KDE-brugervejledningen
Ophavsret © 2004, 2005 KDE-dokumentationsholdet
Tilladelse er hermed givet til at kopiere, videregive og/eller ændre dette dokument under betingelserne i GNU's Fri Dokumentation License, Version 1.1 eller en vilkårlig senere version publiceret af Free Software Foundation; uden invariante afsnit, uden tekster før omslaget, og uden tekster efter omslaget. En kopi af licensen er inkluderet i afsnittet ved navn " Medvirkende og licens".
En generel indføring i KDE
Rapportér venligst problemer vedrørende dette dokument til (kde-doc-english AT kde.org).
Indholdsfortegnelse
Tabelliste
Eksempelliste
Indholdsfortegnelse
Denne brugervejledning giver et overblik over KDE som helhed. Vi antager her at du har en velfungerende standard-installation af et komplet KDE-desktopmiljø med tilhørende pakker. Denne bog bør være det første sted at søge efter oplysninger om simpel konfiguration af KDE eller om hvordan man udfører en hyppigt forekommende arbejdsopgave.
Det første og eneste sted at søge efter svar på spørgsmål angående din KDE-oplevelse.
En kvikstartguide til hyppigt forekommende arbejdsopgaver - i de fleste tilfælde behøver du ikke kende til detaljerne omkring alle indstillingsmuligheder i et program for at komme til sagen og få arbejdet udført. Du finder trin-for-trin-vejledninger som vil fungere i de fleste situationer, og links til yderligere informationer hvis der opstår problemer.
Der er også nogle tips og tricks som demonstrerer de mest nyttige og imponerende muligheder i KDE sammen med metoder der sparer dig tid og besvær.
Brugervejledningen er ikke ment som en erstatning for de enkelte programmers manualer. Har du brug for hjælp til konfiguration og problemløsning af specifikke programmer, bør du også kigge i den enkelte programhåndbog. Hvis svaret ligger uden for denne bogs område, fortæller vi præcist hvor du kan finde yderligere hjælp.
Du har måske også mange tredjepartsprogrammer, og nogle af disse programmer nævnes kort her, men vi beskriver normalt kun programmer der er en del af en KDE-udgivelse. Dette har intet at gøre med vores syn på kvaliteten af disse tredjepartsprogrammer; mange af dem er ganske fremragende.
Brugervejledningen er ikke specifik til en bestemt distribution; den omhandler en standard-installation af KDE. Din lokale installation er måske blevet tilpasset af din distributionsleverandør eller af dig selv, så vores råd her er generelle. Du får måske brug for at tilpasse stier for at lokalisere visse filer der omtales i bogen.
Vi benytter følgende formateringskonventioner for at gøre det klart hvad vi henviser til:
| Teksttype | Stil | Eksempel |
|---|---|---|
| Tekst der forekommer i GUI (på knapper osv.) | Lysegrå baggrund | Opsætning |
| Tastenavne | Fed skrift | Ctrl |
| Menuindgange | “Menunavn”->“Menupunkt” | -> |
| Tastekombinationer (nedtrykkes samtidigt) | “Modifikator”+“Handlingstaste” | Ctrl+Q |
| Tekst du skal indtaste | Fed skrift med fast bredde | ls -al kde/ |
| Tekst som bør erstattes med noget passende | Kursiv grøn skrift | bruger |
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Du får måske brug for at kende følgende systemlokaliteter:
KDE installeres i sit eget mappetræ som du kan finde ved at køre kommandoen kde-config . Denne mappe refereres til via miljøvariablene $--prefixKDEDIRS og muligvis $KDEDIR.
Miljøvariablen $KDEHOME peger på den mappe hvor KDE skal finde brugerspecifikke indstillinger. Hvis den ikke er defineret, bruges standardværdien ~/.kde.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Her er en oversigt over brugervejledningens indhold:
Del II, “Desktoppen” indeholder en introduktion til grundlæggende brug af KDE, såsom “Hvordan man arbejder med vinduer”, og de værktøjer du vil bruge i alle KDE-programmer som f.eks. “Åbne og gemme filer”. Hvis du er ny i KDE-verdenen eller til computere i det hele taget, så finder du sikkert denne del nyttig.
Del III, “KDE-komponenter” forklarer nogle vigtige komponenter i KDE-installationen og hvordan de hænger sammen: KDE's muligheder inden for multimedier og netværk er omfattende og gennemgås ikke fuldt her, men der er appetitvækkere til begge dele i denne del af brugervejledningen. Til sidst i denne del finder du en vejledning i at fintune KDE det lille ekstra i Kapitel 16, Leg med de indre dele af KDE.
Del IV, “KDE og internettet” fremhæver KDE's samling af internetprogrammer. KDE har en avanceret internetbrowser, Konqueror, en fuldt udrustet e-mail-klient, KMail, en nyhedslæser, KNode, og mange andre programmer der gør din internetoplevelse nemmere og mere produktiv. Denne del af brugervejledningen indeholder oplysninger om hvordan man opsætter disse programmer.
Del VI, “KDE for administratorer” er en referencevejledning til nogle muligheder i KDE som er nyttige for administratorer ved opsætning af flerbrugersystemer. Denne del har også oplysninger som kan være til nytte for KDE-brugere med enkeltbrugersystemer: hvor konfigurationsfiler gemmes, hvilke miljøvariable der påvirker KDE osv. KIOSK-strukturen er det KDE-system der lader administratorer begrænse dele af brugernes adgang til KDE. Det kan være nyttigt i mange situationer, især ved brug af en offentlig computerterminal der f.eks. kun tilbyder en internetbrowser.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indholdsfortegnelse
“Desktoppen” er blot et navn for det skærmlayout du ser når KDE er startet. Det ser nogenlunde sådan ud (der kan være forskelle sammenlignet med dit eget system, men de overordnede træk burde være ens):
Lad os tage et kig på de vigtigste dele:
Baggrunden fylder det meste af skærmen. I øjeblikket udgøres baggrunden af et billede. Dette billede kaldes typisk for “baggrundstapetet” og du kan ændre det som du vil.
I øverste venstre hjørne finder du to ikoner: Affald og Hjem. Et klik på disse ikoner åbner henholdsvis din affaldsspand (Trash-mappen) og din hjemmemappe. Du kan tilføje flere ikoner til desktoppen så du med et enkelt klik kan åbne dine favoritprogrammer eller tilgå flytbare drev.
I bunden finder du KDE-panelet , også kaldet “Kicker”. Panelet giver mange nyttige muligheder for at interagere med KDE. Det huser -menu hvorfra du kan åbne alle KDE-programmer der er installeret på din computer, det viser alle de aktuelt kørende programmer samt klokken og meget mere. Tag et kig på Kapitel 3, Paneler og desktoppen for flere oplysninger om KDE-panelet.
Grundlæggende om KDM & startkde
Der er to metoder til at logge på KDE: grafisk login eller via kommandolinjen. Vi tager et hurtigt kig på dem begge:
Hvis du ser et skærmbillede i stil med nedenstående når du starter din computer, så er du klar til at logge på via grafisk login. Du skal blot indtaste dit brugernavn og kodeord i tekstfelterne. Dit kodeord bliver ikke vist når du indtaster det; det bliver sikkert vist som stjerner. Når du har indtastet dine oplysninger, klikker du på og KDE starter op. KDE's splash-skærm fremkommer og holder dig orienteret om fremgangen i KDE's opstart, og når den er færdig, er KDE klar til brug.
Hvis du foretrækker at bruge kommandolinjen, kan du logge på KDE med kommandoen startx. Tilføj linjen startkde til filen .xinitrc i din hjemmemappe (opret den hvis den ikke eksisterer), gem filen, og kør så startx. KDE bør starte op som hvis du havde logget på via grafisk login.
Når du er færdig med at bruge KDE, bør du logge af indtil næste gang. Den nemmeste måde at gøre dette på er ved at klikke på -menu i nederste venstre hjørne af skærmen og så vælge punktet . En dialog med teksten Afslut session for brugernavn fremkommer. Klik på for at bekræfte at du ønsker at logge af. Hvis du skifter mening og beslutter dig for at fortsætte med at bruge KDE, så klik på .
Relateret information
kdm-håndbogen har oplysninger om brug og opsætning af KDE's grafiske loginhåndtering. Du kan læse den i KHelpCenter eller ved at skrive help:/kdm i Konquerors Sted-linje.
De fleste programmer kommer med en omfattende brugervejledning som du kan læse på forskellige måder:
Ved at trykke på F1 inde i programmet.
Fra menulinjen: ->
Ved at bruge I/O-slaven for hjælp i Konqueror. Skrives altså blot help:/ i stedlinjen. progravnavn
Online på http://docs.kde.org/da
Mange programmer tilbyder konteksthjælp på to måder: værktøjsvink og “Hvad er dette?”-hjælp.
Værktøjsvink er små informative vinduer eller balloner som fremkommer når du lader musen hvile over et element på skærmen uden at klikke.
KDE benytter værktøjsvink mange steder til at give dig kortfattet hjælp eller information om et element på skærmen. For eksempel vil de fleste knapper på værktøjslinjer vise sit navn i et værktøjsvink hvis du lader musen hvile over dem.
Værktøjsvink har en anden funktion som ikke har noget specielt med hjælp at gøre. I Konqueror-filhåndteringen og på din desktop kan værktøjsvink give dig oplysninger om filer. Dette kaldes typisk for “metainformation”.
Du kan lære mere om værktøjsvink med metainformation i sektionen om Konqueror-filhåndteringen.
“Hvad er dette?”-hjælp er som regel mere detaljeret end værktøjsvink. Du kan tilgå “Hvad er dette?”-hjælp på to måder:
Ved at klikke på -knappen i vinduets titellinje.
Ved at trykke tastekombinationen Shift-F1
Markøren ændres til en pil med et spørgsmålstegn ved siden af. Klik på det element du ønsker at få hjælp til, og et lille informationsvindue vil fremkomme.
KDE har mange tilknyttede postlister som kan give dig hjælp og råd til brug og opsætning af din desktop.
Nogle af de lister du måske vil finde nyttige er:
Denne postliste fokuserer specifikt på OS-uafhængige spørgsmål og diskussioner vedrørende brugen af KDE. Styresystem-specifikke spørgsmål og diskussioner hører ikke hjemme her. Spørgsmålet “Hvordan ændrer jeg margenstørrelse for KWord-dokumenter?” er et godt eksempel på et spørgsmål til denne liste hvorimod “Hvordan sætter jeg min printer op i KDE under UNIX X.Y?” ikke er. Spørgsmål og diskussioner her bør være relevante for alle KDE-brugere, ikke kun dem der bruger samme styresystem.
Du kan abonnere på denne liste på https://mail.kde.org/mailman/listinfo/kde
Du kan finde arkiver på http://lists.kde.org/?l=kde.
Denne postliste fokuserer specifikt på spørgsmål og diskussioner vedrørende brugen af KDE på Linux®. Spørgsmål og diskussioner kan omhandle alle emner der vedrører desktopbrugere der kører KDE på et Linux®-system. Således er et spørgsmål som “Hvordan sætter jeg en netværksprinter op i KDE på Linux-distro X.Y?” et godt eksempel her. Hvis du foretrækker en liste der er begrænset til OS-uafhængige spørgsmål og diskussioner vedrørende KDE, så benyt venligst den generelle KDE-postliste.
Du kan abonnere på denne liste på https://mail.kde.org/mailman/listinfo/kde-linux.
Du kan finde arkiver på http://lists.kde.org/?l=kde-linux.
Der er en #kde-kanal på Freenode (irc.freenode.net) for understøttelse og anden generel diskussion om KDE. Som sædvanligt kan du få adgang til kanalen ved at bruge nogle af KDE's populære IRC-klienter, hvilket omfatter konversation, KSirc så vel som Kopete. For mere information kig i afsnittet “IRC”.
Der er mange andre ressourcer som du kan finde nyttige. Nogle af disse listes nedenfor:
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Alle programmer som kører under KDE har deres egne vinduer, og visse programmer kan bruge mere end et vindue. Du kan håndtere vinduerne på mange måder for at få desktoppen til at fungere for dig. Her er et normalt vindue:
Hvis du vil bruge et vindue skal det være aktivt. Et vindue bliver automatisk aktivt når du åbner det, så program du åbnede det med med det samme er klart til at bruge. Kun et vindue kan være aktivt af gangen. Det aktive vindue er det du kan skrive i, og det kan skelnes fra de øvrige eftersom det har en navnelist med en anden farve. (Med KDE's standardtema, har det aktive vindue en lyseblå navnelist, og inaktive vinduer har grå titellinjer.)
Når du vil arbejde i et andet vindue, skal du gøre det aktivt. Der er to måder at gøre det:
Klik med venstre museknap på vinduet som du vil aktivere. Vinduet bliver aktivt og hæves over andre vindue hvis det overlapper dem.
Hold Alt nede og tryk på tabulatortasten (slip ikke Alt-tasten). En dialog vises med en liste over tilgængelige vinduer, hvor et er markeret. Du kan vælge et andet vindue ved at trykke på tabulatortasten igen for at gå igennem listen, mens du hele tiden holder Alt nede. Når du slipper Alt-tasten, bliver vinduet som var markeret aktivt.
Den første måde at organisere vinduer på desktoppen er at flytte dem rundt. Du kan flytte vinduer så de overlapper andre vinduer, eller så du kan se hele vinduet. Der er tre måder at flytte et vindue:
Klik med venstre museknap på vinduets navnelist og hold den nede. Flyt musemarkøren så flyttes vinduet med den. Slip museknappen, så stopper vinduet hvor du efterlod det.
Åbn vinduesmenuen med knappen længst til venstre i vinduets titellinje (som vist nedenfor), og vælg . Musemarkøren flyttes til midten af det nuværende vindue og ved at flytte musen rundt kan du flytte vinduet. Når du har flyttet vinduet til stedet du vil have det, klik med venstre museknap for at slippe det.
Hold Alt nede og venstre museknap når musemarkøren er over vinduet som du vil flytte. Musemarkøren ændres til et kompas, og ved at flytte musen kan du flytte vinduet. Slip kun museknappen for at slippe vinduet. Denne metode er særlig nyttig r om vinduets titellinje er flyttet udenfor skærmen så du ikke kan bruge de andre metoder.
Du kan gøre vinduer større eller mindre, bredere eller højere på en af to måder. Brug den som du synes er bedst for dig:
Flyt musemarkøren hen over vinduets kant (den er lyseblå på skærmaftrykket ovenfor). Pegeren ændres til en pil med to hoveder. Klik og træk, så følger vinduets kant musemarkøren, hvilket gør vinduet større eller mindre. Hvis du klikker på vinduets over- eller underkant, kan du justere højden for sig selv. Hvis du klikker på vinduets venstre- eller højrekant, kan du justere bredden. For at ændre begge samtidigt, flyt musen hen over et af vinduets hjørner. Når pegeren bliver til en diagonal pil med to hoveder, klik og træk.
Brug knappen længst til venstre i vinduets titellinje til at vise vinduesmenuen. Vælg indgangen , så bliver musemarkøren til en pil med to hoveder. Flyt omkring musemarkøren rundt for at ændre størrelse, og klik på venstre museknap når du er klar til at slippe vinduet.
Hvis du ikke kan se vinduekanten eller vinduemenuens knap, kan du bruge Alt og musens højreknap. Hold Alt nede og træl med højre museknap. Vinduets størrelse ændres. Du slipper blot højre museknap når du er klar.
Hvis du kun vil gøre et vindue så stort som muligt, så det optager hele skærmen, bruges knappen , som er den anden knap fra højre i vinduets titellinje. At klikke med venstre museknap på knappen gør vinduet så stort som muligt i begge retninger, mens at klikke med midterknappen eller med højreknappen kun øger vinduets størrelse enten i den lodrette eller vandrette retning.
Når du har brug for at holde programmet åbent, men du ikke ønsker at det skal optage plads på desktoppen, kan du minimere det eller rulle det op. For at minimere et vindue, klikkes på knappen , som er den tredje knap fra højre i vinduets titellinje. Vinduet vises ikke længere, men programmet kører stadigvæk, og en indgang for det vises i panelets opgavelinje. For at vise vinduet igen, klikkes på indgangen i opgavelinjen. Du kan også bruge Alt+Tabulator: se “Skifte mellem vinduer”.
At rulle vinduer op er meget ligesom at minimere dem, men denne gang vises kun vinduets titellinje. For at rulle et vindue op, dobbeltklikkes på titellinjen. For at få vinduet tilbage, dobbeltklikkes blot på titellinjen igen.
Sommetider har du måske en hel mængde vinduer åbne, og på alle mulige steder. Ved at lægge vinduer på linje, retter KDE dem automatisk op som en følge fra øverste venstre hjørne på skærmen. For at bruge dette, klikkes med musens midterste knap på desktoppen, og derefter vælges .
Ved at vælge at ordne dine åbne vinduer, forsøger KDE at bruge maksimalt tilgængeligt plads på desktoppen til at vise så meget som muligt af hvert vindue. Hvis du for eksempel vil have fire vinduer åbne og du vil at de skal ordnes så de placeres i hvert sit hjørne af desktoppen, uafhængig af hvor de oprindelig befandt sig. For at bruge dette, klikkes igen med musens midterste knap på desktoppen, og derefter vælges .
Når du er færdig med at bruge et program, vil du afslutte programmet og lukke dets vindue. Igen kan du vælge blandt nogle forskellige alternativer:
Klik på knappen længst til højre i vinduets titellinje. Hvis du redigerer et dokument i programmet, bliver du spurgt om du vil ændringerne, dem eller kommandoen at afslutte programmet.
Brug punktet -> i menulinjen. Du får så samme valg om at , eller .
klik på respektive vinduer i Kicker, KDE's panel, og vælg . Du bliver bedt om at gemme eventuelle dokumenter som var ved at blive redigeret.
Tryk på Alt+F4. Igen vises bekræftelsesdialogen hvis du redigerede et dokument.
kstart
Den nemmeste måde at få adgang til avancerede vinduehåndteringsfunktioner i KDE er at bruge et ganske ukendt værktøj som hedder kstart, som indgår i KDE 2.1 og senere. kstart > lader dig styre måden som et program samarbejder med vinduehåndteringen. Kommandoen bruges oftest til at angive en speciel opførsel for ofte brugte programmer, men det kan også være nyttigt til at integrere programmer som ikke indgår i KDE med desktoppen.
At bruge kstart er enkelt: Du skriver helt blot kstart og nogle flag før en kommando. For at begynde, lad os tage et kig på hvordan vi kan bruge kstart til at indstille opførslen af et KCalc-vindue. Kommandoen vi bruger er følgende:
%kstart--ontop--alldesktopskcalc
Med lidt held bør effekten som kommandoen har være ganske klar: Lommeregnerens vindue forbliver ovenpå alle andre og ses på alle virtuelle desktoppe. En funktion som er mindre åbenbar er at kommandoen virker med alle miljøer som understøtter NET, ikke kun med KDE.
Man kan sende argumenter til programmer som startes med kstart, for eksempel:
%kstart--skiptaskbar--desktop1 xmessage 'Hej, allesammen!'
Kommandoen viser Hej, allesammen! med xmessage og sørger for at vinduet vises på den første virtuelle desktop og udelades fra opgavelinjen. Det faktum at programmet er skrevet med Xt-værktøjskassen i stedet for at være et rigtigt KDE-program forårsager ingen problemer for kstart. Forhåbentlig illustrerer dette hvordan kstart kan bruges til at integrere fremmede programmer i KDE's desktop.
Selv om du kan bruge kstart til at tildele særlige vinduesindstillinger, lader KDE dig også ændre dem, og lignende indstillinger, fra selve programvinduet. Klik blot på knappen længst til venstre i vinduets navnelist (eller tryk på Alt+F3 når vinduet har fokus), og gå til ->. Som du kan se, kan du ændre diverse ting, fra dets geometri ved start, til om det skal have en kant eller ej.
Nu da vi ved hvordan et vindues dekoration kan indstilles, lad os tage et kig på en anden af desktoppens aspekter: statusfeltet. Statusfeltet er et område hvor et program kan vise et lille vindue. Det bruges oftest til at vis statusinformation eller give hurtig adgang til kommandoer. Et vindue som har en ikon i statusfeltet forsvinder oftest fra opgavelinjen når det minimeres, med ikonen i statusfeltet som erstatning. Normalt udvikles ikoner i statusfeltet specifikt som en del af et program, men som med vinduesdekorationer, sørger KDE for et værktøj til at ændre det: ksystraycmd.
Til en begyndelse tager vi det almindelige programmet KCalc og gør det om til et program i statusfeltet. Det afstedkommes med en eneste simpel kommando:
%ksystraycmd--title'kcalc' kcalc
Ikonen som vises i statusfeltet er den som angives i vinduesvink og den opdateres hvis ikonen ændres. Vinduets navn vises som et værktøjsvink hvis du holder musen over ikonen. ksystraycmd følger den almindelige opførsel i KDE, så vinduet kan vises eller skjules ved at klikke på ikonen i statusfeltet, og en almindelig sammenhængsafhængig menu er tilgængelig.
