte findes svaret på dit spørgsmål i den. KDE's generelle brugerhåndbog finder du ved at skrive help:/userguide i Konquerors adresselinje.

Søg på internettet. Ofte kan en søgning på Google efter en særlig fejlmeddelelse, eller en søgning i e-mail-listornes arkiv, føre til en løsning på dit problem.

Forsøg og se hvad der sker. Kig igennem alle programmets tilvalg, læs Hvad er dette? og værktøjsvink for dem du ikke er sikker på. Hvis du virkelig er usikker på et tilvalg, så gem først data og forsøg derefter med det. Under forudsætning af at du bruger lidt sund fornuft, er der meget lille risiko for at du ødelægger noget ved at klikke på knapper.

Frem for alt, vær ikke doven. Hvis du viser andre som du spørger at du klarer af at fejlsøge og forske på en logisk måde, viser du dem at du er en rimelig person som deres tid værd at hjælpe. Det er dit problem og ikke deres, så du skal gøre grundjobbet. Spar så meget tid som muligt for dem som hjælper dig, de er travle personer.

Sædvanligvis er det bedste sted at stille et spørgsmål på IRC-kanalerne og e-mail-listerne som er beregnede til brugerspørgsmål. Send ikke simple spørgsmål om hvordan KDE bruges til kanalerne og e-mail-listerne for udvikling, de er til for tekniske diskussioner. Nogle gode steder er #kde på irc.freenode.net, og e-mail-listen KDE.

Forsøg at formulere dine spørgsmål på en måde som giver mest mulig information, og er høflig og beleven. Spørg ikke om du må spørge, men spørg direkte.

S: KDE er dårlig, det er langsomt

er ikke et spørgsmål som formodentlig giver dig et nyttigt svar. Den giver ingen brugbar information om hvordan problemet kan fejlsøges, og begynder med at angribe programmellet på en måde som ikke er produktiv.

S: Efter at have opgraderet KDE på Slackware Linux® fra version 3.2.3 til 3.3.2 med kildekode, har jeg mærket at det er rigtigt langsomt. Somme tider tager programmer op til 20 sekunder om at starte. Jeg bruger de samme gamle brugerindstillinger som med den tidligere version, og jeg har forsøgt som en ny brugere. Jeg kan ikke finde noget om dette på e-mail-listerne eller med en søgning på Google. Kan nogen pege på information som kan være til hjælp?

Dette spørgsmål er høfligt, indeholder information som hjælper andre med at fejlsøge problemet og viser dem som hjælper dig hvilke udveje du allerede har forsøgt med.

Antag ikke automatisk at fejlen skyldes på KDE. Betragt det som din fejl, ellers irriterer du hurtigt andre, hvis det virkelig viser sig være dit problem og ikke skyldes på KDE.

Brug et klart sprog med rigtig stavning. Pas på med tvetydigheder og sørg for at tænke på hvad du vil sige inden du skriver det. Hvis du bliver spurgt om en tydeliggørelse, så gør det så godt du kan. KDE er et projekt hvor mange af brugerne og udviklerne ikke har engelsk som modersmål, og hvis du ikke bruger rigtigt engelsk, kan misforståelser opstå. Brug sprog passende for kanalen eller e-mail-listen du deltager i. Hvis du ikke gør det, ignoreres din meddelelse måske af dem som ville have kunnet hjælpe dig eftersom det ikke bruger et sprog som de forstår.

Inkludér al information som kan være relevant, også selvom du ikke er sikker. Har du opgraderet andet programmel eller hardware på maskinen, i særdeleshed nye systembiblioteker eller en ny kerne? Det er ting som kan påvirke hvordan KDE virker. Selv om du ikke kan se en sammenhæng, er der måske en anden der kan det.

Lav ingen omskrivninger af fejlmeddelelser. Indsæt den nøjagtige fejl, men hvis det er mere end en linje eller to så indsæt dem ikke direkte på en IRC-kanal. Brug en indsætningstjeneste såsom http://www.rafb.net/paste. Hvis du skal indtaste dem i hånden, så sørg for at du gør det 100 % rigtigt. Hvis du giver forkert information, kan andre ikke hjælpe dig så nemt.