For at illustrere yderligere funktioner i ksystraycmd, bruger vi et mere kompliceret eksempel, et terminalvindue som følger filen .xsession-errors (det er logfilen som opbevarer det der sker på desktoppen). Til en begyndelse tager vi blot et kig på hvordan vi kan vise den:
%konsole--iconlog--caption'X Log' \--nomenubar--notabbar--noframe\-etail -f ~/.xsession-errors
Argumenterne --caption og --icon indgår som standard i KDE-programmer. Du kan få en fuldstændig liste over disse globale flag ved at køre et program med flagene --help-kde og --help-qt. Her giver vi vort terminalvindue navnet 'X-log' og ikonen “log”. Du kan bruge flagene med et hvilket som helst KDE-program, og som nævnt ovenfor, ksystraycmd tager hensyn til dem når ikonen i statusfeltet laves. Flaget -e er specifik for terminalen og beder den om at køre kommandoen tail. Trods dets kompleksitet, kan vi nemt flytte vinduet til statusfeltet med ksystraycmd:
%ksystraycmd--hidden--title'X Log' \ konsole --icon log --caption 'XLog' \ --nomenubar --notabbar --noframe \ -e tail -f .xsession-errors
Foruden at være den mest komplekse kommando vi har brugt, demonstrerer eksemplet flaget --hidden som starter kommandoen med kun ikonen i statusfeltet synlig. Eksemplet opnår vort mål hurtigt at kunne få adgang til logfilen, men vi kan gøre det hele lidt mere effektivt hvis vi kun kører terminalprocessen når den er synlig. Kommandoen vi bruger er:
%ksystraycmd--startonshow\ --iconlog--tooltip'X Log' \ konsole --icon log --caption 'X Log' \ --nomenubar --notabbar --noframe \ -e tail -f ~/.xsession-errors
Tilføjelsen af flaget --startonshow beder ksystraycmd om kun at starte med ikonen i statusfeltet synlig (ligesom flaget --hidden) og at vente til brugeren aktiverer ikonen i statusfeltet inden kommandoen køres. Vi anvender også flaget --quitonhide som beder ksystraycmd om at afslutte kommandoen når dets vindue skjules. Ved at bruge begge flag sikrer vi os at vor terminalikon i statusfeltet ikke sløser ressourcer bort når vi ikke bruger den. At oprette og afslutte vinduet som vi gør her, forhindrer at den almindelige håndtering af ikoner og navne fungerer i ksystraycmd, så nu behøver vi også eksplicit at angive den oprindelige ikon og værktøjsvinket.
I alle foregående eksempler har vi stolet på at kstart og ksystraycmd regner ud hvilket vindue vi vil påvirke, og hvis vi ikke siger noget andet, antager de at det første vindue som dukker op er det vi vil bruge. Denne politik er oftest o.k., eftersom vi starter programmet samtidigt, men det kan mislykkes slemt når mange vinduer dukker op (som når du logger på). For at gøre kommandoerne robustere, kan vi bruge flaget --window. Det angiver vinduets navn. Følgende eksempel bruger flaget --window til at sikre os om at et bestemt terminalvindue påvirkes:
%kstart--iconify--window'kstart_me' konsole --caption 'kstart_me' -e tail -f ~/.xsession-errors
Her bruger vi den prøvede og testede teknik at angive et navn for både kstart og programmet. Det er i generelt den bedste måde at bruge kstart og ksystraycmd. Flaget --window understøttes både af kstart og ksystraycmd, og kan være et regulært udtryk f.eks.(f.eks. “window[0-9]”) samt et bestemt navn. (Et regulært udtryk er et kraftfuldt værktøj for mønstermatchning som du vil se bruges på mange steder i KDE.)
Sommetider er en skærm helt enkelt ikke tilstrækkeligt med plads. Hvis du bruger mange programmer samtidigt, og mærker at du drukner i de forskellige vinduer, tilbydes virtuelle desktoppe oftest løsningen. Normalt har KDE fire virtuelle desktoppe, hvor hver er som en separat skærm: du kan åbne vinduer, flytte vinduer rundt og angive baggrunde og ikoner på hver af desktoppene. Hvis du kender til begrebet med virtuelle terminaler, kommer du ikke til at have besvær med KDE's virtuelle desktop.
For at skifte til en anden virtuel desktop, kan du bruge Ctrl+Tabulator på samme måde som du ville bruge Alt+Tabulator til at skifte mellem vinduer (se “Skifte mellem vinduer”): Hold Ctrl nede og tryk derefter på tabulatortasten. En lille dialog dukker op som viser de virtuelle desktoppe, hvor et er markeret. Hvis du slipper Ctrl, skifter KDE til desktoppen som er markeret. For at vælge en anden virtuel desktop, tryk gentagne gange på tabulatortasten mens Ctrl holdes nede. Markeringen flyttes gennem de tilgængelige desktoppe. Når desktoppen du vil skifte til er markeret, slippes Ctrl.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Konqueror med simple indstillinger
Der indgår en fleksibel og kraftfuld filhåndtering i KDE kaldet Konqueror, som lader dig gøre alt du vil med filer opbevarede på maskinen, i netværket og til og med på internettet. Der er for mange funktioner i Konqueror til at beskrive alle her, altså giver vi kun en oversigt. Hvis du vil have flere detaljer om hvad Konqueror kan gøre, tage et kig på håndbogen for Konqueror ved at vælge -> fra Konquerors menuer, eller alternativt kan du bruge hjælpe KIOslaven i Konqueror ved at skrive help:/konqueror i stedværktøjslinjen.
Når du først åbner Konqueror i filhåndteringstilstand, kan du se to paneler: mappevisningen er til højre , og sidelinjen til venstre. Mappevisningen indeholder ikoner for hvert objekt i nuværende mappe. Objekterne kan være mapper eller filer. Mange filtyper kan “forhåndsvises” uden at åbne et nyt program til at redigere dem i. For at forhåndsvise en fil, holdes musemarkøren over filens navn cirka et sekund: et ektra vindue dukker op som viser filens indhold og anden nyttig information, såsom filens størrelse og hvilken bruger som ejer filen.
Du kan åbne et hvilket som helst objekt ved at klikke på filens ikon (kun en gang: KDE bruger ikke dobbeltklik i standardindstillingen). Mapper åbnes i samme vindue. Filer åbnes enten i passende programmer, eller spørger filhåndteringen hvilket program som skal bruges. Hvis du for eksempel ikke har en tekstbehandling indstillet til at åbne Microsoft® Word-dokumenter, spørger filhåndteringen dig hvad den skal gøre.
Du kan gå tilbage til den senest åbnede mappe ved at klikke på knappen Tilbage eller gå en mappe op ved at klikke på knappen Op.
Konquerors sidelinje
At navigere blandt mapperne ved at bruge mappevisningen kan blive upraktisk. Sidelinjen sørger for genveje og specialfunktioner som gør det nemmere at finde det du leder efter.
Langs venstre kant i sidelinjen finder du et antal knapper, hver med en anderledes ikon:
Eftersom Konqueror (filhåndteringen) også fungerer som en meget kraftfuld browser, har den også en bogmærkefunktion. Her finder du samme struktur som i menuen .
Derefter sørger sidelinjen for en liste med alle kendte enheder på maskinen. Enhederne kan enten være fysiske enheder — såsom din harddisk, cdrom-enhed eller diskettenhed — eller virtuelle “enheder” — såsom delte eksterne mapper eller harddiskpartitioner.
Konqueror husker de url'er som du har besøgt og putter dem i en liste enten efter dato eller alfabetisk i en træstruktur. Du kan vælge opførsel ved at højreklikke på punktet Historik og vælge . Venstreklikker du på et objekt (f.eks. www.kde.org) så viser Konqueror dokumentet du har besøgt. Venstreklikker du på et dokument (f.eks. index.html) så åbnes netstedet i mappevisningen.
Høreklikker du på et historikobjekt, såsom ->, vises en noget anderledes hurtigmenu: Du finder også punktet , som gør at Konqueror åbner stedet i et nyt vindue.
Punktet Hjemmemappe er i sidelinjens navigationspanel. Du finder din hjemmemappe som første indgang. Derunder finder du alle mapper i din hjemmemappe. Venstreklikker du på en mappe i visningen, åbnes mappen i mappevisningen. Som et alternativ kan du også arbejde med mappens sammenhængsafhængig menuer, oprette undermapper og så videre.
Forsøg at trække en musikfil (såsom MP3-, Ogg- eller .wav-filer) til sidelinjen. Filen afspilles med det samme.
Nyhedsovervågeren viser en indstillelig liste med nyhedskilder. Høreklik enten på indstillingsknappen eller på en af knapperne for nyhedskilder (f.eks. KDE News, som oftest er fordefinerer) for at tilføje en ny kilde i nyhedsovervågeren.
Her kan du bladre bland tjenester som sørges for af andre maskiner i netværket. Dæmonen Lisa skal være startet for at det skal fungere rigtigt. Netværksbrowseren lader dig se en mængde forskellige tjenester som sørges for af en maskine. Du kan gennemse delte SMB-mapper og HTTP-steder, eller overføre filer via det sikre lag FISH.
Alt i UNIX®-baserede system er organiserat i et filsystemtræ. Træet skal have en rod, og dette er den. Funktionen Rodmappe er som funktionen Hjemmemappe. Den eneste forskel er at alle mapper vises, ikke kun din hjemmemappe.
Dette er i nogen grad "resten". Prøv at gennemse de forskellige objekter. Hvis en lyd-cd findes i cd- eller dvd- enheden, kan du finde alt på den og til og med endnu mere under objektet Browser for lyd-cd (du kan til og med komprimere lydfiler og gemme dem på harddisken med denne funktion).
Hold Ctrl-tasten nede og klik på ikonen du vil markere, for kun at markere en ikon. Hvis du vil markere mere end en ikon, hold Ctrl nede mens du klikker på hvert af objekterne du vil markere. Når en eller flere ikoner er markerede kan du gøre hvad du vil med dem. Hvis du vil flytte eller kopiere objektet, markér dem og træk dem derefter (med venstre museknap nedtrykket) til det ønskede sted. Når du slipper museknappen vises en menu som tilbyder dig at , eller markerede objekter. Du kan også handlingen.
Mange andre handlinger kan udføres med markerede objekter ved at højreklikke på et af de markerede objekter og vælge handling i menuen som vises. (Det nøjagtige indholdet i menuen afhænger af typen af filer som er markerede, så den kaldes en “sammenhængsafhængig menu”).
Som allerede nævnt ovenfor kan du linke filer eller mapper hvor som helst. Det betyder at den linkede mappe ses og opfører sig præcis som originalen på et andet plads uden at optage yderligere plads på harddisken. Hvis du for eksempel har et antal dokumenter, hvoraf kun nogle få bruges regelmæssigt, kan du enkelt gruppere dem i en mappe og oprette link til dem.
Før en fil fjernes i KDE's filhåndtering flyttes den til mappen Affald for at give dig mulighed for at få den tilbage hvis du fjerner den af en fejl. Affaldet viser alle slettede objekter. Du kan markere det som skal genoprettes og flytte det til det oprindelige sted som beskrevet i “Ikoner”. Hvis du højreklikker på affald og vælger slettes filerne i den permanent.
Relateret information
Som nævnt i introduktione har håndbogen for Konqueror har meget mere information om funktionerne som er tilgængelige i Konqueror. Du kan læse den i hjælpcentret eller ved at indtaste help:/konqueror i Konquerors stedlinje.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kicker er panelet til at starte program i K-desktopsmiljøet. Normalt vises den langs skærmens underkant, og optager hele skærmens bredde, men indstillingen kan ændres. Kicker er noget af et supermarked for (næsten) alt du hurtigt vilhave adgang til. Foruden K-menuen, hvor du kan starte programmer, kan Kicker også køre dokkede miniprogrammer såsom desktopsvælgeren, opgavelinjen eller uret og udvidelser som underpaneler. Med alle disse valg, kommer du formodentlig til at ville indstille Kicker så den virker bedst for dig. Næste afsnit beskriver nogle almindelige måder at indstille panelet.
Når du først starter KDE, viser panelet nogle ikoner ved siden af -menuen. De kan bruges til at starte de programmer de svarer til. For at se hvilket program som startes af hver ikon, holdes musemarkøren over ikonen indtil et værktøjsvink (et lille ekstra vindue) vises som fortæller programmets navn til dig.
Disse standardikoner svarer måske ikke til de programmer som du oftest bruger, så du kan fjerne dem du ikke vil have og tilføje ikoner for andre programmer som du bruger. For at fjerne en ikon, højreklikkes på ikonen og vælg Fjern programnavn knap i hurtigmenuen som vises. For at tilføje en ny ikon, højreklikkes på et tomt sted i panelet, og følg menupunktet . Det leder dig til en kopi af -menuen, hvor du kan finde alle KDE-programmer. For eksempel for at tilføje en ikon for musikafspilleren JuK, følg menuerne til ->->. Ikonen vises så i panelet på det sted du klikkede.
Kicker kan tilføje mange slags punkter samt startikoner for programmer. Du finder disse punkter med samme menu som tidligere, men ved at vælge eller . Punkterne i vinduet Tilføj miniprogram er små programmer som kan findes i panelet. Forhåndsvisning og håndtering af desktop er et eksempel på et miniprogram som viser et lille billede af hver virtuel desktop. (For mere information om virtuelle desktoppe, se “Brug af flere desktoppe”). Du kan skifte til en anden virtuel desktop ved at klikke på dets billede i desktopsvælgaren.
Du finder information om de øvrige appletter tilgængelige med Kicker i håndbogen for Kicker. Skriv blot help:/kicker i Konquerors stedlinje.
Statusfeltet er stedet hvor program som kører, men ikke behøves direkte, kan beholdes. Visse program (såsom musikafspillere) vises der, eftersom du formodentlig vil beholde dem åbne, men for at de ikke skal tage op for meget plads på skærmen, vises kun en ikon i statusfeltet.
Når du klikker på en sådan ikon, vises en hurtigmenu hvor du kan se nogle af programmets tilvalg (såsom spil, pause, stop, ... i en musikafspiller).
Når du klikker på den, vises programmets hovedvindue. Hvis du holder musen over ikonen, vises et værktøjsvink med information (i tilfældet med musikafspilleren er det information såsom nuværende sang). Programmer som normalt understøtter ikoner i statusfeltet er musikafspillere, IRC-klienter, filofaxer, ...
I de fleste af disse programmer kan du indstille om du ønsker at en ikon skal vises eller ej. For andre trick og tips om statusfeltet, se afsnittet om “Statusfeltet”.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Opgavelinjen er et objekt i panelet som viser en indgang for hvert vindue som du har åbnet. Du kan bruge opgavelinjen til at skifte mellem vinduer ved at klikke på indgangen for vinduet som du vil aktivere. Opgavelinjen har indgange for vinduer på hver virtuel desktop, inklusive vinduer som er minimeret.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Det er ofte nyttigt at flytte nogen tekst eller et objekt i et program, fra et sted til et andet. Det er også meget almindeligt at behøve at duplikere noget tekst, hvis du for eksempel skriver det samme flere gange. Systemet for at gøre dette kaldes for klippebordet. Der er to noget forskellige måder at bruge systemet, som teknisk kaldes “markeringen” og “klippebordet”. Vi kigger på dem separat.
Denne metode bruger musen til at kopiere tekst fra et sted til et andet. Metoden er
Markér teksten du vil kopiere.
Klik med musens midterste knap på stedet hvor du vil kopiere teksten. Det kan være i samme program som du kopierede teksten fra, eller i et helt andet program.
Med denne metode kan du kopiere tekst, eller “klippe” den ud (det vil sige fjerne den fra et sted og flytte den til et andet). Med denne metode kan du enten bruge musen og menuvalgmulighederne, eller tastaturet. Begge måder angives, med menupunktet at bruge, fulgt af genvejstasten som gør det samme, sådan her:
-> (Ctrl+X)
Flyt (“udklippet”) tekst
Markér teksten du vil klippe ud.
Vælg -> (Ctrl+X) i menuen, så fjernes teksten bort fra det nuværende sted.
Placér tekstmarkøren på stedet hvor du vil indsætte teksten. Det kan være i samme program som du fik teksten fra, eller et helt andet program. Vælg -> (Ctrl+V), så dukker teksten op på stedet hvor du placerede markøren.
At kopiere tekst fra et sted til et andet er meget lignende:
Kopiere tekst
Markér teksten du vil kopiere.
Vælg -> (Ctrl+C) i menuen, så kopieres teksten til klippebordet.
Placér tekstmarkøren på stedet hvor du vil indsætte teksten. Det kan være i samme program som du fik teksten fra, eller et helt andet program. Vælg -> (Ctrl+V), så dukker teksten op på stedet hvor du placerede markøren.
Instruktionerne ovenfor beskriver den normale opførsel for klippebordet. Programmet Klipper, som du kan tilføje som et minprogram i panelet (se “Indstilling af Kicker” for instruktioner om hvordan man gør det), sørger for nogle nyttige klippebordsrelaterede funktioner, såsom en klippebordshistorik og muligheden for at ændre klippebordets og markeringens opførsel. Tag et kig i håndbogen for Klipper for mere information.
Relateret information
Du finder mere information om Kicker, KDE's panel, i hjælpecentret eller ved at indtaste help:/kicker i Konquerors stedlinje.
Håndbogen for Klipper har information om de avancerede funktioner for at håndtere klippebordet i KDE. Du kan læse den i hjælpecentret eller ved at indtaste help:/klipper i Konquerors stedlinje.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Relateret information
Selvom en del information er præsenteret her, findes der meget mere information om Kicker, vink, indstillinger, trick og ideer i Kickers håndbog. Du kan få adgang til den via KHelpCenter eller ved helt enkelt at indtaste help:/kicker i Konquerors stedlinje.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE tilbyder et varierende antal måder at starte programmer. Du kan:
Vælg helt enkelt det relevante punkt i K-menuen.
Kør programmet fra terminalen, eller klik på K-menuen og vælg (selvom du måske foretrækker tastaturets genvejstast, som helt enkelt er Alt+F2).
Opret en genvej på desktoppen eller brug panelets hurtigstarter.
K-menuen fungerer stort set som startmenuen i Windows®, men den deler dog program op ifølge hvad de gør. Programmer i K-menuen er opdelte i kategorimenuer, såsom og . Under kategorimenuerne findes delkategorimenuer, såsom , og . Under delkategorimenuerne findes startpunkter, som når de klikkes starter det tilsvarende program.
Afhængig af programmet, er der måske ikke startpunkt i K-menuen. For at gennemsøge harddisken efter flere programmer, klik på K-menuen, vælg og skriv kappfinder. Klik på i programfinderen, så gennemsøges harddisken efter programmer. Klik på afkrydsningsfeltet ved siden af hvert program som skal tilføjes i K-menuen, og klik på og . K-menuen har nu nye programpunkter under de relevante kategorimenuer.
Ikoner for programstart kan også placeres på desktoppen. For at oprette en ny startikon, klikkes på desktoppen og så vælges ->. Indtast navnet på programmet i KDesktops egenskabsdialog, i fanebladet Generelt. Du vil måske også vælge en egen ikon ved at klikke på gearikonen. Klik på fanebladet Program og skriv en kort sætning om programmet i tekstfeltet Beskrivelse. Indtast programmets navn (versalfølsomt) og eventuelle kommandolinjeflag du vil bruge i tekstfeltet Kommando. Klik på , så laves den nye startikon på desktoppen. Klik blot på den nye ikon på desktoppen så køres det tilsvarende program.
For at starte et program i terminalen, klik på K-menuen og vælg ->->. Når terminalen vises på skærmen, skrives blot navnet på programmet du vil starte (husk at terminalen som standard er versalfølsom) og tryk på returtasten. Hvis du er usikker på programmets navn, skrives nogle af de første tegn og så trykkes på tabulatortasten på tastaturet. Ved at trykke på tabulatortasten forsøger bash (via terminalen) at gætte navnet på programmet du vil starte. Hvis det finder mere end et program som passer ind, skrives en liste med programmer som passer ud på skærmen. Indtast navnet på programmet fra listen og tryk på returtasten for at starte det.
Hvilken måde du end vælger er det en enkel match at starte et program i KDE. Fra K-menuen til terminalen er alle programmer kun nogle få klik eller tastetryk bort.
Relateret information
Kig i Kickers håndbog for mere information om at aktivere eller deaktivere K-menuen, tilføje programmer i hurtigstarteren, eller organisere kategoriseringen af programmer i K-menuen. Du kan enten vise Kickers håndbog via KHelpCenter, eller ved at bruge Konquerors I/O-slave ved at skrive help:/kicker i stedlinjen.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE sørger for en fælles måde at åbne og gemme filer via fildialogen. Du finder valgmulighederne -> og -> (og/eller ) i næsten alle KDE-programmer.
Dialogen består af mellem tre og fem områder. Det øverste område er stedet hvor du finder navigerings- og indstillingsfunktioner. Hovedområdet (i midten) er stedet hvor alle filer vises som ikoner. Det kaldes en ikonvisning. Det nederste område er stedet hvor du kan redigere filnavne eller filterudtryk og vælge eller .
Foruden dette kan du tilføje to endnu mere avancerede områder. Navigeringspanel for hurtigadgang og Forhåndsvisningspanel.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE-programmer er beregnede til at være så nyttige og brugbare som muligt “ud af kartonen”, men de tilbyder også et stort antal tilvalg som du kan ændre for at få KDE til at arbejde for dig. Foruden indstillinger som påvirker hele KDE (se Kapitel 5, KDE's kontrolcenter), har hvert program et sæt indstillingsvalg som du har adgang til ved at bruge menupunktet ->.
Til venstre i indstillingsdialogen er der en liste med afsnit. Ved at klikke på et af afsnittene, vises afsnittets indstillingsside til højre i dialogen. Du kan ændre valgmulighederne til at passe med det du foretrækker.
Når du har gjort ændringarne du vil, kan du klikke på for at gemme dine ændringer og lukke indstillingsdialogen. Hvis du vil se effekten af dine ændringer, men ikke lukke indstillingsdialogen, så klik på knappen . Den er nyttig hvis du ikke er sikker på ændringen du har lavet, og måske vil ændre den tilbage, eftersom dialogen stadigvæk er åben, og klar til at gøre det.
Hvis du bestemmer dig for at du ikke vil beholde ændringerne du har lavet, så klik blot på for at lukke dialogen uden at gemme dine ændringer.
De fleste KDE-programmer tilbyder tastatursgenveje for de vigtigste handlinger i programmet. Hvis du mærker at du ikke synes om de almindelige tastatursgenveje, eller at de giver konflikt med genvejene i et andet program (måske et som ikke tilhører KDE), kan du ændre dem med menupunktet ->. Det viser programmets dialog Indstil genveje. Som et eksempel på hvordan dialogen bruges, lad os tilføje en genvej for handlingen i Konqueror, så vi kan e-maile steder for interessante sider til venner ved blot at trykke på en (eller to) taster.
Åbn dialogen Indstil genveje i Konqueror ifølge beskrivelsen ovenfor.
Klik på objektet Send linkadresse... i hovedlistefeltet (det er nær slutningen under afsnittet Konqueror).
I panelet Genvej for valgt handling, vælg Egen, eftersom vi skal give handlingen en tastatursgenvej som vi vælger.
En lille indtastningsdialog for genveje dukker op. Tryk blot på Ctrl+E (eller hvad du end vil ændre genvejen til), så forsvinder dialogen. “Tasteikonen” i dialogen Indstil genveje viser nu den nye genvej.
Hvis du lavede en fejl, eller ændrede mening om hvad der skal bruges som genvej, så klik blot på tasteikonen som viser den nuværende genvej. Indtastningsdialogen for genveje vises igen, og du kan trykke på tastekombinationen for genvejen som du vil have.
Næsten alle KDE-programmer har en eller flere værktøjslinjer længst op i programmets vindue, under menulinjen. Værktøjslinjen indeholder ikoner (værktøjsknapper) som repræsenterar almindelige handlinger og indstillinger. Vinduet i KMail har for eksempel en værktøjslinje som indeholder knapper for Nyt brev, Tjek post og flere andre. Hver af disse handlinger er noget du ofte gør, og det er derfor de både har værktøjsknapper og menupunkt (Nyt brev findes under ->, Tjek post findes under ->).
Alle er dok ikke enige om hvilke handlinger som ofte bruges (jeg bruger aldrig værktøjsknappen Nyt brev eller menupunktet, jeg bruger tastaturgenvejen Ctrl+N). For at sørge for at skærmen ikke belemres med ting du ikke behøver, kan alle værktøjslinjer indstilles. Du kan desuden ofte indstille hvilke værktøjslinjer der vises, samt hvordan de vises.
Det nemmeste at indstille for værktøjslinjer i et givet program er om de vises overhovedet. De fleste programmer har menuen -> hvor du kan vælge hvilke værktøjslinjer som vises og hvilke som ikke vises. Konqueror har fire værktøjslinjer, Hovedværktøjslinje, Ekstra værktøjslinje, Stedværktøjslinje og Bogmærkeværktøjslinje.
Hvis menuen ikke findes, kan du også klikke på selve værktøjslinjen og vælge undermenuen i den sammenhængsafhængige menuen som vises.
Tilsvarende sammenhængsafhængige menu , som der er adgang til ved at klikke på værktøjslinjen, lader dig indstille andre af værktøjslinjens egenskaber:
Dets orientering, så det i stedet for at være længst oppe i vinduet under menulinjen, kan placeres til venstre, til højre eller længst ned i vinduet.
Dets orientering, så at værktøjslinjen “flyder” som et separat vindue som du kan flytte helt uafhængig.
Dets orientering, så værktøjslinjen trykkes sammen til et lille fladt greb som du kan åbne igen ved at dobbeltklikke på det (det er anderledes end at lade værktøjslinjen forsvinde helt på en subtil måde, eftersom det er enklere at få den til at vises igen).
Udseendet af tekst langs med, under eller i stedet for ikoner i værktøjslinjen.
Ikonernes størrelse (hvis de ikke er erstattede af tekst).
Værktøjslinjerne er beregnede til handlinger som du ofte udfører, så hvad gør du hvis der er en unyttig ikon der, såsom Klip ut? Eller hvad hænder hvis du virkelig vil have knappen Klip ut i værktøjslinjen, men programmet giver dig ikke det? Det er her dialogen for at indstille værktøjslinjer behøves: den giver dig fuldstændig kontrol af handlingerne som er tilgængelige i alle værktøjslinjer.
Vælg -> i programmets menu, eller i værktøjslinjens egen sammenhængsafhængige menu. Så vises dialogen for at indstille værktøjslinjer, som består af et dropned-felt som kan bruges til at vælge hvilken værktøjslinje der skal indstilles, og to lister med objekter: en med tilgængelige handlinger, og en med handlinger som allerede bruges i værktøjslinjen.
Der er ofte mange mange flere handlinger tilgængelige (for eksempel aktivér faneblad nummer 12) end du nogensinde vil have i værktøjslinjen, eller som du endda vidste fandtes i programmet. Dialogen for at indstille værktøjslinjer kan være lærerig. Du kan trække handlinger fra et listefelt til det andet, omarrangere objekterne i værktøjslinjen, eller ændre ikon for en valgt handling. Det lader dig trække handlingerne som du ikke vil have bort fra værktøjslinjen og til listen med tilgængelige handlinger. På samme måde kan handlingerne du vil have trækkes til værktøjslinjen. At klikke på opdaterer værktøjslinjen med de nye handlinger som du foretrækker.
Der er nogle specielle objekter som kan havne i listefeltet for nuværende værktøjslinje:
adskillere, som findes i to varianter:
linjeadskillere vises som en linje mellem to handlingsikoner
adskillere vises som en større plads mellem to handlingsikoner
<Indflet>, hvilket er et særligt objekt som tillader at plugin og andre indlæselige komponenter i programmet også indsætter deres handlinger i værktøjslinjen. Det er i generelt ikke en god ide at fjerne det, eftersom du ikke kan få det tilbage.
Handlingsliste:. Disse vises i forskellige varianter (der er en som hedder viewmode_toolbar i Konqueror) og igen de repræsenterer de handlingslister som kan indsættes af plugin.
Så snart du klikker på en handling i listen med aktuelle handlinger, vises en beskrivelse af den i dialogen. Beskrivelsen advarer dig om det er en dårlig idé at fjerne handlingen.
Hvis du ikke kan lide at trække ting rundt, er der fire knapper i dialogens midte som lader dig flytte markerede handlinger fra en liste til en anden, og flytte handlingen som for øjeblikket er markeret op eller ned i listen. Der må være en måde at genoprette standardværktøjslinjerne i et program, for at komme sig efter at have fjernet en vigtig handling såsom <Sammenflet> ved en fejl, men jeg ved ikke hvad det er.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indholdsfortegnelse
KDE's kontrolcenter
KDE's kontrolcenter er stedet hvor du kan ændre de indstillinger der påvirker hele dit KDE-miljø. Du kan åbne det ved at vælge menupunktet i K-menuen eller ved at indtaste kcontrol i en kommandoprompt.
Indstillingerne er delt op i kategorier som hver indeholder et antal indstillingssider. For at vise en indstillingsside, udvider du hovedkategorien ved først at klikke på +-knappen ved siden af navnet. Så fremkommer en liste over alle indstillingssider i den pågældende kategori, og du kan klikke på navnet for den ønskede side. Indstillingssiden fremkommer nu til højre, og du kan ændre alle de indstillinger du ønsker. Ingen ændringer træder i kraft før du klikker på -knappen. Hvis du fortryder og ønsker at gå tilbage til de oprindelige indstillinger, klikker du blot på .
Får du brug for hjælp med en indstillingsside, så klik dig ind på siden og klik på fanebladet Hjælp i vinduet til venstre. Du kan også læse kontrolcenter-håndbogen som du kan åbne ved at vælge ->.
Her finder du indstillinger der vedrører måden hvorpå din KDE-desktop tager sig ud.
Denne sektion vedører den farve eller det billede der bruges som din desktops baggrund. Disse indstillinger kan være fælles for alle dine virtuelle desktoppe eller hver enkelt kan have sine egne indstillinger. Der følger mange baggrundstapeter med KDE, men du kan også supplere med dine egne.
Her kan du tilpasse dine KDE-programmers farver. Der er på forhånd installeret et varieret udbud af farvesammensætninger med KDE, og du kan finde flere på kde-look.org. Du kan ligeledes lave dine egne. Her kan du også tilpasse kontrasten og du kan vælge om du vil have dine KDE-farver anvendt i ikke-KDE-programmer for at få et mere konsistent helhedsindtryk.
Her kan du styre de forskellige skrifttype-indstillinger der bruges i KDE-programmer. Du kan også ændre på anti-alias-indstillinger, herunder hvilke skriftstørrelser der skal udelukkes fra disse indstillinger.
Denne sektion er stedet hvor du håndterer dine ikontemaer og andre indstillinger der vedrører ikoner. Nye ikontemaer kan hentes fra kde-look.org og installeres fra denne sektion. Omvendt kan du fjerne ikontemaer ved at klikke på dem i listen og derefter klikke på 'fjern tema'. Du kan også indstille ikonstørrelser og ikoneffekter.
Her indstiller du hvilken type tilbagemelding markøren og/eller opgavelinjen skal bruge når du starter programmer. Du kan også indstille varigheden af tilbagemeldingen. For eksempel er standard-indstillingen for en hoppende markør en varighed på 30 sekunder eller indtil programmet er færdigindlæst.
Her kan du konfigurere indstillinger der vedrører din pauseskærm. Du kan indstille tidsfristen før den starter og du kan bestemme om der kræves et kodeord for at låse op for desktoppen igen.
Her kan du installere, fjerne og teste de splash-skærme der vises når KDE starter op. Du kan hente flere splash-skærme fra http://www.kde-look.org.
Denne funktion giver dig mulighed for at ændre stilen for brugerfladens kontroller. Mange forskellige stile følger med KDE og flere kan hentes fra http://www.kde-look.org. Her kan du også indstillie forskellige aspekter af brugerfladen såsom transparente menuer, ikonvisning på knapper og værktøjsvink.
Her kan du oprette og håndtere temaer som består af personlige indstillinger. De er en kombination af desktopbaggrund, farver, KDE kontrolstiler, ikoner, skrifttyper og hvilken pauseskærme du vil vise. De lader dig gemme dine “favoritudseender” og bruge dem med et klik på en museknap.
Her kan du indstille dine vinduesdekorationer. Du kan tilpasse stilen og placere knapper hvor det passer dig bedst. Nogle vinduesdekorationer tilbyder flere indstillingsmuligheder end andre.
Relateret information
Hvis KDE's kontrolcenter ikke har en bestemt indstillingsmulighed, skal du måske rette manuelt i en konfigurationsfil. Se “Redigér indstillingsfiler i hånden” for oplysninger om hvordan man gør dette.
Hvis du godt kan lide at ændre din KDE-desktops udseende, kan du finde masser af temaer og stile på kde-look.org.
Her finder du indstillinger der vedrører måden hvorpå din KDE-desktop tager sig ud og opfører sig.
Her indstiller du hvordan din desktop opfører sig. Her kan du f.eks. indstille om desktopikoner og værktøjsvink skal vises eller skjules og du kan indstille ikonlayout. Du kan også angive om du vil se forhåndsvisninger af bestemte filtyper og du kan angive hvilke enheder du vil have ikoner for.
Her indstiller du hvor mange virtuelle desktoppe du ønsker samt hvad du ønsker at kalde dem. Som standard har KDE 4 virtuelle desktoppe, men du kan have helt op til 20. Du kan også aktivere muligheden for at skifte mellem virtuelle desktoppe ved at bruge rullehjulet på din mus.
Her ændrer du indstillinger der vedrører Kicker og andre KDE-paneler. Blandt indstillingerne er størrelse, placering, længde og muligheden for helt at skjule paneler. Du kan også påvirke panelets udseende med transparens, baggrundsbilleder og ikonforstørrelse. Dette er også stedet hvor du kan konfigurere forskellige menuindstillinger, herunder hvilke programmer du ønsker skal vises i din -menu.
Her kan du konfigurere opgavelinjen. Du kan indstille hvorvidt vinduer fra alle virtuelle desktoppe skal vises, gruppering af sammenhængende opgaver samt hvilke handlinger der skal tilknyttes museknapperne.
Her kan du konfigurere indstillinger der vedrører opførslen af KDE's vindueshåndtering KWin. KWin har særdeles mange indstillingsmuligheder og har avancerede muligheder som f.eks. forhindring af at fokus stjæles og forskellige fokuspolitikker som f.eks. fokus følger mus. Du kan også indstille hvilke handlinger du ønsker at tilknytte bestemte taster og musehændelser.
Dette er en avanceret indstillingsdialog hvor du kan konfigurere bestemte vinduers opførsel. Her er der mange muligheder for at finindstille dit vinduelayout, herunder hvor på skærmen du ønsker at bestemte vinduer skal åbnes, og om de skal vises i opgavelinjen eller i pageren. Du kan vælge vinduer ud fra program eller endda ud fra specifikke roller inden for et enkelt program.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
I denne sektion finder du indstillinger der vedrører internet og netværk under KDE.
Her kan du konfigurere avancerede netværksindstillinger som timeout-værdier for server-forbindelsesforsøg. Du vil som regel sætte disse til deres standard-indstillinger medmindre du ved hvad du har med at gøre.
Desktopdeling giver dig mulighed for at invitere nogen til at dele din session med dig, eller du kan logge på din maskine fra en anden computer. Til det benyttes en VNC-klient som f.eks. KDE's Fjerndesktopforbindelse med hvilket du kan kontrollere din desktop over netværket. Det er særdeles nyttigt hvis du vil have nogen til at hjælpe dig med at udføre en opgave.
Her kan du oprette og håndtere invitationer såvel som indstille din sikkerhedspolitik for ikke-inviterede forbindelser. Du kan også indstille ting som hvorvidt der skal vises et baggrundsbillede og på hvilken port tjenesten skal lytte.
Fildeling giver dig mulighed for at konfigurere fildeling vha. Samba (Microsoft® Windows®) og NFS (UNIX®). Du skal have root-kodeordet for at kunne lave ændringer i dette modul. Dette er stedet hvor du indstiller om brugere har tilladelse til at dele filer uden at kende root-kodeordet samt hvilke brugere der har denne tilladelse. Du kan også indstille hvilke mapper der skal deles, hvilken type deling der er på tale samt hvem der har tilladelse til at se disse delte mapper.
Her konfigurerer du indstillinger vedrørende gennemsøgning af delte netværks-shares i Konqueror. Konqueror kan vise forskellige typer shares og manipulere filer på netværket som om de var på din lokale maskine. Du kan indstille det til at huske på dit foretrukne brugernavn og kodeord til at forbinde til Windows®-shares (Samba). Du kan også indstille hvilke typer netværks-shares du ønsker mulighed for at gennemsøge, inkl. FTP, NFS og SMB.
Dette modul giver dig mulighed for at konfigurere indstillinger der vedrører UNIX® talk-dæmonen. Det er et meget simpelt netværkschat-program beregnet til at chatte over et lokalt netværk. Nogle af dets muligheder er at sætte en "telefonsvarer" op som sender gemte beskeder til dig over e-mail, og at videresende beskeder til et andet sted.
Her indstiller du KDE til at forbinde til en proxy-server i stedet for direkte til internettet. Igen vil du sikkert sætte disse til standard-indstillingerne medmindre du ved hvad du laver. Hvis du skal bruge en proxy-server, vil din netværksadministrator formentlig kunne fortælle dig hvad du skal udfylde i disse felter.
Samba-konfigurationsmodulet kræver root-kodeordet. Det er et avanceret konfigurationsværktøj som giver mulighed for at indstille Sambas sikkerhed, shares, brugere og printere vha. en intuitiv grafisk brugerflade. Det spænder bredt, og du kan konfigurere alt fra simpel fildeling og printerdeling til opsætning af din Samba-server som en Windows® NT Domain Controller.
Du kan indstille at søge efter tjenester med ZeroConf. Du kan for eksempel gennemsøge dit lokale netværk ved brug af multicast-DNS.
Med dette modul kan du indstille Konqueror som internetbrowser. De typiske indstillinger man forventer af en browser som f.eks. cookie-opsætning, cache og historik kan findes her såvel som sektioner til at ændre tastaturgenveje, plugins og skrifttyper.
Her kan du opsætte forskellige profiler for dit trådløse kort så du hurtigt kan skifte mellem indstillinger hvis du forbinder til forskellige netværk. Du kan vælge en profil der skal indlæses når KDE starter op.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Denne sektion er stedet hvor du kan ændre KDE's avancerede indstillinger som filassociationer og standard-programmer.
Med komponentvælgeren kan du vælge hvilke programmer der skal bruges som standard til forskellige tjenester. Her kan du vælge hvilken e-mail-klient, indlejret teksteditor, chat-program, terminalprogram og internetbrowser du ønsker at bruge. Hvis du vil bruge xterm, vim eller Mozilla, er dette stedet at angive det.
Her indstiller du alt hvad der har med filassociationer at gøre. Du kan vælge en filtype og vælge hvilke programmer du ønsker at åbne den med. Du kan også vælge hvilke ikoner der skal tilknyttes hver enkelt filtype samt hvorvidt filer skal vises i en indlejret eller selvstændig fremviser.
Her kan du indstille hvordan Konqueror skal opføre sig ved håndtering af filer. Mulighederne vedrører bl.a. skrifttyper og skriftstørrelser, forhåndsvisninger over forskellige netværksprotokoller og kontekstmenuer. Konqueror er et meget alsidigt værktøj til filhåndtering og der er mange indstillingsmuligheder. Se Konqueror-håndbogen for flere oplysninger.
Her er der indstillinger vedrørende Konquerors hukommelsesforbrug. Under Minimér hukommelsesforbrug kan du vælge om der skal åbnes separate Konqueror-instanser eller om alle nye Konqueror-vinduer skal forbindes til den samme instans. Dette reducerer hukommelsesforbruget. Du kan også vælge at forudindlæse Konqueror efter KDE er startet for at reducere opstartstider.
Endnu ikke skrevet
Service-håndteringsmodulet viser en statisk liste over tjenester der startes on-demand og en anden liste af tjenester der kan manipuleres af brugeren. Tjenesterne i den første liste kan ikke ændres. Du kan aktivere og deaktivere indlæsning af tjenesterne i den anden liste ved opstart, og du kan manuelt starte og standse disse tjenester.
Her indstiller du hvordan KDE skal håndtere sessioner. Du kan konfigurere KDE til at huske din forrige session og de programmer du brugte for så at genskabe dem næste gang du logger på. Du kan også angive enkelte programmer som ikke skal genskabes, eller du kan helt deaktivere genskabelse af sessioner.
Med dette modul kan du indstille KDE-stavekontrollen. Du kan bestemme hvilken stavekontrol der skal anvendes, hvilke typer fejl der skal tjekkes for samt hvilken ordbog der skal bruges som standard. KDE understøtter brugen af både ASpell og ISpell.
Dette modul giver mulighed for at konfigurere brugen af vim som en indlejret komponent. Dette kræver at du har en nyere version af Gvim eller Kvim installeret. Du kan indstille editorens udseende såvel som hvilken vim-binærfil der skal bruges.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
I denne sektion ændrer du indstillinger der vedrører perifere enheder som f.eks. tastatur og joystick.
Her kan du ændre indstillinger vedrørende skærmens størrelse, orientering og genopfriskningsrate samt hvorvidt disse indstillinger skal anvendes ved opstart af KDE. I fanebladet Strømstyring kan du indstille strømstyringsfunktioner som f.eks. energibesparing.
Denne sektion giver mulighed for at indstille joysticket samt teste at det fungerer korrekt. Du kan også kalibrere dit joystick her, og du kan manuelt angive dit joystick hvis det ikke findes automatisk.
Med dette modul kan du konfigurere basale tastaturindstillinger, heriblandt gentagelsesforsinkelse og -fart ved tastetryk og samt NumLock-tastens tilstand ved KDE-opstart.
Her indstiller du din mus. Du kan ændre knappernes rækkefølge, ændre rullehjulets retning eller ændre klikbare ikoners opførsel. Du kan også forhåndsvise, installere og vælge markørtemaer. I fanebladet Avanceret kan du fintune musens indstillinger yderligere.
I denne dialog kan du konfigurere printere via en række forskellige printsystemer. Du kan tilføje lokale printere samt netværksprintere, se status på udskriftsjob og se printeregenskaber.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Denne sektion har et enkelt modul, Laptop-batteri. Her kan du indstille Klaptopdaemon-batteriovervågerens udseende og opførsel. Du kan vælge batteri-ikoner til at repræsentere forskellige strømtilstande samt indstille tilbagemelding af bestemte hændelser. I det tilfælde at batteriet når et kritisk lavt niveau, kan du indstille dæmonen til at suspendere din bærbare maskine eller lukke den ned så du ikke mister data.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Her kan du konfigurere regionale indstillinger samt indstillinger vedrørende tilgængelighed for handicappede.