Følg op med din løsning. Fortæl os om den virkede, eller om du har løst problemet selv i mellemtiden. Det hjælper os at vide med sikkerhed om vor løsning fungerede, og hjælper andre brugere som måske selv søger i e-mail-listernes arkiver efter en løsning på problemet.

Hvis du bliver fortalt at “Google ved” eller “Google er din væn” er det sandsynligt at du ikke har fulgt rådene ovenfor. Du har ikke lavet nogen efterforskninger, og løsningen er formodentlig noget som de som hjælper dig meget vel ved er let at finde. Når du får et link til ofte stillede spørgsmål eller en brugerhåndbog, så svar aldrig “Nej, jeg har ikke lyst til at læse det hvorfor fortaller du mig det ikke”. Dette er meget dårlige manerer. Hvis du ikke kan anstrenge dig nok til at læse et dokument, hvad er der så af grund for den som hjælper dig til at bruge sin tid og anstrenge sig for at hjælpe dig? Hvis du bliver bedt om at bruge Google, så acceptér det uden klage og gør det.

KDE er et frit software-projekt der lever af frivillige bidrag. Alle opfordres til at bidrage til KDE. Det er ikke kun programmører der er velkomne. Der er mange måder du kan hjælpe med at forbedre KDE:

Der er adskillige steder hvor du kan få mere at vide, hvis du ønsker at blive involveret i programudvikling. Det første trin er at tilmelde sig nogle af postlisterne. Du vil snart finde noget der kan forbedres eller tilføjes.

Der er et fejlsporingssystem på http://bugs.kde.org. Systemet har en guide der hjælper med at indsende nye fejlrapporter og en liste af alle kendte fejl.

Den nemmeste måde at rapportere en fejl er at vælge Hjælp->Rapportér fejl... fra menulinjen i det program der er fejl i. Dette åbner en lille dialog med et link til fejlsporingssystemet. Følg så blot instruktionerne fra fejlrapportguiden.

Vi opfordrer alle til at udvikle software for KDE. Hvad du først skal gøre afhænger meget af din erfaring, f.eks. om du allerede har lært C++ eller har erfaring med Qt™ og så videre.

For at komme ind i KDE-programmering, har du brug for nogle basale værktøjer: automake, autoconf, og egcs. Du bør kigge på http://developer.kde.org/ for flere tip.

En anden glimrende ressource til at lære KDE-programmering er Qt™'s online øvelser. De bliver installeret sammen med Qt™. For at se dem skal du åbne $QTDIR/doc/html/index.html i Konqueror og sætte et bogmærke. Øvelserne er under "Brug af Qt". Kildekoden til hver lektion er i $QTDIR/tutorial-mappen.

Der er imidlertid én ting som alle der er interesserede i programmering for KDE bør gøre: tilmeld dig udvikler-postlisterne. Du skal sende en e-mail til kde-devel-request@kde.org for at blive tilmeldt, med emnet subscribe din_e-mail_adresse.

KDE-projektet bruger SVN til at udvikle kernedelene. Når du har ændret noget (f.eks. rettet en fejl), og du gerne vil have det sendt ind, er den bedste måde sædvanligvis at lave en patch med aktuelle øjebliksbillede og sende denne patch til udvikleren/vedligeholderen af de relevante programmer.

Hvis du gør dette mere eller mindre hele tiden, er der instruktioner her om hvordan u kan få skriveadgang til SVN-lageret: http://developer.kde.org/documentation/other/developer-faq.html#q1.8. Men du skal være klar over at flere brugere vil gøre SVN-adgang langsommere for alle udviklere, så vi ønsker at holde antallet af mennesker med direkte SVN-adgang rimeligt lille. Men det er helt i orden at spørge.

Ja. Instruktioner om at få anonym læseadgang til SVN er her: http://developer.kde.org/source/anonsvn.html

Nej, for øjeblikket er der ingen anonyme SVN-spejlsteder for KDE. Hvis du er interesseret i at oprette et, så kontakt gerne (sysadmin AT kde.org).

Kig i KDE's hjemmeside for oversættelser og brugervejledninger for at se om dit program allerede er oversat (de fleste er). Ellers vil du få at vide hvordan du selv kan gøre det. Du kan også kigge på Oversættelse med KBabel som er skrevet af oversætteren af dette dokument.