Her konfigurerer du indstillinger for brugere som har svært ved at høre systemlyde eller bruge tastaturet. Du kan indstille systemklokken til at sende et visuelt signal som f.eks. at blinke skærmen eller invertere skærmens farver. Du kan også indstille tastaturet med f.eks. klæbrige eller langsomme taster.
Dette modul giver mulighed for at konfigurere indstillinger der er specifikke for dit område, f.eks. sprog, valuta og datoformat. Du kan få flere sprog ved at installere pakken kde-i18n.
Her indstiller du inputhandlinger såsom specielle musebevægelser og tastaturgenveje for afvikling af programmer og kørsel af kommandoer.
Her kan du konfigurere Kxkb, et værktøj der benytter X Window System®-xkb-udvidelsen til at skifte mellem forskellige tastaturlayouts. Det giver dig mulighed for at skifte mellem forskellige layout vha. en bakkeindikator eller en tastaturgenvej. Du kan aktivere og deaktivere tastaturlayouts via denne dialog samt tilføje flere. Nogle af de mere avancerede muligheder er at layoutskift kan konfigureres globalt, pr. program eller pr. vindue.
Her kan du indstille globale KDE-tastaturgenveje. Der er adskillige foruddefinerede genvejssystemer du kan bruge hvis du er mere vant til et andet vinduemiljø som f.eks. Windows® eller Mac® OS. Hvis du foretrækker det, kan du tilpasse dine egne systemer eller ændringstaster.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Dette afsnit er stedet hvor du kan indstille tilvalg som har med sikkerhed og integritet at gøre, såsom brug af kryptering, aktivering af KDE's tegnebog, indstilling af din identitet og cachehåndtering.
Dette modul tillader dig indstille SSL til brug med de fleste KDE-programmer, samt håndtere personlige certifikater og de kendte certifikatautoriteter.
Her kan du ændre indstillinger i KDE's tegnebogshåndtering.
KDE's tegnebog har som sit mål at sørge for sikker opbevaring af kodeord og web-formular-data. Du kan gruppere forskellige kodeord i forskellige tegnebøger, og hver af dem åbnes kun med et hovedkodeord (som du aldrig må glemme!). Standardtegnebogen hedder "kdewallet", og du kan enten oprette en ny tegnebog for lokale kodeord eller acceptere standardtegnebogen for al data under "Automatisk valg af tegnebog".
KDE-programmer såsom Konqueror, Kmail og Kopete er fuldstændigt kompatible sammen med KDE's tegnebogshåndtering. De spørger alle i det mindste en gang om lov til at få adgang en bestemt tegnebog. Du kan give forskellige adgangniveauer, som "tillad altid", "tillad en gang", osv. Hvis du vil ændre adgangniveauet kan du gøre det i fanebladet "Adgangkontrol" ved at slette indgangen for programmet og vælge en ny indstilling næste gang programmet beder om adgang til tegnebogen.
Markér feltet Aktivér KDE's tegnebogssystem for at aktivere KDE's tegnebogssystem. Afmarkeres dette felt deaktiveres KDE's tegnebog i dit system.
Normalt holdes KDE's tegnebogshåndtering åben indtil brugersessionen lukkes, men du kan ændre dette under Luk tegnebog for at lukke den når den har været ubrugt et vist tidsrum, når en pauseskærm starter eller når det sidste programmet holder op med at bruge den.
Eftersom du kan have flere tegnebøger, lader Automatisk valg af tegnebog dig starte KDE med en given tegnebog.
KDE's tegnebog vises normalt i statusfeltet, men du kan skjule den. Afmarkér Vis håndtering i statusfeltet for altid at lade den være skjult, eller markér Skjul ikonen i statusfeltet når den sidste tegnebog lukkes for kun at skjule den når alle tegnebøger er lukkede. Disse punkter findes under Tegnebogshåndtering.
Her kan du indstille hvilken adgangkontrol du vil bruge for KDE-programmer, angående brug af tegnebogen.
Her kan du ændre personlig information som bruges i e-mail-programmer og tekstbehandlinger. Du kan ændre dit indlogningskodeord ved at klikke på knappen .
Dette modul lader dig slette spor som KDE efterlader i systemet, såsom kommandohistorik eller browser-cache.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Dette modul giver mulighed for at indstille forskellige aspekter af bootloaderen og kernen, og hjælper dig med at udføre forskellige systemopgaver. De fleste af disse sektioner kræver root-kodeordet for at kunne udføre ændringer.
Hvis du anvender den populære bootloader LILO, så vil denne sektion give dig mulighed for at konfigurere den. Du kan indstille hvor bootloaderen skal installeres, sætte en tidsfrist på LILO-bootskærmen og du kan tilføje og ændre kerner til bootlisten.
Dette konfigurationsmodul giver dig mulighed for at indstille systemets dato og tid, og du kan angive en tidszone. Disse indstillinger er systemglobale.
Her konfigurerer du både personlige og systemglobale skrifttyper. Du kan installere nye skrifttyper, slette gamle og forhåndsvise de skrifttyper du har installeret. Som standard vises dine personlige skrifttyper. For at ændre de systemglobale skrifttyper, skal du klikke på knappen .
Dette modul giver mulighed for at konfigurere de specielle taster på en IBM Thinkpad-computer. Du skal bruge modulet “nvram” for at kunne udnytte disse muligheder.
Hvis du kører KDE på Linux® er der et KControl-modul til at oprette og ændre konfigurationsfiler for en Linux®-kerne. Denne funktionalitet er kompatibel med kerner fra før 2.5.
Dette modul giver mulighed for at konfigurere KDE-loginhåndteringen. kdm er en avanceret login-håndtering med mange muligheder. Den understøtter brugerskift og grafisk netværkslogin, og der er rig mulighed for at tilpasse udseendet. Læs kdm-håndbogen for flere oplysninger.
Med denne dialog kan du konfigurere de placeringer i filsystemet hvor bestemte vigtige filer gemmes som standard. Desktop-mappen indeholder alle filer på din desktop. Autostart-mappen indeholder filer eller links til filer som du ønsker at KDE skal starte, og Dokument-mappen er den mappe hvor KDE-programmer som standard vil åbne og gemme dokumenter.
Med dette konfigurationsmodul kan du ændre indstillinger der er specifikke for Sony Vaio-computere. Hvis du har en Sony Vaio, skal du installere “sonypi”-driveren for at bruge denne sektion.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Det følgende er en kortfattet beskrivelse af nogle grundlæggende KDE-programmer. For mere information om programmerne bør du undersøge linkene som anbefales under de respektive opslagsord.
Som KDE's filhåndtering, browser, FTP-klient med mere, eksemplificerer Konqueror den seneste teknologi i KDE, fra I/O-slaver (som sørger for mekanismer for adgang af filer) til indlejrede kontroller, som gør det muligt for den at være et generelt visningsprogram, i stand til at vise forskellige billedfiler så vel som dokumenter.
Hjemmeside: http://konqueror.org
Kig i håndbogen ved at skrive help:/konqueror i Konquerors stedlinje, eller ved at vælge den i KHelpCenter.
Som KDE's avancerede teksteditor med flere visninger, er Kate udmærket til ting såsom at vise en netsides HTML-kildekode og håndtere avanceret kodning i C++, PHP og XML med sine kraftfulde funktioner til syntaksfremhævning og kodefoldning. Kate er et meget hurtigt program, med mulighed for at åbne enormt store tekstfiler på nogle få sekunder, samt lade dig kigge på en forsvarlig mængde samtidige visninger for at se flere instanser af samme dokument og/eller flere dokumenter på samme tidspunkt.
Hjemmeside: http://kate.kde.org
Som X-terminalemulatoren for KDE, er Konsole, ligesom mange KDE-programmer, meget indstilleligt. Du kan oprette dine egne brugersessioner, og naturligvis også åbne konsolsessioner i Linux®, skalsessioner, samt almindelige root- og sudo-sessioner.
Hjemmeside: http://konsole.kde.org
Brugerguide Kapitel 13, Konsole-introduktion
KDE's panel bruges til at håndtere programmer som for øjeblikket kører, med en pager som tillader dig at skifte mellem desktoppe, hurtigstartknapper som starter programmer og meget mere.
Se Kapitel 3, Paneler og desktoppen for at ændre nogen af dets indstillinger.
En grafisk brugergrænseflade for den kraftfulde DCOP (Desktop COmmunications Protocol, protokollen for desktopkommunikation). DCOP sørger for en alsidig protokol for kommunikation mellem processer med KDE-programmer. Selvom det er mere og mere nyttigt for KDE-programmører, er det også til nytte for almindelige brugere som vil kunne oprette et script, eller for eksempel et tema i Superkaramba.
I brugerguiden “Brug scripter med desktoppen” og “KDialog”
Anden dokumentation: http://developer.kde.org/documentation/library/kdeqt/dcop.html
Kontrolcenteret for K-desktopmiljøet. Du kan ændre et utal mængde forskellige ting, som strækker sig fra temaer, skrifttyper og pauseskærme til internet, sikkerhed og systemadministration.
KDE's hjælpesystem som bruges til at give adgang til de grundlæggende hjælpesider i UNIX® (manual eller info), samt KDE's egen dokumentation som der sørges for af KDE's dokumentationsgruppe eller forfatterne til programmerne. Du skulle have adgang til alle KDE's programhåndbøger herfra.
For information om KDE's dokumentationsgruppe, hvordan man muligvis kan gå med og hjælpe KDE, se http://kde.org/documentation.
Relateret information
http://kde-apps.org: Den største mappe med KDE-programmer fra tredje part.
Som du kan have bemærket, er en rigelig mængde information tilgængelig fra de respektive håndbøger, som der enten er adgang til ved at bruge I/O-slaven hjælp i Konqueror (dvs. skriv help:/ i stedlinjen), eller ved at vælge det i KHelpCenter.program
Du kan også få rede på en hel del information fra KDE's egen hjemmeside, på http://kde.org.
KDE PIM (personlig informationshåndtering) er et delprojekt indenfor KDE, som har målsætningen at sørge for en programsuite til at håndtere personlig information. Det har flere komponenter, men alle kan samles i et program: Kontact, som håndterer al personlig information. Nedenfor er en oversigt af nogen af dets populære komponenter, altså nogen af de programmer som integreres i det.
Dette gør tjeneste som det medium som de øvrige program i KDE PIM kan bruge for at integreres med hinanden. Alle programmer i KDE PIM kan vises herinde, og du kan nemt vælge hvilke som skal vises. Det indeholder også en oversigtsside hvor du kan få en kortfattet oversigt over begivenheder og information i de øvrige komponenter.
Hjemmeside: http://kontact.kde.org
Kig på håndbogen ved at skrive help:/kontact i Konquerors stedlinje, eller ved at vælge den i KHelpCenter.
E-mail-komponenten, KMail levereres med fuldstændigt understøttelse for IMAP, POP3 og SMTP. Underskrift og kryptering af e-mail tillades, og der er mange omfattende funktioner til fjernelse af spam tilgængelige. Stavekontrol kan enkelt bruges. HTML-breve kan vises på passende måde, og der er en avanceret søgefunktion.
Hjemmeside: http://kmail.kde.org
En fuldstændigt indstillelig organisator som gør tjeneste som kalenderkomponent. KOrganizer sørger for håndtering af begivenheder og opgaver, underretninger med alarmer, web-eksport, netværkstransparent håndtering af data, gruppeskemalægning, import og eksport af kalenderfiler, med mere.
Hjemmeside: http://korganizer.kde.org
Kontaktkomponenten. KAddressBook gør det muligt at håndtere dine kontakter effektivt og bekvemt. Kontakter kan nemt eksporteres og importeres fra en sø af forskellige adressebogsstandarder, og den kan integreres effektivt med Kopete, KDE's direkte meddelelsesklient med flere protokoller. Andre funktioner inkluderer understøttelse for internationelle tegnsæt og avancerede søgefunktioner.
En praktisk komponent som kan håndtere alle dine digitale noter. Du kan vise dem på desktoppen, de kan “trækkes og slippes” i e-mail, skrives ud, eller til og med vises efter Kontact er afsluttet.
Nyhedslæserkomponent. Den følger GNSKA (Good Net-Keeping Seal of Approval), har støtte for MIME og flere servere.
Hjemmeside: http://knode.sourceforge.net/
Et letvægts og hurtigt program til at vise nyhedsartikler som der sørges for af kilder, som understøtter alle almindeligt brugte RSS- og Atom-kilder. Nyttige funktioner omfatter søgning i artikeloverskrifter, håndtering af kilder i mapper og indstilling af arkiveringsmetoder.
Relateret information
Se http://kontact.kde.org og http://kdepim.kde.org for mere information.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Der er flere netværksrelaterede programmer i KDE. Nedenfor er en beskrivelse af nogle få af dem.
En avanceret direkte meddelelseklient (IM) med fuldstændige funktioner, som har et antal protokoller inklusive MSN®, Yahoo® og AIM®. Kopete kan hente billeder at vise, indstille aliasser for en bestemt person, samt køre flere direkte meddelelsesessioner samtidigt. Kopete er meget udbyggelig, og har et mangfoldigt plugin-system som omfatter søgbar historik fra tidligere chatter, statistik om brugerstatus, samt et notesystem som lader dig oprette noter for hver kontakt.
Hjemmeside: http://kopete.kde.org
En GUI for protokollen DICT. Det gør det muligt at gennemsøge ordbogsdatabaser efter et ord eller en sætning, og viser derefter passende definitioner.
Udviklingsgruppen for DICT: http://www.dict.org/bin/Dict.
En download-håndtering som er integreret i Konqueror. KGet lader dig gruppere dine download, holde pause og genoptage dem, med mere.
Hjemmeside: http://kget.sourceforge.net
Relateret information
Flere yderligere netværksprogrammer for KDE findes i KDE Extragear. Se “Netværk”, under “Tilgængeligt i KDE Extragear”.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Dette omfatter alle programmer i KOffice-suiten. Se Kapitel 23, Oversigt over KOffice komponenter for en oversigt over komponenterne.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE har flere programmer som er grafikrelaterede, som strækker sig fra PDF-visning til programmer som gør det muligt at tage skærmaftryk. Nedenfor er der en oversigt, samt nogle tilhørende link, af nogen af dem.
Et lille og praktisk program til at redigere farvepaletter, samt vælge og navngive farver. Farver kan vælges ved at angive den hexadecimale RGB kode, ved at vælge farven blandt en utallig mængde forskellige farver i programmet, eller til og med ved at hente den nøjagtige farve fra et sted på skærmen.
Et avanceret PDF-visningsprogram, baseret på xpdf for KDE. KPDFindeholder en mængde måder at gennemsøge dokumentet (standardsøgedialog, miniaturebilledfilter, osv.) og har andre funktioner såsom læsning uden brug af hænder.
Hjemmeside: http://kpdf.kde.org
Et billedvisningsprogram som understøtter et antal forskellige billedfiltyper inklusive JPEG, GIF, PNG, TIFF og mange flere. Kview er fuldstændigt integreret i KDE og kan indlejres i Konqueror for at vise billedfiler på harddisken så vel som fra FTP-steder eller web-servere, med dets åbne understøttelse for URL'er. Andre funktioner omfatter nem billedbehandling såsom zooming, rotation, gråskala og flip.
Et program for til at tage skærmaftryk. Det er i stand til at tage billeder af hele desktoppen, et enkelt vindue eller et markeret område. Billederne kan derefter gemmes i diverse forskellige formater, inklusive JPG og PNG.
Et enkelt og letanvendeligt tegneprogram, med funktioner såsom grundlæggende tegning (tegn diagrammer og frihåndstegninger), billedbehandling og ikonredigering.
Som et intuitivt indlæsningsprogram for skannede billeder, hjælper Kooka dig til at håndtere de vigtigste indlæsningsparametre, at finde det rigtige billedfilformat at gemme med og at håndtere dine indlæste billeder.
Hjemmeside: http://kooka.kde.org
Relateret information
Flere yderligere avancerede grafikprogrammer for KDE findes i KDE Extragear. Se “Grafik” under “Tilgængeligt i KDE Extragear” for en liste med nogle få af dem.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
En kort oversigt over nogen få af de multimediarelaterede programmer findes nedenfor.
Som en letanvendelig musikafspillere for KDE, er JuK fokuseret på spillelister og metadata, hvilket lader dig hurtigt gennemsøge den dynamiske spilleliste som der sørges for. Nogle af funktionerne omfatter at hente cd-omslag fra billeder på Google®, integrering med MusicBrainz for at identificere filer via internettet,, og flere underliggende lydprogrammer, inklusive aRts, Gstreamer og aKode.
Et program som lader dig ændre lydkortets lydstyrke, med understøttelse for flere lyddrivere. Hver mikserenhed repræsenteres af en lydstyrkekontrol, og du har grundlæggende valgmuligheder såsom at gøre en bestemt mikserenhed tavs.
En mediaafspillere som kan afspille WAV, Ogg Vorbissamt DivX-kodede AVI-filer og andre mediaformater. Noatun indeholder lydeffekter, en seks-bånds grafisk equalizer, en fuldstændig arkitektur for plugin og forskellige valg af udseende og fornemmelse.
Hjemmeside: http://noatun.kde.org
Relateret information
Flere yderligere avancerede multimediaprogrammer for KDE findes i KDE Extragear. Se “Multimedie” under “Tilgængeligt i KDE Extragear” for en liste med nogle få af dem.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Dette er programmer som direkte hører sammen med projektet KDE, men ikke er en del af eller levereres med den KDE's hoveddistribution. Dette kan skyldes et antal grunde, men et almindeligt tilfælde er enten forårsaget af at funktioner er duplikerede, eller at de helt enkelt er alt for specialiserede. Den måske mest populære hændelse er dog at udviklerne selv ikke ønsker at det skal være en del af KDE's hoveddistribution, men i stedet vælger at håndtere deres egne tidplaner for udgivelser. Alligevel er programmerne i Extragear udmærkede af KDE, og mange bliver mere og mere populære.
En avanceret og mangesidig musikafspiller med mulighed for blandt andet at afspille lydfiltyperne MP3, WAV og OGG. Der er ikke plads her til at nævne alle funktioner i amaroK, men som standard kan amaroK automatisk hente omslag, indlejrede sangtekster, og vise æstetisk tiltalende visualiseringer. amaroK forbliver, som meget af KDE, yderst indstilleligt. Den indeholder en kraftfuld scriptgrænseflade, og sammenhængsbrowserens stil kan nemt ændres ved at bruge CSS. amaroK understøtter også flere grænseflader, inklusive Gstreamer, xine, NMM, MAS, aKode og aRts.
Hjemmeside: http://amarok.kde.org
Vis håndbogen ved at skrive help:/amarok i Konquerors stedlinje, eller ved at vælge det i KHelpCenter. Hvis du ikke allerede har installeret amaroK (og altså ikke har håndbogen), kan du kigge på den online her.
Det definitive cd- og dvd-brændeprogram for KDE. Du kan oprette data-, video- og lyd-cd'er med K3b (det levereres med plugin for WAV, MP3, FLAC og Ogg Vorbis). Projekter kan gemmes og indlæses, det understøttes at rippe CD'er, og du kan på passende vis oprette kopier af en cd eller dvd.
Sammenfatning af Extragear: http://extragear.kde.org/apps/k3b/
Hjemmeside: http://k3b.org
Et fotohåndteringsprogram som bekvemt kan organisere og importere digitale foto. Funktioner omfatter en fuldstændig etiketteringsfunktion, et plugin-system, og et omfattende kommentarsystem. digiKam benytter sig også af KIPI (KDE's grænseflade for billed-plugin), og bidrager derfor til initiativet at oprette en fælles struktur for plugin, som muliggør udvikling af billed-plugin som kan deles mellem grafikprogrammer i KDE (andre omfatter Gwenview, ShowImg og KimDaBa).
Hjemmeside: http://digikam.org
Et andet avanceret billedvisningsprogram som kan indlæse og gemme alle billedformater som understøttes af KDE, samt har mulighed at vis GIMP-billedfiltypen (*.xcf). Gwenview kan udføre nogle grafiske manipulationer (rotation, spejling) og har fuldstændig understøttelse for I/O-slaver (som gør det muligt at bruge det via FTP). Andre funktioner omfatter også filhåndteringshandlinger, såsom at kopiere, indsætte, flytte og fjerne.
Et billedvisningsprogram med mange funktioner skrevet for KDE, som kan vise en mangfoldighed af formater, inklusive JPEG, PNG, (animerede) GIF og MNG. Det består af en trævisning, en mappe/forhåndsvisningsvisning og en visningsramme. (Den større) visningsramme kan skiftes ud med (den mindre) mappe/forhåndsvisningsvisning. Det kan forhåndsvise og vise billeder fra flere mapper og søge efter identiske billeder. ShowImg indeholder også en fuldskærmstilstand, zooming, sortering, træk og slip med Konqueror og understøttelse for billeder i komprimerede arkiver.
KimDaBa (KDE's billeddatabas) forsøger at sørge for en effektiv løsning for at organisere hundredvis (eller til og med tusindvis) af billeder. KimDaBa er i høj grad optimeret for billednoteringer, og kan hjælpe dig med at finde et billede på nogle få sekunder.
Hjemmeside: http://ktown.kde.org/kimdaba/
En IRC-klient med fuldstændig funktion, som understøtter kodning, download og at genoptage filoverførsler pr kanal, aliaskomplettering og fremhævning, samt tæt integrering med Kontact og resten af KDE.
En KDE-grænseflade til MLDonkey, et kraftfuldt P2P fildelingsværktøj. Har store indstillingsmuligheder, realtidsgrafik for båndbredde og netværksstatistik, og meget mere.
Hjemmeside: http://kmldonkey.org/
Viser en ikon i statusfeltet for hver netværksgrænseflade. Værktøjsvink og en informationsdialog sørger for yderligere information om grænsefladen. Meddelelsesvinduer informerer om ændringer af grænsefladen og at oprette trafikdiagrammer indgår også.
Et enkelt, men alligevel ideelt, værktøj til at vise grafisk hvor din diskplads bruges Filelight viser informationen ved at repræsentere filsystemet som et sæt koncentriske ringsegmenter.
Et opskriftværktøj for KDE som kan håndtere en opskriftdatabase med en letanvendelig grænseflade. Fuldstændig understøttelse for at oprette og fjerne ingredienser samt enheder. Hjælper til med diæt, kan beregne kaloriemængden, vitaminer, kulhydrater osv. Andre fordele er dets fleksibilitet og potential for yderligere udvidelser.
Relateret information og link
Det bør pointeres at ovenstående er kun en forhåndsvisning af hvad som er tilgængeligt i KDE Extragear. For at kigge på alle programmer og værktøjer tilgængelige der, besøg http://extragear.kde.org, hvor der sørges for en kortere oversigt over hvert program.
Håndbøgerne for de fleste programmer i Extragear kan læses fra http://docs.kde.org.
Igen, du finder et overflod af andre (tredjeparts) KDE-programmer på den populære http://kde-apps.org.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
For at KDE skal kunne bruge en enhed, flytbar eller ej, skal enheden først monteres. Når en enhed monteres får KDE al nødvendig information om enheden: hvordan den skal læses, hvordan information skrives til den og meget mere.
Nu når vi har fået forståelse for hvad montering er, lad os se hvordan man monterer en enhed. Brugen af enheden styres af operativsystemet og det er vigtigt at operativsystemet har værktøjer til at håndtere enhederne. KDE kan også montere enheder automatisk, ved at arbejde med HAL (Hardware Abstraction Layer). Din distribution bør have indstillet HAL automatisk. Hvis ikke, kig i dokumentationen som kommer med din distribution.
Der er flere måder at vise listen med medieenheder. Brug den som passer dig bedst:
Indtast media:/ eller system:/media i Konquerors stedlinje.
Gå hen til den ved at klikke på fanebladet Tjenester i Konquerors navigeringspanel, og derefter vælge Opbevaringsmedie.
Vælg -> i Konquerors menulinje.
Klik på desktopikonen System, og klik derefter på Opbevaringsmedie i vinduet som kommer frem.
Stedet Opbevaringsmedie (også kendt som protokollen media:/) viser alle enheder som KDE genkender, inklusive harddisken og cd- og dvd-enheder, samt USB- og Firewire-enheder, under forudsætning af at din distribution er indstillet rigtigt til at fortælle KDE at de findes.
Du kan også indstille KDE til at vise en enhedsikon på desktoppen. For at starte eller indstille denne funktion i kontrolcentret gå til Desktop+Opførsel og vælg fanebladet Enhedsikoner. Handlingen for enhedsikoner kan bruges både til at vise monterede og afmonterede enheder, eller til kun at oprette en ikon når medie detekteres og automatisk monteres (men kun hvis automatisk montering er rigtigt indstillet), ved ikke at markere felterne for afmonterede enheder.
Med KDE 3.5 og senere kan enheder monteres automatisk, hvilket betyder at man kun skal indsætte en flytbar disk. KDE viser et spørgsmål “Hvad vil du gøre?” for automatisk montering af et medie. For at indstille listen med tilvalg som der spørges om for enheder, start kontrolcentret og gå til Tilkoblinger+Opbevaringsmedie. Her kan du tilføje og fjerne programmer fra listen med enheder.
Funktionen for automatisk montering virker kun hvis dbus, hal og udev er installerede og kernen er rigtigt indstillet. For at finde ud af om de kører på dit system, kig efter hald, dbus-deamon og udevd i fanebladet Processtabel i KSysguard. KDE sørger ikke for ikke nogen af disse komponenter. Du skal tjekke dette med din distribution.
Relateret information
HOWTO: setting up D-BUS and HAL with KDE's media ioslave edit (En vejledning som vedligeholdes af fællesskabet på KDE:s wiki)
http://www.freedesktop.org/wiki/Software/halHAL - Hardware Abstraktions Lag
Hvis systemet ikke monterer automatisk er KDE indstillet til at montere og afmontere enheder som nuværende brugere har rettighed til at montere. Hvis en enhed monteres som en rootpartition (dvs. /), og du logger ind til KDE som en bruger, kan KDE ikke montere eller afmontere den uden at gives større rettigheder. For at kontrollere monteringsrettigheder for en enhed, kig i filen /etc/fstab.
For at montere eller afmontere enheder manuelt i KDE, behøver man blot at højreklikke på enhedens ikon i media:/ eller på desktoppen og vælge eller . For flytbare enheder kan man også afmontere sikkert med . KDE kræver dog at enheden er indstillet i /etc/fstab.
Introduktion til aRts
Ydelsesjustering, dele enheder
Der er flere musikspillere i KDE med delvis overlappende funktionser, dog har hver helt forskellig stil.
Noatun
Noatun er standardmusikafspilleren i KDE. Den har en meget indstillelig grænseflade, som omfatter flere forskellige varianter af spillelistehåndtering, og mange plugin til at sørge for forskellige grafiske grænseflader, visualiseringer og andre funktioner.
Noatun er en del af pakken kdemultimedia
JuK JuK er en mediehåndtering, spillelistehåndtering og program for metadatamærker. Den giver en yderst effektivt måde at håndtere alle dine musikfiler, oprette og vedligeholde spillelister og håndtere metadatamærkerne i din musik.
Den er lige nyttig som hovedsagelig musikafspiller, eller til at håndtere spillelister og filer til brug i et andet program.
JuK er en del af pakken kdemultimedia.
Kaboodle Kaboodle er en engangsafspiller. Det betyder at den kører, afspiller en fil og stopper. Kaboodle er for eksempel nyttig hvis du hurtigt vil lytte til en enkelt fil uden at afbryde din nuværende spilleliste i en anden medieafspiller.
Kaboodle er en del af pakken kdemultimedia.
amaroKamaroK er et populært tredje-part program. Du bør kunne finde pakke fra din almindelige distributionskilde.
De fleste KDE-baserede filmafspillere, såsom Kaffeine og Kmplayer er også nyttige musikafspillere.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Den almindelige måde at rippe lyd-cd'er til MP3- eller Ogg-filer er at bruge et fritstående program såsom iTunes®, Winamp eller KDE's egen Kaudiocreator. Men hvis vi altid holder os til den almindelige måde, så er det jo ikke så sjovt? I dette afsnit, viser vi hvordan du kan føle dig speciel, ved at rippe dine cd-skiver på, hmm, en særlig måde.
Hvad behøves for at være med på moden? Sædvanlig KDE uden nogen ekstra ingredienser, kan rippe dine cd'er. Men for at indkode dem, skal du installere passende indkodere. For øjeblikket understøttes formaten Ogg Vorbis, MP3 og FLAC. For at aktivere kodning til disse formater, skal du installere libogg, lame og flac. Nøjagtigt hvordan du installerer dem afhænger af din distribution: Kig i deres dokumentation for at finde ud af hvordan det gøres.
Når du har installeret dine foretrukne indkodere, åbn KDE's kontrolcenter og gå til -> og indstil indstillingerne under de forskellige faneblade som du vil have dem. Du kan efterlade alt i standardtilstand hvis du ønsker det, men det hjælp at kigge, så at du i det mindste ved hvad der tilbydes. Kig i -> og ændr alt som du ikke synes om. CDDB, hvis du ikke ved det, står for cd-database (eller Compact Disc database i fri form). Funktionen gør det muligt for KDE at hente kunstner, album og sporinformation for dine cd'er på internettet. Denne metadata bruges også til at skrive mærker i MP3- og Ogg-filerne som du snart vil indkode dine cd'er med.
Lad os uden yderligere forsinkelse komme i gang med det egentlige. Indsæt først cd'en du vil rippe (naturligvis). Sæt derefter et Konqueror-vindue i gang og åbne fanebladet Tjenester i navigeringspanelet. Navigeringspanelet er i venstre side i vinduet, som vises på skærmaftrykket nedenfor. Hvis det ikke er synligt, kan du oprette det ud af den tomme luft ved at trykke på den magiske tast F9.
Klik nu på Browser for lyd-cd, og om nogle sekunder ser du en masse mapper som du kan bladre i. Hvis det tager tid at vis noget, skyldes det at information om cd'en hentes fra CDDB-databasen som du tidligere indstillede.
På skærmaftrykket nedenfor kan du se indholdet i mappen Ogg Vorbis. Den viser alle sange i Ogg-format, og den viser til og med deres størrelse. Men både du og jeg ved at en lyd-cd ikke indeholder Ogg-spor. Så hvad foregår der egentlig her?
Alle mapper som du ser under browseren for lyd-cd er virtuelle mapper. De viser så at sige indholdet i cd'en gennem forskellige filter. Når du åbner mappen Ogg Vorbis, ser du i virkeligheden indholdet på cd'en som om det var opbevaret i Ogg-format. Du kan gå gennem de øvrige mapper, så finder du repræsentationer af cd'en med MP3-, FLAC- og WAV-format. Du kan til og med se cirka filstørrelse ved kodning med de forskellige formater.
Så hvordan ripper og koder vi cd'en? Du burde kunne gætte svaret nu. Bestem kun hvilket format du vil rippe til, åbn den mappen og kopiér og indsæt filerne i resultatmappen. Det er alt! KDE begynder at rippe og kode filerne i farten. Hvis du kopierer nogle af filerne i mappen Hele cd'en, ripper du hele cd'en som et kontinuert spor.
Relateret information
Netstedet for amaroK på http://amarok.sf.net har seneste nyt og information om amaroK.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE opbevarer information om dine personlige indstillinger på nogle få forskellige steder:
Den skjulte mappe .kde (bemærk punktummet i begyndelsen), som er i din hjemmemappe, indeholder en stor mængde filer som opbevarer KDE's indstillinger. Nogle undermapper som kan være nyttige er .kde/share/config, som indeholder indstillingsfiler for enkelte programmer, kde/Autostart, som indeholder link til programmer som skal starte hver gang du starter KDE, og .kde/share/apps/kabc, hvor din adressebog er opbevaret.
Miljøvariablerne KDEDIR og KDEDIRS fortæller KDE hvor dets filer er opbevarede. Du behøver oftest kun indstille KDEDIR til mappen hvor KDE er installeret, men sommetider kan du have andre KDE-programmer installeret et andet sted: i dette tilfælde kan du bruge miljøvariablen KDEDIRS. Indstil KDEDIRS til en liste med alle mapper som indeholder KDE-programmer, adskilte med kommategn. Hvis du for eksempel både har KDE-programmer i /usr/local/kde og /home/phil/kde, kan du skrive export KDEDIR=/usr/local/kde,/home/phil/kde hvis du bruger bash eller setenv KDEDIR /usr/local/kde,/home/phil/kde hvis du bruger sh.
Relateret information
Del VI, “KDE for administratorer” indeholder mere information om mapperne som KDE bruger.
Med UNIX® operativsystemer er der ofte forskellige brugere, som hver især kan have forskellige rettigheder. Den konventionelle metode er at have en almindelig brugerkonto, hvis filer normalt er opbevarede i /home/brugernavn, og desuden have en konto der hedder root. Kontoen root, eller systemadministratoren, har systemvide rettigheder, og kan ændre en hvilken som helst fil på systemet.
Selvom dette betyder at det er nemt at udføre administrative opgaver uden besvær, betyder det også at der ikke er nogen sikkerhedsrestriktioner pålagt. Altså kan en lille typografisk fejl eller anden fejl føre til uoprettelige skader.
Nogle af de operativsystemer som kører KDE levereres med grafisk indlogning aktiveret for root. Trods det, skal du aldrig logge ind på KDE som root, og du skulle aldrig behøve at gøre det. Dit system er meget åbnere for angreb, især hvis du forbinder til internettet som root, og du øger dramatisk risikoen for at du skader systemet.
Nogle Linux®-distributioner har forsøgt at betone dette punkt så meget at de fuldstændigt har deaktiveret kontoen root, og i stedet bruger modellen med sudo. Trods det, er den grundlæggende sikkerhedsmodel i sudo den samme som su, og derfor deler de i det væsentlige samme sikkerhedsstyrker og -svagheder.
Hvis du nogensinde skulle behøve at køre et program med rettigheder som systemadministrator, anbefales det at du altid bruger KDE su. Indtast kdesu fra en terminal, eller ved at trykke på Alt+F2, så køres programmet med passende rettigheder som systemadministrator. program
Selvom du har indstillet systemet at bruge sudo, eller hvis du bruger en distribution som bruger sudo, såsom Kubuntu™, bør du alligevel bruge KDE su. Programmet ændres på passende måde af udviklerne til at bruge de rigtige indstillinger. Du bør imidlertid aldrig nogensinde bruge sudo program til at køre et program med rettigheder som root. Det kan bringe rettigheder for visse af et programs indstillingsfiler i forkert rækkefølge. At køre et grafisk program som root er generelt ikke en god idé, men at bruge KDE su er altid sikrest med det.
Relateret information
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Fra version 3.3 og fremad, sørger KDE for et sessionshåndteringssystem som tillader dig at skifte mellem forskellige brugerkonti på en computer. Du kan forblive logget på og f.eks. lade din søster, broder, kone, nabo eller hvemsomhelst læse sine e-mail lige et øjeblik. Tidligere skulle du logge af (og derfor f.eks. lukke programmer eller gemme dokumenter) og lade ham eller hende logge på.
Nu er det næsten lige så let som at skifte til en andet virtuel desktop.
Skifte sessioner: Hvordan det virker
Nu har K-menuen et nyt punkt. Ganske nær menuens underkant finder du undermenuen . Den indeholder kommandoen at låse den aktuelle og starte ny session, hvilket betyder at din desktop starter pauseskærmen og efter nogle sekunder kan du logge ind med KDM som sædvanligt. Punktet hopper over aktivering af pauseskærm.
Når du har mere end en session som kører, kan du enten vælge at trykke på Ctrl+Alt+F7 eller F8 og så videre (hvad er ofte indstillet i forvejen) eller, endnu bekvemmere, vælge i listen med aktive sessioner længst nede i undermenuen .
Hvis du har aktiveret din pauseskærm og en anden bruger vil logge på, kan hun eller han helt enkelt trykke på knappen og logge ind på en anden session.
Hvis du er i kdm og vil skifte til en anden aktiv session kan du trykke på knappen og vælge , hvilket hovedsageligt er det samme som tidligere beskrevet.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
kpf tilbyder simpel fildeling over HTTP (Hyper Text Transfer Protocol), hvilket er samme protokol som bruges til at sende hjemmesider til din internet-browser. kpf er en fuldstændigt åben filserver hvilket betyder at der ikke er nogen adgangsbegrænsninger for delte filer. Hvad du end vælger at dele er tilgængeligt for alle.
kpf er konstrueret til at dele filer med venner, ikke til at virke som en fuldstændig net-server som Apache. kpf var i første omgang tænkt som en let måde at dele filer med andre mens man chatter på IRC (Internet relay-baseret chat, eller “chat-rum”).
kpf kører som et miniprogram inde i panelet. Dette betyder at det optager lidt plads på skærmen og at dets status altid er synlig. For at starte kpf-miniprogrammet, klikkes på panelet og vælg for at åbne dialogen Tilføj miniprogram. Vælg Offentlig filserver og klik på knappen .
kpf udnytter begrebet med delte mapper. Du kan vælge en eller flere mapper som skal gøres tilgængelige, og alle filer i disse mapper (og mulige undermapper) vil blive delt.
Vær meget forsigtig med hvilke mapper du deler. Husk at alle filer i mappen og dens undermapper, inklusive “skjulte” filer (“dot-filer” for de teknisk orienterede), gøres tilgængelige for hele verden, så vær forsigtig med at du ikke deler følsom information, såsom kodeord, kryptografiske nøgler, din adressebog, private dokumenter, osv.
Så snart kpf kører, ses et firkantet program med en smal nedsænket kant og et ikon som viser en varmluftsballon. Ballonen ses når ingen mapper deles.
For at dele en mappe, klikkes på ballon-ikonet for at vise en menu som kun indeholder et enkelt punkt, . Hvis dette punkt vælges, vises en “guide” som stiller nogle enkle spørgsmål. Besvar spørgsmålene for at klargøre en mappe til deling.
Der findes et alternativ til direkte at bruge programmet når du vil dele en mappe. kpf er integreret i Konqueror.
Med Konqueror åben, og med en mappe synlig, -klikkes på baggrunden og dialogen “Egenskaber” vises. Ved installation tillades fanebladet 'Deling' med kpf i denne dialog. Du bliver bedt om at starte kpf hvis den ikke kører. At vælge sender et signal til kpf-programmet, og beder det tilføje en ny delt mappe.
Læs kpf-håndbogen for mere detaljerede oplysninger om f.eks. deling af forskellige mapper til forskellige mennesker.
Dette afsnit er lånt og ændret fra Alexander Neundorfs README-fil om LISa.
KDE indeholder to kraftfulde servere som kaldes LAN Information Server (LISa) og Restricted LAN Information Server (resLISa) som bruges til at identificere CIFS og andre servere i det lokale netværk, for at sørge for en funktion som ligner “Netværksomgivelserne” i Microsoft®Windows®.
Lisa afhænger kun af TCP/IP-stakken så indstilling af SAMBA behøves ikke for at den skal virke, men den afhænger af pakken samba. For at finde værter i det lokale netværk, angiver du et interval med IP-adresser i indstillingsfilen som Lisa kontrollerer. Når du starter Lisa-dæmonen sender den meddelelser ICMP-ekkoforespørgsler til alle IP-adresser som angives i indstillingsfilen, og venter på et svar.
Lisa-dæmonen kræver privilegier som systemadministrator for at åbne udtaget, men når udtaget er oprettet ændres privilegierne med det samme fra systemadministrator.
Du kan også køre Lisa med nmblookup "*".
Hvis du ikke har programmet nmblookup finder du det på http://www.samba.org eller via en pakke som din distribution sørger for
"*" sender en udsendelsesmeddelelse til forbundne netværk og alle værter som kører SMB-tjenester sender så et svar som angiver at de accepterer forbindelser.Hvis firmaets netværk har meget strenge retningslinjer som styrer hvilke porte som kan være åbne eller ej, skal du bruge ResLisa til at kommunikere med andre værter i netværket. Eftersom ResLisa ikke kan afsøge hele netværket eller adresseintervallet skal du tilføje hver vært med navn i indstillingsfilen. For øjeblikket kan du tilføje op til 64 værter, og disse adresser kan afsøges.
ResLisa sørger kun for information via et UNIX®-domæneudtag, dvs. ikke via netværket. Navnet på udtaget er /tmp/resLISa-, så ResLisa kan køres sikkert på samme maskine af mere end en brugere.dit_indlogningsnavn
Ved start tolker Lisa først indstillingsfilen i brugerens hjemmemappe under $. Hvis filen ikke findes, kigger Lisa efter en indstilling som gælder hele systemet på stedet HOME/.lisarc/etc/lisarc. Her er et eksempel på et forslag til indstillingsfil:
PingAddresses = 192.168.100.0/255.255.255.0;192.168.100.10-192.168.199.19;192.168.200.1;
PingNames = min_vært1;min_vært2 #Værter med navn (kræves for resLISa)
AllowedAddresses = 192.168.0.0/255.255.0.0
BroadcastNetwork = 192.168.100.0/255.255.255.0
SearchUsingNmblookup = 1 #forsøg også med nmblookup
FirstWait = 30 #30 hundrededels sekunder
SecondWait = -1 #Forsøg kun en gang
#SecondWait = 60 #Forsøg to ganger og vent 0,6 sekunder
UpdatePeriod = 300 #Opdatér hver 300:e sekund
DeliverUnnamedHosts = 0 #Publicér ikke værter uden navn
MaxPingsAtOnce = 256 #Send op til 256 ICMP-ekkoforespørgsler på en gang
Lisa kan også indstilles grafisk med ->-> i K-menuen. For at bruge tilvalget skal Lisa dog startes med kommandolinjeflaget -K.
Relateret information
For en fuldstændig liste med kommandolinjeflag og yderligere eksempler, se Håndbog for Lisa ved at indtaste help:/lisa i Konqueror.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Antag at alt er forudindstillet, hvordan man sætter en printer op, henvis til stor vejledning hvis der er problemer
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Det er simpelt at konfigurere skrifttyper i KDE. Åbn kontrolcenteret (med ->) og vælg Skrifttype-installering i Systemadministration i træstrukturen.
Der er to slags skrifttyper: personlige skrifttyper og systemskrifttyper. Personlige skrifttyper er kun tilgængelige for dig som den bruger du er logget på som. Systemskrifttyper er derimod tilgængelige for alle. Når du åbner Skrifttype-installering, konfigurerer du som standard dine personlige skrifttyper (du kan se dette i Sted-feltet). For at konfigurere systemskrifttyper skal du klikke på og indtaste root-kodeordet hvorefter du får adgang til at ændre skrifttyper for alle brugere af systemet.
Ud over dette er der ingen forskel i behandlingen af de to slags skrifttyper.
Der er en liste med skrifttyper i midten. Klik på en skrifftype for at se en forhåndsvisning. I værktøjslinjen foroven er der knapper til at tilgå topniveauet, genopfriske listen eller ændre visningen.
Hvis du ønsker det, kan du organisere dine skrifttyper i flere mapper så du nemt kan finde dem senere.
For at installere en skrifttype, klikker du på knappen . En fildialog fremkommer hvor du kan vælge din skrifttype.
Alternativt kan du trække skrifttyper fra Konqueror til listen. For at fjerne en skrifttype klikker du på den og vælger .
Konfiguration (anti-alias)
kfontinst og kfontview bør sikkert også nævnes da de tilsyneladende ikke har nogen eksisterende dokumentation.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Man kan nemt og fleksibelt ændre udseende af KDE's desktop, enten ved at ændre enkelte dele af det visuelle udseende, eller ved at bruge et fordefineret tema. Denne guide forklarer de forskellige indstillelige dele af KDE, og hvordan man kontrollerer deres udseende.
Desktoppens baggrund, ofte benævnt som tapet, gør det muligt at vise billeder på desktoppen. Baggrundsindstillingerne findes i kontrolcentret, eller ved at klikke på desktoppen og vælge Indstil desktoppen.
I KDE har du valget ikke at bruge noget billede, at bruge et enkelt billede, eller at bruge et lysbilledshow med forskellige billeder. Hvis intet billede vælges til desktoppens baggrund, bruges valgmulighederne med farver i stedet. Du kan også vælge om du vil bruge en enkelt baggrund på alle virtuelle desktoppe, eller forskellige for hver desktop. Dette gøres ved at vælge Alle desktopoe eller et specifikt desktopnavn i dropned-feltn.
Andre baggrundsbilleder kan hentes med knappen til højre, eller du kan besøge afsnittet med tapeter på kde-look.org.
Farveindstillingerne i kontrolcentret lader dig kontrollere farverne som bruges til de forskellige vindueelementer, såsom vinduets titelliste, vinduets baggrund, tekst og knapper. Du kan ændre farve på hvert vindueselement ved at vælge elementet i dropned-feltet og derefter vælge en farve for den. Derefter kan du gemme ændringerne ved at klikke på . Dette gemmer indstillingerne i en farvesammensætningsfil. Farvesammensætninger er tekstfiler, med filendelsen .kcsrc, som indeholder indgange for hver vindueskontrol og dets farve i RGB-format. Det er også meget let at tilføje farvesammensætninger som du har downloadet ved at klikke på og pege på .kcsrc-filen. Du kan bekvemt gemme ændringerne du har lavet i en fil med farvesammensætninger, eller enkelt skifte til en fordefineret farveindstilling, uden at behøve at ændre hvert vindueelement separat.
Yderligere farvesammensætninger kan hentes fra afsnittet med farvesammensætninger på kde-look.org.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Ikoner er billeder som bruges til at repræsentere filer og mapper. Et ikontema indeholder billederne som bruges til at repræsentere handlinger, enheder og programmer. At håndtere ikontemaer gøres enkelt via modulet Ikoner i kontrolcentret. Vælg blot det ikontema du vil bruge og klik på for at skifte til det nye tema. For at installere nye ikontemaer er alt du behøver gøre at klikke på og bladre hen til stedet for ikontemaets arkiv. Det er ikke nødvendigt at pakke arkivets indhold ud i en mappe. I virkeligheden accepterer ikonmodulet kun arkiverede ikontemaer. For at fjerne et ikontema, vælges helt enkelt temaet i listen og der klikkes på . Bemærk at du ikke kan fjerne ikontemaet som du for øjeblikket bruger. Du skal først skifte til et andet tema inden det går at fjerne det nuværende. Du kan heller ikke fjerne ikontemaer som er installeret af systemadministratoren (root) eller af distributionens pakkehåndterere.
Andre ikontemaer findes i afsnittet med ikontemaer på kde-look.org.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE's standard opstartskærm
Opstartskærmen er det animerede billede eller den skærm som vises når KDE indlæses efter du er logget på. Hver brugere kan have en anderledes startskærm. At ændre startskærm for nuværende bruger kan gøres i modulet Opstartskærm i kontrolcentret. Vælg startskærmen du vil bruge og klik på . Du kan også teste hvordan startskærmen vil se ud ved at vælge startskærmen og klikke på . At installere et nyt opstartskærmtema er meget nemt. Klik blot på og gå hen til arkivet for startskærmen du vil tilføje. Det er ikke nødvendigt at pakke arkivets indhold ud. At fjerne opstartskærme gøres også enkelt ved at vælge opstartskærmen og klikke på . Bemærk at du ikke kan fjerne opstartskærme som er installeret af systemadministratoren (root) eller af distributionens pakkehåndterere.
Opstartskærmtemaer findes på kde-look.org under afsnittet med opstartskærme. Bemærk at visse opstartskærme kræver at en bestemt KSplash-grænseflade er installeret.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Du kan ændre udseende på vindueskanter, navnelister og knapper i KDE ved brug af vinduedekorationer. Visse vinduesdekorationer har til og med mulighed for at vise effekter såsom gennemsigtighed. Vinduesdekorationer skal kunne gøre alt dette uden at ofre hastighed og ydelse. Dette er grunden til at vinduesdekorationer levereres som kildekode som skal kompileres, eller som binær pakke som skal installeres. I grunden er vinduedekorationer plugin eller små programmer som fortæller KWin, KDE's vinduehåndtering, hvordan vinduesrammer skal vises.
For at tilføje en ny vinduedekoration skal du kompilere den fra kildekode. Hvis der sørges for en binær pakke for din distribution eller dit system, behøver du kun installere den med distributionens pakkehåndtering. Kig i distributionens håndbog for instruktioner om hvordan man gør det. Når vinduesdekorationen er installeret, er der adgang til den i modulet Vinduesdekoration i kontrolcentret. Under fanebladet Vinduesdekoration findes en liste med installerede vinduesdekorationer i dropned-feltet. Vælg blot dekorationen du vil bruge og klik på . Forskellige vinduesdekorationer har forskellige muligheder og indstillinger. Prøv de forskellige tilgængelige valgmuligheder. Fanebladet Knapper lader dig kontrollere knapperne på vinduets navnelist. Aktivér afkrydsningsfeltet Anvend egne positioner for navnelistens knapper for at omarrangere, fjerne eller tilføje knapper. Træk et objekt fra listen til forhåndsvisningen af navnelisten ovenfor den for at tilføje knapper til navnelisten. Træk knappen fra forhåndsvisningen af navnelisten til objektlisten. Træk helt enkelt knapper i forhåndsvisningen af navnelisten for at omarrangere dem.
Mens alle vinduedekorationer skal kompileres fra kildekode, kan nogle vinduedekorationer indlæse pixmap-baserede temafiler der ikke behøver at kompileres. KDE levereres med en pixmap-baseret vinduesdekoration som kaldes Ice-vindueshåndteringen. En anden pixmap-baseret vinduesdekoration er deKorator, som findes på kde-look.org. Kig i distributionens dokumentation om hvordan man installerer dem. Fordelen ved at bruge pixmap-baserede vinduesdekorationer er at det er ganske enkelt at oprette temaer for dem, ved at bruge billeder og redigere en indstillingsfil. Bagdelen er en lille ydelsesforværring, selvom dette dog kan være umuligt at mærke på hurtige systemer.
Vælg Ice-vindueshåndteringen som vinduesdekoration og klik på linket Åbn KDE's temamappe for Ice-vinduehåndteringen ved beskrivelsen af vinduesdekorationen, for at tilføje et tema for Ice-vindueshåndteringen. Dette åbner et vindue i Konqueror med $. Pak temaet for Ice-vinduehåndteringen ud i mappen. Temaet tilføjes så til listen med temaer for Ice-vinduehåndteringen. Vælg temaet du vil bruge og klik på .KDEHOME/share/apps/kwin/icewm-themes
For at tilføje et deKorator-tema efter du har installeret deKorator, vælg deKorator i listen med vinduesdekorationer og gå til fanebladet Temaer. Klik på og find dit deKorators temaarkiv. Sørg for at deKorators tema passer sammen med versionen af deKorator som er installeret på systemet. Når temaet er tilføjet, vælges temaet du vil bruge og klik så på . Klik på for at ændringerne skal få virkning.
Nogle flere vinduesdekorationer er tilgængelige på kde-look.org under afsnittene KDE 3.x og KDE 3.2+. Temaer med vinduesdekorationer for Ice-vindueshåndteringen og deKorator har egne afsnit under kategorien med vinduesdekorationer.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Grafiske kontroller er de grundlæggende elementer i en grafisk brugergrænseflade, såsom knapper, rullebjælker, faneblade og menuer. En kontrolstil er et plugin eller et lille program som fortæller KDE hvordan grafiske kontroller vises. Eftersom grafiske kontroller er den mest grundlæggende del af en grænseflade, bruges de ofte og skal kunne svare meget hurtigt. Det er derfor kontrolstile skal levereres som kildekode at kompilere eller som binær pakke at installere, helt ligesom vinduesdekorationer. Kig i distributionens dokumentation om hvordan man kompilerer fra kildekode eller installerer binære pakker.
Når en kontrolstil er installeret, tilføjes den til listen med tilgængelige stile i stilmodulet i kontrolcentret. Fanebladet Stile lader dig vælge en kontrolstil i listen og indstille den hvis stilen har en indstillingsfunktion. Forskellige stile har forskellige tilvalg. En forhåndsvisning af den valgte stil er tilgængelig i fanebladets nederste del. Fanebladet Effekter kontrollerer forskellige visuelle effekter for visse kontroller såsom kombinationsfelter og værktøjsvink. Fanebladet Værktøjslinje giver nogle tilvalg for det generelle udseendet af værktøjslinjer.
Yderligere stile for grafiske kontroller findes i KDE's forskellige afsnit for temaer og stile på kde-look.org. Bemærk at stile levereres som kildekode eller binære pakker. De er ikke KDE-temafiler.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE lader dig gemme forskellige ændringer du lavet på af desktoppens udseende i en fil, ved at bruge temahåndteringen i kontrolcentret. Når du har indstillet desktoppen som du vil have det, klik på . Indtast informationen du vil have i temaet, som temaets navn, forfatter, version, osv., og klik derefter på når du er klar. Dette tilføjer dit tema til listen med tilgængelige temaer og gemmer indstillingerne i et KDE-tema. Et KDE-tema (.kth-fil) fortæller KDE hvilken vinduesdekoration, stil og farvesammensætning der skal bruges for netop det tema. For at tilføje et KDE-tema fra en ekstern kilde, klikkes på og led efter den rette KDE-temafil. At fjerne et tema gøres enkelt ved at klikke på . Hvis du har lavet ændringer af temaet, skal du enten oprette et nyt temanavn for det, eller først fjerne den foregående version for at kunne bruge samme temanavn.
Følgende indstillinger gemmes og angives i et KDE-tema:
Baggrund
Pauseskærm
Ikontema
System-bekendtgørelser
Farvesammensætning
Markørtema
Vinduesdekoration
Konquerors baggrund (filhåndtering)
Panelets baggrund
Stil
Skrifttyper
En meget vigtig ting at tage hensyn til ved brug eller installation af et KDE-tema, er at det kun angiver hvilke indstillinger som skal bruges for ovenstående. Et KDE-tema indeholder kun systemunderretninger, desktopbaggrund, panelets baggrund, Konquerors baggrund og farvesammensætningen i sin pakke. Andre komponenter skal installeres separat hvis de ikke allerede er levereret med KDE.
KDE-temaer kan hentes fra afsnittet for temahåndtering på kde-look.org, under afsnittet for temaer og stile.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Baggrund og desktoptapet eller farve for desktoppen
(.kcsrc) Indstillingsfil som angiver hvilke farver som skal bruges for bestemte grafiske kontroller
Billeder som repræsenterer programmer, filer, enheder, osv.
Animeret billede eller skærm som vises mens KDE indlæses efter indlogning
Plugin eller små programmer som fortæller vindueshåndteringen hvordan vinduesrammer skal vises
Plugin eller et lille program som fortæller KDE hvordan grafiske kontroller skal vises
En fil (.kth) som indeholder information om hvilke indstillinger som skal bruges for forskellige komponenter i den grafiske grænseflade
Grundlæggende elementer som opbygger en grafisk brugergrænseflade: knapper, rullebjælker, menuer, faneblade, osv.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Meget kort introduktion til håndtering af skallen
Nødsprocedurer: dræb løbske programmer, osv.
SSH, sessioner, variable og andre sjove ting
Nogle vink
Konsole er en terminalemulator for X Window System. Den er grundlæggende set baseret på DEC's VT100 og mange af dennes efterfølgere. Konsole – også kaldet en skal – er et vigtigt værktøj på Linux®- og UNIX®-baserede maskiner for hurtigt og produktivt arbejde.
Nødsprocedurer:
På Linux®- og UNIX®-baserede systemer kører hver proces uafhængigt i sit eget hukommelsesområde og kan således ikke ved et uheld komme til at overskrive andre processers hukommelse medmindre, selvfølgelig, at den har root-privilegier. Hvis en proces i KDE går ned pga. en fejl, behøver man ikke bekymre sig om at det går ud over andre aktive processer.
Du kan bruge top-kommandoen eller ps i Konsole til at holde styr på alle systemprocesser. Ved hjælp af disse værktøjer er det meget nemmere at finde og dræbe uregerlige programmer.
Et eksempel på brug af signaler i Konsole: Konqueror er gået ned og efterlader en kørende proces, nspluginviewer, som optager 12% af din hukommelse og 10% af din cpu-kraft. I top bruger du k for at dræbe processen. Du bliver spurgt om processens PID og signalet der skal sendes for at dræbe den. Se den fulde manual om signaler (skriv man signal i Konsole eller gå til #signal i Konqueror for flere oplysninger om hvilke signaler du kan sende.
SSH, sessioner, variable og andre sjove ting.
Hvis du bruger Konsole til fjernadministration, kan du få glæde af at bruge Konsoles muligheder for sessionsstyring. For at bruge dette, skal du finde menupunktet ->. Herfra vælger du fanebladet og udfylder navnet på din session. Den vil nu være din standard-session når du starter Konsole.
Når Konsole startes, bliver bash-specifikke kommandoer og KDE-specifikke variable læst og udført fra ~/.bashrc eller ~/.bashrc_profile. Den foretrukne konfigurationsfil for brugermiljøer er ~/.bashrc_profile. Kommandoerne printenv og env kan bruges til at vise alle aktuelt definerede variable. For at definere en variabel i skallen, bruger du VARNAVN=værdi. Se wiki for at se en fuld liste over variable der kan defineres i KDE
Nogle vink
For at omdøbe Konsoles session, bruger du Ctrl+Alt+S og skriver det nye navn.
Hvis du har brug for at køre et KDE-program med root-privilegier, kan du bruge KDE su-kommandoen med tilvalget -c fra kommandolinjen, således: kdesu . Tilvalget -c -n PROGRAM-n forhindrer KDE i at huske på dine kodeord.
Relateret information
Konsole-håndbogen har mange flere oplysninger om mulighederne i Konsole. Du kan læse den i KHelpCenter eller ved at skrive help:/konsole i Konquerors Sted-linje.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE's uddannelsesmodul tilbyder børn, familier og lærere en samling af undervisningsprogrammer. Du kan finde programmer til at forbedre dine sprogfærdigheder og optræne dit ordforråd, såsom KVocTrain og KWordQuiz, eller videnskabelige programmer, såsom det meget avancerede KStars (et planetarium) og Kig (interaktiv geometri) som giver dig spændende viden. Mor dig med at lære blindskrift med KTouch. Lærere finder en nem måde at lave lektioner på med KEduca. Du kan finde en komplet liste af KDE-undervisningsprogrammer på KDE-Edu-hjemmeside. Hvad følger er et overblik over nogle få af dem.
Kig i håndbogen for hvert program ved at skrive help:/<appname> i Konquerors stedlinje, eller ved at vælge den i KHelpCenter.
Et letanvendeligt program som implementerer det klassiske hangman-spil. Du kan vælge at lade ordene være fra et vist emne og til og med vælge blandt et udvalg af sværhedsgrader. Programmet levereres på fireogtyve sprog, og er derfor idealt til at lære sig at stave til almindelige substantiver på andre sprog.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/khangman
Et program specielt konstrueret til at hjælpe brugeren lære sig alfabetet på et nyt sprog, og derefter lære at læse enkle stavelser. Ideelt for børn, eller hvem som helst som forsøger lære sig eller blive bekendt med et fremmede sprogs alfabeter. Et antal forskellige alfabeter understøttes for øjeblikket.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/klettres
Et enkelt spil til at øve sin intelligens, hvor man skal regne ordet ud som er givet af programmet. Bogstaverne i ordet er i uorden, og man skal løse hvilket ord som bogstaverne danner ud fra de givne ord. Ligner det populæra program Countdown på engelsk tv.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kanagram
Et simpel måde at lære sig og studere spanske former af verber. Programmet foreslår et verbum og en form, og brugeren skriver de øvrige former ind. Programmet retter brugerens indtastning og giver tilbagemelding. Brugeren kan redigere listen med verber som kan studeres, og programmet kan selv bygge regelmæssige former af verber, og formene af de vigtigste grupper af verber. Uregelmæssige former af verber kan indtastes af brugeren.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kverbos
Et andet avanceret ordforrådsøvelsesprogram, som bruger metoden med hurtigkort. Ordforrådsfiler kan hentes og tilføjes til programmet.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kvoctrain
Et japansk reference- og indlæringsværktøj. Ord både fra engelsk og japansk kan slås op og filtreres, med ordbogsprotokollen Edictog Kanjidic. Andre funktioner i Kiten inkluderer nogle omfattende søgefunktioner, en søgehistorik, og en indlæringsdel som indeholder diverse forskellige indlæringsformer.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kiten
Et program til at hjælpe til med at repetere latin. Der er afsnit for test af ordforråd, grammatik og verber. Desuden indgår et sæt repetitionsnoter som kan bruges til selvstudier.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/klatin
Flere programmer til at hjælpe dig med matematik og geometri.
Et program med flere øvelsestyper til at forbedre at regne med brøker. Forskellige opgaver omfatter øvelser for at finde summen af to brøker, konvertering af brøker til deres respektive decimaltal, sammenligning af brøker (mindre end, større end), med mere.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kbruch
Et storartet program for interaktiv geometri. Ideelt for læreren som forsøger at tegne et diagram på maskinen, eller studenter som forsøger at lære sig mere og undersøge diagrammer og kurver. For øjeblikket understøttes mange ting, og man kan meget nemt konstruere mange ting, fra parabler og hyperbler til ellipser.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kig
I det væsentlige et program til at hjælpe dig med at forbedre dine færdigheder i at regne med procenter. Forskellige øvelser indgår, og der er forskellige sværhedsgrader som retter sig mod personer med forskellige færdigheder.
Et matematisk funktionstegningsprogram. Det har en indbygget kraftfuld tolk. Du kan tegne forskellige funktioner op samtidigt og kombinere deres funktionsudtryk til at bygge nye funktioner. KmPlot understøtter funktioner med parametre og funktioner med polære koordinater. Flere gittertilstande er mulige og diagrammer kan skrives ud med høj præcision i rigtig skala.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kmplot
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Et desktopplanetarium for KDE. Det sørger for en nøjagtig grafisk simulering af nattehimlen fra et hvilket som helst sted på jorden, ved en hvilken som helst dato og tid. Skærmen inkluderer 130 000 stjerner, 13 000 himmellegemer, alle otte planeter, solen, månen og tusindvis af kometer og asteroider.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kstars
Et fuldstændigt periodisk system, med listen over alle grundstofferne, og hvor der er adgang til udvidet information om hvert enkelt grundstof. Udover at vise en grundlæggende oversigt, inkluderes andre funktioner til at kunne vise kemiske data, atommodeller, energier, samt et billede af grundstoffet.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kalzium
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Et hurtigkortprogram som lader dig oprette interaktive formularbaserede eksaminer. Det levereres også for øjeblikket med støtte for at tilføje servere hvor man kan hente eksaminer fra. Flere sprog understøttes.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/keduca
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Et program til at lære sig maskinskrivning. KTouch viser tastaturet på skærmen og tasternes farve ændres når de skal trykkes ned. Tekst vises på skærmen, og brugeren bliver bedt om at indtaste den. Nogle standardøvelser indgår i programmet, med diverse forskellige sværhedsgrader.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/ktouch
Et hurtigkortprogram som lader dig oprette interaktive formularbaserede eksaminer. Det levereres også for øjeblikket med støtte for at tilføje servere hvor man kan hente eksaminer fra. Flere sprog understøttes.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kwordquiz
Et programmeringsmiljø til uddannelse som bruger programmeringssproget Logo, som for øjeblikket understøtter flere sprog.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/kturtle
Kgeografi er et indlæringsværktøj af geografi for KDE. Du kan bladre gennem kort ved at klikke på en del af et kort for at se dets navn, og du kan også besvare flere forskellige typer af spørgsmål, hvor programmet for eksempel viser dig dele af kort eller hovedstæder og du skal gætte navne.
blinKen er et Simon siger-spil for KDE. Spilleren skal huske følgen af lys i rette rækkefølge og derefter vises en identisk følge med yderligere et skridt tilføjet.
Hjemmeside: http://edu.kde.org/blinken
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE-Edu-hjemmesiden på http://edu.kde.org har nyheder og oplysninger om KDE-undervisningsprogrammer.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDEAP (KDE's handikapunderstøttelsesprojekt) har som mål at sørge for at KDE som desktopmiljø er tilgængeligt for alle brugere, inklusive de af os med fysiske handikap. Foruden handikapstøtten i kontrolcenteret, har KDE flere andre værktøjer for handikapunderstøttelse, som er tilgængelige i KDE's handikapstøttepakke. Pakken er måske ikke er installeret på din maskine. Hvis den ikke er det, kan du hente den herfra:
For mere information om projektet, besøg KDE's hjemmeside for handikapstøtte.
KMouseTool er et KDE-program der klikker på musen for dig så du slipper for selv at gøre det. KMouseTool fungerer med alle mus og pegeredskaber.
Relateret information
Netsted for Mousetool: http://mousetool.com
KMagnifier (programmets UNIX®-navn er kmag) er et lille Linux-værktøj der kan forstørre et område på skærmen. Det forstørrer skærmområdet omkring musens markør eller et brugerdefineret område. Det kan endvidere gemme et forstørret skærmbillede på harddisken.
Relateret information
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KMouth er et KDE-program der hjælper mennesker med talebesvær ved at lade computeren tale. Det har et tekstfelt og udtaler de sætninger du indtaster. Det understøtter også brugerdefinerede databaser med sætninger.
Relateret information
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KTTS er et KDE-program til at konvertere tekst til hørbar tale. For øjeblikket, siden KDE 3.4, kan du bruge KTTS til at læse en hvilken som helst tekst op fra Klipper, KDE's klippebord, en hvilken som helst tekst fra en almindelig tekstfil (ved at bruge Kate eller på anden måde), læse en hvilken som helst tekst fra en HTML-side i Konqueror, med mere.
For at få KTTS til at køre, skal du begynde med at køre kttsmgr, KDE's tekst-til-tale håndtering.
Relateret information
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indstillingsfilerne i KDE er enkle at redigere med en almindelig editor såsom Kate, eftersom indstillingsfilerne er tekstfiler.
Et eksempel på en tekstfil:
[General] AutoSave=1 LastFile=/var/tmp/test.txt
Brugerspecifikke indstillingsfiler opbevares i .kde/share/config (erstat .kde med din indstilling af $KDEHOME) og de globale er i undermappen share/config i KDE's installationssøgesti. (Du kan finde søgestien ved at køre kommandoen kde-config --prefix.) Filnavnene slutter typisk med rc (uden indledende punktum), for eksempel kopeterc.
At redigere indstillingsfiler i hånden kan udgøre en risiko for stabiliteten af din installation af KDE. Programmer tjekker oftest ikke hvad de læser i indstillingsfiler. Det betyder at de kan forstyrres af hvad de får som indstillinger, og kan til og med bryde sammen.
Den første regel er altså at lave en sikkerhedskopi af filen inden du ændrer den. Det er bedst at opbevare sikkerhedskopien udenfor en undermappe i .kde (eller tilsvarende $KDEHOME mappe). Sikkerhedskopier er under alle omstændigheder en god idé i tilfælde af en større fejl i KDE som ville forstyrre vigtige indstillingsfiler (for eksempel dine indstillinger af KMail, som findes i filen kmailrc). En sådant større fejl skulle ikke indtræffe, men det kan ske alligevel.
Hvorfor skulle du ville røre indstillingsfilerne i det hele taget? Ja, først og fremmest behøver du det hvis du vil oprette en kiosktilstand. Måske har en udvikler bedt dig om at tilføje en indgang for at hjælpe til med at løse et problem i programmet. Måske vil du komme ud af fra et problem uden at behøve fjerne hele .kde mappen. Måske vil du gerne lære dig mere om de interne funktioner i KDE.
Under alle omstændigheder, hvilken grund du end har, vil du ændre en indstillingsfil i hånden.
Når du tænker dig at redigere en sådan fil, så sørg for at programmet som bruger den ikke kører. Hvis det er en af de grundlæggende indstillingsfiler, så overvej at redigere filen når KDE slet ikke kører.
Klar? Lav når en sikkerhedskopi af filen (det har vi vel allerede talt om?). Starte din favoriteditor (lad os antage at det er Kate), indlæs filen (Var forsigtig med at indlæse den som UTF-8, som Kate viser som “utf8”).
Nu har du en fil som ser sådan her ud:
[Group] Key1=Value1 Key2=Value2 Key3=Value3
Du kan nu ændre den (med forsigtighed) og derefter gemme den. (Sørg igen for at det er som UTF-8).
Nu kan du teste programmet og hvis det ikke længere kører som det skal, så luk programmet og genopret indstillingsfilens sikkerhedskopi.
Relateret information
Del VI, “KDE for administratorer” har mere information om KDE's mappestruktur, for at hjælpe dig finde filen du behøver redigere.
KDE sørger for et kraftfuldt kommunikationssystem mellem processer med DCOP, Desktop COmmunication Protocol. Ved at bruge DCOP kan du styre et stort antal funktioner i KDE fra kommandolinjen eller fra et script skrevet i dit foretrukne scriptsprog. Du kan også få information fra KDE-programmer: for eksempel sørges der i flere mediaafspillere i KDE for metoder til at spørge afspilleren om information om sporet som for øjeblikket afspilles.
Generelt set sørger hvert KDE-program for et eller flere DCOP grænseflader, som på sin side sørger for metoder (eller hvis du foretrækker det, funktioner) som andre programmer kan kalde. Det første skridt i at skrive vort script er altså at finde en passende metode til at ændre desktoppens baggrundsfarve. Den nemmeste måde at gøre dette er at bruge grænsefladen kdcop for at se de tilgængelige DCOP-metoder.
Kør kdcop fra en terminal eller Kør program (vinduet som dukker op med Alt+F2). Vinduet kdcop viser de programmer som for øjeblikket kører og sørger for en DCOP-grænseflade, med en trævisning. Generelt kræves en vis gennemsøgning i trævisningen for at finde den rigtige metode, men et nyttigt vink er at grænsefladen markeret “(default)” almindeligvis indeholder de oftest bruge funktioner.
For at teste at funktionen gør det vi forventer os, dobbeltklikkes på indgangen setColor. For at angive farven c, klikkes på farvevælgerknappen og en farve vælges. Angiv om farven skal være farve A med afkrydsningsfeltet. Klik på O.k. så ændres baggrundens farve.
For at få adgang til DCOP-metoden fra dit foretrukne scriptsprog, kan du enten bruge DCOP-bindninger, om de er tilgængelige i modulet kdebindings, eller kalde kommandoradsprogrammet dcop. For enkel brug er det tilstrækkeligt at kalde kommandoradsprogrammet dcop. For at kalde en DCOP-metod på kommandolinjen, skal vi angive programmet og grænsefladen som metoden tillhør, selva metoden og argumenten på en form som er læmplig for skallen.
Vi angiver program, grænseflade og metode i denne rækkefølge, fulgt af argumenterne i samme rækkefølge som de vises i kdcop. dcop har mange andre tilvalg: Kig engang på udskriften fra dcop .--help
Det er nok med teori. Tid til et eksempel:
Eksempel 16.1. Et script til at ændre desktoppens farve med DCOP
Ved hjælp af kommandolinjeprogrammet dcop og lidt kode i Perl, vil vi lave et enkelt script som langsomt lader desktoppens baggrund gå gennem spektret cyklisk.
Først kigger vi efter en passende medode med kdcop. I dette eksempel går vi forbi søgningen, og går direkte til den: Metoden vi vil have er ->->. Funktionens argument og returtype vises med stilen i sproget C++. For setColor, er argumentet en farve, c, som angiver den nye baggrundsfarve, og en Boolesk værdi, isColorA som angiver om farven er den første eller anden (dette er nyttigt for at angive toninger med mere).
For at bruge metoden setColor på kommandolinjen, bruger vi følgende:
%dcop kdesktop KBackgroundIface setColor '#ffffff' false
For at angive farven bruger vi den hexadecimale RGB-værdi, som bruges af HTML. Bemærk at den er omgivet af enkle citationstegn, for at beskytte # fra skallen.
For at finde den hexadecimale RGB-værdi for en farve, åbnes en farvevalgsdialog i et KDE-program (for eksempel i KDE's kontrolcenter, ->), vælg farven du vil have, og brug værdien som angives i tekstfeltet HTML.
Det er altså alt vi behøver fra DCOP. Nu er det kun spørgsmålet om at skrive et script omkring det. Her er en (meget) grov implementering:
$min=49; # Minimal værdi for farven R, G eller B
$max=174; # Maksimal værdi for farven R, G eller B
$step=5; # Værdi at stige farven med for hvert skridt
$sleeptime=15; # Interval i sekunder mellem hvert skridt
@start = ($max, $min, $min);
@colour = @start;
while (1) {
foreach (0..5) {
my $which = $_ % 3; # Hvilken farve (R, G eller B) som skal ændres
my $updown = $_ % 2; # Om farvens værdi skal øges eller mindskes
do {
if ($updown == 0) { $colour[$which]+=$step; }
if ($updown == 1) { $colour[$which]-=$step; }
my $dcopcall=sprintf "dcop kdesktop KBackgroundIface setColor '#%x%x%x' true\n", @colour;
system($dcopcall);
sleep $sleeptime;
} while (($colour[$which]
>= $min) and ($colour[$which] <= $max));
}
}
Kør blot scriptet uden argument så går det cyklisk gennem baggrundsfarver i et noget begrænset spektrum indtil det afbrydes. Voilà!
Perl er naturligvis ikke det eneste sprog du kan bruge til at skrive scripter med DCOP. Hvis du foretrækker skalscript, er det også tilgængeligt:
Eksempel 16.2. Hent en baggrund fra internettet
Følgende script henter hovedbilledet fra serien “User Friendly” og bruger det som naggrundstapet, med almindeligt tilgængelige værktøjer og en lille smule DCOP:
#!/bin/sh
COMICURL=`wget -qO - http://www.userfriendly.org/static/index.html | \
grep Latest | sed -e "s,.*SRC=\",," -e "s,\"
>.*,,"`
TMPFILE=`mktemp /tmp/$0.XXXXXX` || exit 1
wget -q -O $TMPFILE $COMICURL
dcop kdesktop KBackgroundIface setWallpaper $TMPFILE 1
Den første linje efter #!/bin/sh bruger wget og lidt magi med regulære udtryk for at plukke billedets sted ud fra hovedsidens HTML-kode. Den anden og tredje linje henter billedet, og til sidst sætter dcop billedet som baggrundsbillede.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Mange moderne tastaturer har ekstra taster som normalt ikke er tildelte til nogen handling.
“Multimediataster” genererer ofte et signal, og kan helt enkelt vælges som en genvejstast i et program præcis som at vælge en hvilken som helst anden tast. Visse taster detekteres dog ikke, og at trykke på dem i Indstil genveje har ingen effekt.
For eksempel har visse bærbare maskiner fra IBM ekstra taster omkring venstre- og højrepilene, som ser ud som side venstre og side højre.
Brug xev til at finde tasternes koder. I dette tilfælde er de 233 og 234.
Vælg tastsymboler. Der er et helt sæt sådanne som ikke normalt bruges, altså er mange ledige. Du finder listen i /usr/X11R6/include/X11/keysymdef.h (eller tilsvarende på dit system).
Opret en fil i din hjemmemappe som hedder .Xmodmap, og tilføj følgende:
keycode 233 = Next_Virtual_Screen keycode 234 = Prev_Virtual_Screen
Kør kommandoen xmodmap ~/.Xmodmap
Nu skal du kunne køre xev igen og se at tasterne nu genererer tastsymbolerne som du tildelte dem. Du kan nu helt enkelt tildele dem til en hvilken somhelsthandling som normalt.
Relateret information
Manualsiden for xev. Du kan kigge på den ved at skrive man:/xev i et Konqueror-vindue eller ved at skrive man xev i en terminal.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
De fleste handlinger enten på desktoppen eller i programmer er enkelt tilgængelige at tildele en tastebinding til. Hvis handlingen du vil have en genvejstast for er noget du selv har skrevet, eller på anden måde ikke er tilgængelig, kan du alligevel tildele den en genvejstast.
For at sammenknytte de to foregående afsnit, vil du måske tildele en tast på tastaturet som ellers er ubrugt til et script eller en DCOP-kommando. Vort eksempel her er at tildele de to taster vi har tilføjet i “Tilføj til ekstra tastebindinger til KDE” til at gå til foregående eller næste virtuelle desktop, hvilket man behøver DCOP for at gøre (som beskrevet i “Brug scripter med desktoppen”).
Det kan enkelt opnås med følgende metode:
Åbn kontrolcentret og vælg Indtastningshandlinger under afsnittet Region og tilgængelighed
Vælg
Navngiv den nye handling, f.eks. Næste virtuelle skærm
Vælg Tastaturgenvej -> Kommando/URL (enkel) som Handlingstype:
I fanebladet Tastaturgenvej, klik på knappen som du vil bruge til at udføre kommandoen. I dette eksempel, skal du trykke på den med ikonen Næste side, Så vises Next_Virtual_Screen som tastebilled.
I fanebladet Indstillinger for kommando/URL, skrives kommandoen at køre i feltet: dcop kwin default nextDesktop
Gentag ovenstående med tasten Prev_Virtual_Screen og dcop kwin default previousDesktop.
Ved nu at trykke på Prev_Virtual_Screen eller Next_Virtual_Screen skifter du til foregående eller næste virtuelle desktop.
Åbenbart kan du tildele en hvilken som helst ledig tast til en handling.
Relateret information
Se dokumentationen for Khotkeys ved at slå op den i hjælpecentret, eller skrive help:/khotkeys i et Konqueror-vindue.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDebugDialog ses ikke normalt i K-menuen. Du skal starte det fra en skal eller fra Kør kommando... med kommandoen kdebugdialog. KDebugDialog viser et vindue med en lang liste over fejlsøgningsområder. Hvert område har et afkrydsningsfelt som du kan markere eller afmarkere for at aktivere eller deaktivere fejlsøgningsudskrift for den del af KDE.
Listen med fejlsøgningsområder er sorteret i nummerrækkefølge, ikke alfabetisk, så kio (127) kommer før artskde (400). Numrene går op til omkring 200000, men der er egentlig kun 400 områder. Du behøver dog ikke gennemsøge hele listen for at finde området du vil have. Der er et linjeeditorfelt længst oppe i dialogen hvor du kan indtaste en del af navnet på området du vil have. Listen med indgange som vises filtreres så kun de fejlsøgningsområder som indeholder teksten du har skrevet vises. Ved f.eks. at indtaste k filtreres ikke særligt meget, men skrives kont vises kun fejlsøgningsområder for Kontact. Som en endnu hurtigere måde at aktivere eller deaktivere fejlsøgningsuddata, er der også knapperne og , som gør at KDE laver enorme mængder af fejlsøgningsuddata, eller meget lidt.
I fuldstændig tilstand, som du får når du starter kdebugdialog som kdebugdialog , er samme liste med fejlsøgningsområder tilgængelige som i enkel tilstand, men du kan kun vælge en af gangen i et dropned-felt. Nu kan du uafhængigt indstille uddata for forskellige typer af meddelelser: Information, Advarsel, Fejl og Alvorlig fejl. For hver af disse typer kan du vælge hvor meddelelsen sendes. Valgene er:--fullmode
Fil,i hvilket tilfælde kan indtaste et filnavn. Filen skrives i mappen $HOME.
Meddelelsesfelt. Hver fejlsøgningsmeddelelse vises i en informationsdialog, som du skal klikke i for at fortsætte med programmet.
Skal, standardindgang. Meddelelser skrives ud med standardfejludskriften, og ses enten i skalvinduet hvor programmet startedes eller i .xsession-errors.
Syslog. Dette sender hver fejlsøgningsmeddelelse til systemets syslog-funktion, som kan udføre sin egen behandling af meddelelsen.
Ingen. Det undertrykker udskrift af denne slags meddelelse.
For meddelelser som genereres af alvorlige fejl er det generelt en dårlig idé at vælge Ingen eller Syslog, eftersom du i begge tilfælde ikke ser meddelelsen og programmet som støder på den alvorlige fejl forsvinder uden at efterlade nogen ledetråd om hvorfor det forsvandt. Hvis programmet forsvinder eller ikke ved en alvorlig fejl, kan styres med afkrydsningsfeltet Afbryd ved alvorlig fejl, som normalt er markeret, men du kan alligevel forvente dig at et program bryder sammen (på en uskøn måde) hvis det støder på en alvorlig fejl.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indholdsfortegnelse
KDE tilbyder en komplet internetoplevelse med alle de programmer du behøver for at udnytte Web, e-mail, Usenet og mange andre internet-teknologier fuldt ud. Men for at du kan få glæde af KDE's avancerede muligheder, skal du først online. Her er opskriften:
Hvis du bruger “dialup” (dvs. at du forbinder til internettet via et modem tilkoblet en telefonlinje), skal du indstille KDE's opkaldsprogram KPPP. Der er ingen grund til bekymring selv om det måske lyder kompliceret: KPPP har en avanceret konfigurationsguide der som regel letter opsætningen af din telefonforbindelse gevaldigt.
Hvis du har en bredbåndsforbindelse eller hvis du forbinder via et lokalnetværk, er tingene nemmere (fra KDE's side). Når du har indstillet forbindelsen vha. værktøjer fra din Linux®- eller UNIX®-distribution, vil KDE bruge denne forbindelse automatisk.
Hvis du har en nogenlunde moderne Linux®-distribution, vil du måske finde at resten af dette dokument er overflødigt. KPPP kommer med en smart lille guide der i mange tilfælde kan have dig oppe og kørende med en internetforbindelse på blot nogle få minutter.
Hvad enten du bruger guiden eller ej, skal du vide følgende før du begynder:
Din ISP's gruppe af modem-telefonnumre.
Dit brugernavn og kodeord til din ISP.
Din ISP's DNS-servere (en er tilstrækkelig, men to er bedre).
Anden mulig information du bør finde ud af for fuldt at kunne bruge din ISP's tjenester er:
Indkommende e-mail-servers adresse (ofte pop.yourisp.com eller mail.yourisp.com).
Du skal også finde ud af om din ISP bruger POP3-protokollen eller IMAP.
Udgående (SMTP) e-mail-servers adresse (det kan være den samme som den indkommende e-mail-server, ellers hedder den ofte noget i retning af smtp.yourisp.com).
Usenet-nyheder (NNTP) server-adresse (muligvis news.yourisp.com eller nntp.yourisp.com).
Enhver proxy-server som din ISP har sat op.
Al denne information er formodentlig til stede i de papirer du modtog fra din ISP da du tilmeldte dig hos dem, ellers kan du finde det fra din ISP's telefonhjælp.
Udstyret med ovenstående, og en temmelig ny standard-installation af Linux®, vil du formodentlig finde at opsætning af en internetforbindelse er så enkelt som at køre KPPP-guiden.
Du kan starte guiden fra KPPPs startskærm. Start KPPP fra din -menu, hvor du finder den under som .
Følgende dialog kommer frem:
Startdialog for KPPP opringningsprogram
Den kommer formodentlig ikke til at have nogen indgange til at begynde med, men det er dem vi skal udfylde nu.
Klik på knappen for at begynde at indstille en ny internettilslutning.
Guiden giver dig tre forskellige valg, , og
Guiden spørger dig om hvad du vil gøre
Vælg dette hvis du virkelig ikke vil indstille en ny konto lige nu. Meddelelsesfeltet forsvinder, og du er tilbage ved opkaldsvinduet som tidligere.
Hvis du har et helt almindeligt standardmodem, og anvender en af de største Internetleverandører i dit land, kommer guiden formodentlig til at kunne indstille en fungerende Internettilslutning for dig uden videre. Prøv dette først, inden du forsøger at indstille tilslutningen manuelt.
Vælg dette hvis det ikke lykkes med guiden, eller hvis du kun vil gøre ting selv. Guiden er kun anvendelig for en lille delmængde af lande og internetleverandører.
Hvad angår dette kapitel, antager vi at du vælger . Den dialogbaserede indstilling beskrives i et senere kapitel.
Det første vindue som vises indeholder kun indledende tekst, som forklarer det som du læste om i det første afsnit i dette kapitel. Klik på for at fortsætte.
I det andet vindue skal du angive hvilket land du bor i. Ikke alle lande er repræsenteret her, og hvis det land du bor i ikke er på listen, må du klikke på hvorefter en dialogbaseret opsætning vil fremkomme som du kan fortsætte med.
På næste skærmbillede kan du vælge mellem en gruppe internetudbydere som KPPP har kendskab til, baseret på dit valg af land fra forrige skærmbillede. Hvis din ISP ikke er på listen her, må du klikke på og udføre indstillingerne vha. den dialogbaserede opsætning.
Du bliver nu spurgt dit brugernavn og kodeord for Internettilslutningen. Bemærk at dette adskiller sig fra dit brugernavn og kodeord for e-mail for visse internetleverandører, så sørg for at du anvender de rigtige. Vælg for at fortsætte.
På næste skærm har du mulighed for at indtaste eventuelle ekstra opkaldspræfiks du måtte have, hvis du for eksempel skal trykke på “0” for at få en ekstern tilslutning, eller har et præfiks som du kan trykke på for at lukke for funktionen med ventende samtaler. Vælg for at fortsætte.
Og det er alt! Hvis du vil gå tilbage til nogen af dine valg, kan du anvende knapperne og for at flytte dig frem og tilbage i dialogerne. Når du har lavet dine indstillinger, klikker du på knappen og du er helt klar.
Hvis du har brug for flere detaljer, kan du læse den fulde KPPP-manual i KDE-hjælpecenteret eller ved at skrive help:/kppp i Sted-linjen i Konqueror.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE har en funktionsrig og letanvendelig e-mail-klient ved navn KMail som giver dig mulighed for at sende, modtage og organisere dine e-mails hurtigt og effektivt. Lad os se på hvordan man sætter programmet op. Får du problemer med denne fremgangsmåde, så se den fulde KMail-brugervejledning.
Mange e-mail-indstillinger varierer afhængigt af dit systems opsætning, din ISP's konfiguration eller opsætningen af dit lokalnetværk. Du får brugfor at skaffe visse informationer inden du kan sætte din e-mail op:
Denne bør du få fra din ISP eller systemadministrator
Brugernavnet er ofte det samme som delen lige før “@”-symbolet i din e-mail-adresse, dog ikke nødvendigvis; tjek hos din ISP.
Din ISP bør også have givet dig disse informationer. Hvis ikke, kan du prøve smtp..din-ISP's-navn.dk
Hvis du ikke har disse oplysninger, kan du prøve imap. for IMAP eller din-ISP's-navn.dkpop. hvis du bruger POP3.din-ISP's-navn.dk
Når du har disse oplysninger, er du klar til at påbegynde opsætningen af KMail. Åbn KMail fra -menuen (du kan finde det i undermenuen eller du kan bruge en af metoderne beskrevet i “Start programmer”. Når KMail er startet, vælger du menupunktet ->. De næste afsnit beskriver hvordan du bruger den fremkommende dialog til at indstille KMail.
Indstillingerne på siden Identiteter er rimelig ligetil. Vælg identiteten standard og klik på . Udfyld feltet Dit navn med dit fulde navn (f.eks. Hans Jensen) og udfyld evt. feltet Organisation med relevant information.
Dernæst udfyldes feltet E-mail-adresse med din e-mail-adresse (f.eks. hans@eksempel.dk).
Det er alt for denne dialog medmindre du ønsker at benytte de mere avancerede muligheder (kryptografi, signatur osv.). Du finder flere oplysninger om disse muligheder i den fulde KMail-brugervejledning. Klik på -knappen for at lukke denne dialog og gå videre til den næste indstillingsside ...
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Klik på ikonet Netværk for at gå til indstillingssiden for netværksopsætning. Den indeholder indstillinger der bestemmer hvordan KMail skal sende og modtage dine e-mail-beskeder. Der er to faneblade til højre: Send og Modtag. Begge skal sættes op, så lad os se på dem en ad gangen:
Fanebladet Send viser en liste over metoder til at sende beskeder. Det første punkt på listen er standard-metoden. Med knappen kan du vælge mellem to måder at sende beskeder på: SMTP og Sendmail. sendmail® er et program installeret lokalt på computeren – det har ry for at være svært at sætte op, så hvis du ikke har en funktionsdygtig sendmail®-konfiguration, bør du vælge SMTP og udfylde feltet Navn med noget sigende (f.eks. Min e-mail-konto) og feltet Vært med navn og domæne for din e-mail-server (f.eks. smtp.udbyder.dk). Du har sikkert ikke brug for at ændre Port-indstillingen (standard er 25).
En forklaring til de øvrige muligheder kan findes i den fulde KMail-brugervejledning. Klik på for at lukke dialogen, og klik derefter på fanebladet Modtag.
For at opsætte en konto så du kan modtage e-mail, klikker du på knappen i fanebladet Modtag. Du vil så blive bedt om at indtaste din e-mail-konto. De fleste brugere bør vælge POP3 eller IMAP. Læs KMail-brugervejledningen hvis du ønsker at bruge et andet system.
Du bliver så præsenteret for vinduet Tilføj konto. Først udfylder du feltet Navn for at navngive din konto. Navnet er helt op til dig selv. Brugernavn, Kodeord og Vært udfyldes med de oplysninger du fremskaffede tidligere. Der vil som regel ikke være brug for at ændre Port-indstillingen.
Du er nu klar til at sende og modtage e-mail. For IMAP, åbner du blot dine mapper i mappetræet i KMail's hovedvindue. KMail forbinder så til din server og viser de breve den finder. For POP3 bruger du ->.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Først bør du sende en e-mail til dig selv for at teste din opsætning. For at sende en besked kan du enten trykke Ctrl+N og vælger ikonet Ny besked eller du kan vælge menupunktet ->. Et vindue fremkommer hvor du kan skrive dit brev. Udfyld feltet Til med din e-mail-adresse og skriv noget i feltet Emne. Send beskeden ved at vælge ->.
For at tjekke din post skal du vælge ->. I det nedre højre hjørne af hovedvinduet vil en fremskridtsbjælke vise hvor mange breve, der bliver taget ned. Hvis du modtager det brev du lige sendte, så tillykke! Hvis du imidlertid får en fejlbesked mens du tester din opsætning, så sørg for at din netværksforbindelse er i orden og tjek din opsætning igen på ->.
Relateret information
KMail-håndbogen har uddybende forklaringer af avancerede e-mail-indstillinger osv. Du kan læse den i KHelpCenter eller ved at skrive help:/kmail i Konquerors Sted-felt.
KMail-hjemmesiden på http://kmail.kde.org indeholder de seneste nyheder, tips, tricks og meget mere.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Introduktion til browseren
Net-genveje er en særdeles nyttig funktionalitet i Konqueror. Når du først har vænnet dig til dem, vil du undre dig over hvordan du før har kunnet undvære dem.
For at se hvad net-genveje er, åbn Konqueror og skriv gg:kde i Sted-feltet.
Du bliver bragt til Google med en søgning på KDE.
Der er mange sådanne genveje som ggl: (Google, jeg føler mig heldig), bug: (bugs.kde.org), osv.
Vælg Internet-genveje i menuen i Konqueror for at få en fuld liste over alle genvejene. Du kan oprette nye, ændre eksisterende eller slette ubenyttede genveje. Du kan også slå net-genveje helt fra hvis du ikke bryder dig om dem. Hvis du angiver en Standard-søgemaskine, behøver du ikke længere at skrive genvejen. Hvis du f.eks. sætter den til Google, kan du blot skrive kde i Sted-feltet og der vil blive søgt efter “KDE” på Google.
I Nøgleordsafgrænser kan du vælge om du vil dele en genvej med et kolon (gg:kde) eller med et mellemrum (gg kde).
En smart lille ting ved net-genveje er at du kan bruge dem fra dialogen Kør kommando. Åbn den via -menu eller med Alt+F2, skriv din genvej, f.eks. gg:kde, og tryk Enter. Konqueror åbnes automatisk og søger efter KDE på Google.
Eksempel 19.1. Brug af egen stil til websider
Hjemmesider findes med alle mulige kombinationer og farver og skrifttyper, og det giver ikke altid det bedste resultat. Hvis du f.eks. har synsbesvær, kan det være umuligt at læse bestemte kombinationer af baggrunds- og tekstfarver. Med Konqueror kan du vælge dine egne farver og anvende dem på alle hjemmesider. Det gøres således:
Åbn Konqueror og gå til ->.
I indstillingsdialogen vælger du siden Stilark til venstre.
På denne side vælger du Brug tilgængelighedsstilark defineret i fanebladet "Brugerindstil". Så vælger du fanebladet Brugerindstil og vælger dine foretrukne indstillinger.
Luk alle Konqueror-vinduer (du bør måske genstarte KDE for at være sikker) og når du åbner dem igen, skulle dine indstillinger træde i kraft.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
En nyhedsgruppe på Usenet er et forum hvorhen du kan sende artikler for at diskutere forskellige emner: næsten alle emner du kan lide (og mange du ikke kan lide) findes her. Selvom Usenet er blevet mindre populært end det har været, på grund af den øgede brug af webfora osv. er det stadigvæk et nyttigt værktøj. KDE sørger for en kraftfuld nyhedsgruppelæser for Usenet som hedder KNode.
Du finder KNode i -menuen under . Menupunktet starter programmet.
Hovedvinduet for KNode skulle nu ses på din desktop som det ser ud her. Ved første opstart vises indstillingsdialogen.
KNode efter første opstart
Den første siden i indstillingsdialogen er for personlige indstillinger:
Indskriv personlig information
Indtast dit navn i feltet Navn. Navnet vises senere i alle nyhedsgrupper som afsender, og kan ses af hvem som helst.
Udfyldning af feltet Navn er nødvendigt.
E-mail-adressen som du skriver her, bruges som afsender i artikler, dvs. som den egentlige adresse på forfatteren, sammen med det rigtige navn (som angives i feltet Navn).
Udfyldning af feltet E-mail-adresse er nødvendigt.
Nu skal vi fortælle KNode hvor vi henter nyheder og hvor artikler skal sendes senere. I listen til højre, findes det en indgang som hedder Konti. Klik på den og vælg fanebladet Nyhedsgruppeservere, eftersom vi vil indstille nyhedsgruppekontoen først. Listen med konti er stadigvæk tom.
For at lave en ny konto klikkes på . Følgende dialog vises:
Dialogen Ny konto
Feltet Navn kan udfyldes med hvad du vil. Teksten som du skriver kommer senere til at ses i mappevisningen. Du kan for eksempel indtaste navnet på din internetleverandør. I vort eksempel skriver vi navnet Min nyhedskonto.
Næste felt hedder Server. I modsætning til feltet Navn, er det vigtigt hvad du skriver her. Navnet på nyhedsserveren er fast og du skulle kunne få den fra din internetleverandør. Hvis du ikke kender navnet på nyhedsserveren, skal du finde ud af det nu. Uden denne information kan du ikke læse nogen nyhedsgruppe. Hvis din internetleverandør ikke har en egen nyhedsserver, kan du bruge en offentlig. (Universiteter sørger ofte for offentlige nyhedsservere.)
I vort eksempel på en indstilling, skriver vi navnet news.server.dk. Du skriver selvfølgelig det rigtige navn på din nyhedsserver.
Du behøver formodentlig ikke ændre den fra standardværdien i de fleste tilfælde.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Ind imellem behøver du at svare direkte til forfatteren af en artikel, uden at sende til nyhedsgruppen, hvis du for eksempel vil give en meget personlig kommentar eller vil rette en fejl. Hvis du vil gøre det, vælges fanebladetE-mail-server (SMTP). Følgende dialog vises:
Indstil e-mail-konto
Navnet (adressen) på din e-mail-server som givet af din internetleverandør eller systemadministrator. Alt du behøver gøre her er at indtaste e-mail-serveren i feltet Server.
I vort eksempel skriver vi mail.server.dk
Igen du behøver formodentlig ikke at ændre indstillingen Port.
Relateret information
Nyhedsgruppen comp.windows.x.kde er hovedgruppen for understøttelse af brugere for KDE på Usenet. Du finder andre ressourcer til at få hjælp med KDE i “Få hjælp”.
Gmane sørger for en Usenet-grænseflade for mange e-mail-lister, inklusive de fleste KDE-lister, så du kan læse dem med KNode.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Den almindelige måde at sende direkte meddelelser i KDE er at bruge direkte meddelelsesklienten, Kopete. Det er en multiprotokol direktemeddelelsesklient, hvilket betyder at den håndterer flere forskellige protokoller, inklusive MSN, Jabber, AOL og IRC. Den har også nyttige funktioner inklusive støtte for adressebogen, meta-kontakter, krypteringsunderstøttelse og meget andet.
Kopete, KDE's direkte meddelelsesklient.
Start Kopete fra menuen (den findes normalt i menuen Internet). Når den starter skal du se et vindue med Kopete længst oppe, menuer og en værktøjslinje under det, og derefter dine kontakter nedenfor. Du skal tilføje nogle konti ved at klikke på menuen og vælge punktet . At vælge punktet Konti skal gøre at du ser en liste med dine konti (tom fra begyndelsen) og tilvalg for at tilføje nye konti og redigere eller fjerne eksisterende konti. Ved at klikke på knappen , kan du tilføje en ny konto med guiden. Når du har tilføjet en ny konto, kan du forbinde til den ved at klikke på en passende ikon længst nede i Kopetes hovedvindue. Det skal gøre at dine kontakter vises i kontaktvinduet.
Metakontakter er en af funktionerne i Kopete som giver mening når du først har fundet ud af hvad det er. Inden du har gjort det, er det irriterende. De er i grunden en måde at tage en kontakt i et netværk (såsom MSN) og linke den til en anden kontakt i et andet netværk. Dette er nyttigt når en person har konti på flere forskellige netværk, eftersom du kan chatte med dem uden at behøve at vide hvilken konto de er logget ind på. Det lader dig også give navn til en metakontakt som ikke ændres når personen ændrer navn på sin konto, hvilket er nyttigt hvis du har en kontakt som insisterer på at ændre sit alias i MSN til noget som ligner “=EF=81=8A”.
Du kan gøre andre nyttige ting med meta-kontakter såsom at linke dem til indgange i din adressebog. Se “Link e-mail og direkte meddelelser”
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
IRC (Internet Relay Chat) har eksisteret meget længere end de fleste direkte meddelelsessystemer, og har stadigvæk udbredt brug. Den er i hovedsagen konstrueret for gruppekommunikation (mange til mange) i diskussionsgrupper som kaldes kanaler, men tillader også en-til-en kommunikation.
Kanalen #kde findes under IRC-serveren Freenode, som sørger for et interaktivt miljø til koordinering og understøttelse af partnerstyrede projekter, inklusive -- og med særlig betoning på -- de som er relaterede til frit programmel og projekter med åben kildekode, såsom KDE.
Selvom Kopete har et IRC-plugin, og håndterer både kanaler og aliasser godt, vil de som er IRC-brugere måske alligevel foretrække en klient som er konstrueret netop til den rolle, hvilket er hvad Konversation er. Det understøtter funktioner såsom at give og tage operatørsstatus, bandlysning, enkel ændring af alias, speciel kanalunderstøttelse for kodeord og indbydelser, og andre ting som avancerede IRC-brugere forventer sig. Det er også meget bedre til at håndtere store kanaler såsom #debian. Hvis du har anvendt en anden avanceret IRC-klient tidligere, bør du ikke have nogle problemer med at bruge Konversation.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Er det sket for dig? Du modtog et brev, og det første du ville gøre var at reagere på det, men ikke via e-mail. Du skifter altså til din direkte meddelelseklient og/eller IRC-klient og ser om personen er forbundet via MSN, Jabber eller IRC. Nå, KDE 3.3 har gjort det meget enklere. En vejledning skridt for skridt:
Kravene er KMail, adressebogen og Kopete (Konversation bør gå lige så godt). Sørg for at KMail er indstillet og fungerer godt til e-mai og at Kopete er rigtigt indstillet for IRC, Jabber og/eller MSN og eventuelle andre protokoller.
Hvis e-mail kommer fra en kontakt du kender, er det første du skal gøre at tilføje den til din adressebog. Det kan opnås ved at højreklikke på adressen og vælge punktet .
Hvis du kender aliasset som brugeren har for eksempel på IRC, gå til Kopete. Vælg ->. Markér afkrydsningsfeltet længst nede som hedder Brug KDE's adressebog for denne kontakt i guiden, og vælg . Vælg rette indgang i adressebogen for kontakten og tryk på . Nu kan du angive navnet som vises og gruppen det tilhører i Kopete. Vælg protokol som skal bruges på næste skærm, hvis du har indstillet mere end en protokol. Du kan vælge mere end et protokol. Derefter, afhængig af protokol, er der nogle andre spørgsmål, som du kan besvare som du vil.
Selv om vi angav at vælge fra adressebogen, har Kopete ikke automatisk linket din kontakt med adressebogen. Markér altså kontakten og vælg ->. Markér feltet som hedder Har adressebogsindgang i fanebladet Generelt. Tryk på ... og markér kontakten. Luk disse to vinduer.
Gå nu til adressebogen. Hvis du markerer kontakten ser du at et ekstra felt vises Nærvær, fulgt af aktuel status. Denne status opdateres automatisk så snart kontakten bliver fraværende, offline, online, og så videre. Gå nu til KMail, vælg et andet brev, og gå tilbage til det oprindelige brev (med andre ord, genindlæs det nuværende brev). Nu kan du se aktuel status for kontakten efter e-mail-adressen.
Hvis du vil chatte med personen, højreklik blot på adressen i KMail og vælg Chatte med.... Din direkte meddelelseklient starter så en konversation med kontakten.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indholdsfortegnelse
KDE-projektet har også lavet et fuldstændigt sæt kontorprogrammer kaldet KOffice, som følger standarder og passer meget godt sammen med KDE's desktop. Dette afsnit er skrevet med version 1.4 af KOffice i tankerne.
KOffice er et meget integreret sæt kontorprogrammer som bygger direkte på KDE's teknologi. Det giver mange fordele i form af integrering, funktioner, ydelse, kendt udseende og følelse med mere. Alle teknologier såsom DCOP, KIO, Kparts er direkte tilgængelige.
I særdelshed Kparts-teknologien er udvidet for komponenterne i KOffice for at tillade meget fleksibel indlejring af dokumenter inde i andre dokumenter.
Eftersom meget af teknologien allerede findes i selve KDE, er KOffice et meget letvægts sæt kontorprogrammer, hvilket giver hurtig start af programmer og lavt hukommelsesbehov. Det gør KOffice meget passende som kontorprogram også for ældre hardware, hvilket i visse tilfælde kan spare en hel del omkostninger.
KOffice er også et sæt kontorprogrammer med fuldstændig funktionalitet. Det er ikke begrænset til tekstbehandling, regneark eller præsentationer, men har også programmer til billedbehandling, flydediagrammer, forretningsrapporter, databasehåndtering og projekthåndtering. På grund af den fleksible integrering af komponenter, kan også mindre værktøjer såsom diagramgrænsefladen samt formeleditoren være tilgængelige som fritstående programmer.
Som du kan se, tilbyder KOffice mange funktioner som kan gøre dine erfaringer med kontorbrug rigere. Dens ligefremme og KDE-lignende udseende og følelse, samt bekendte brugbarhed gør KOffice ganske nyttig for det daglige kontorarbejde.
Denne liste giver en almen oversigt over funktionerne i KOffice. Hele sættet af kontorprogrammer i KOffice er for stort til at kunne liste hver lille detalje.
Funktioner i KOffice
Bygger helt og holdent på KDE, hvilket gør teknologierne tilgængelige med lav omkostning.
Fuldstændig integrering med KDE, hvilket er vigtigt i forretningsmiljøer.
KDE-teknologier omfatter abstraktion af dokumentsteder, DCOP-scripter, delprogrammer og plugin ...
Fuldstændig indlejring af komponenter.
Bruger kun lidt hukommelse, hurtig start, letvægts.
Fuldstændige funktioner: mange komponenter tilbydes.
Intuitivt, brugergrænseflade med godt udseende nemt at lære sig.
Følger standarder: Filformatet OASIS OpenDocument.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Det er vigtigt for kontorprogrammer at bruge standarder når det er muligt, især når det gælder filformater. Specifikationen af filformatet OASIS OpenDocument er en åben standard for kontorprogrammer. Formatet spredes mere og mere, og er også samme format som OpenOffice.org bruger, hvilket betyder at udveksling af filer med en bruger af dette sæt kontorprogrammer er så nemt som muligt.
At følge officielle standarder er altid godt. I forretningsmiljøer er det til og med livsvigtigt at kende til dokumentformat.
KOffice har flere komponenter at tilbyde end det der dækkes af OASIS specifikationen. Alligevel bruger alle komponenter som dækkes af specifikationen virkelig filformatet OASIS OpenDocument.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Husk at alle komponenter integreres meget godt med hinanden. Et regneark kan i virkeligheden indeholde alt fra diagrammer til præsentationer, rapporter og til og med tekstdokumenter. På samme måde kan næsten alle komponenter indeholde næsten en hvilken som helst anden.
Tekstbehandlingskomponent, men den omfatter mange aspekter af et program for deskktoppublishing. Det laver en ganske unikt sæt funktioner som gør det nemt at oprette interessante layouter.
Hjemmeside: http://www.koffice.org/kword/
regnearkkomponenten. KSpread er et regnearkprogram med scriptmuligheder som både sørger for tabelorienterede regneark og understøttelse for komplekse matematiske formler og statistik. Funktioner omfatter hyperlink, kontrol af rigtighed af celledata med indstillelige advarsler eller handlinger, kørsel af scripter og specifik egen indstilling af celler.
Hjemmeside: http://www.koffice.org/kspread/
Præsentationskomponenten. Den kan bruges til at oprette skærmpræsentationer eller konstruere og udskrive overheads. Funktioner omfatter indlejrede billeder og grafik, nem håndtering af objekter og mulighed for at oprette HTML- eller XML-lysbilledshow.
Komponenten for flydediagrammer og andre diagrammer. Yderligere stencilsamlinger kan bruges for egne behov, der er et plugin-skelet for yderligere funktionalitet, og til og med UML-diagrammer er mulige.
Hjemmeside: http://www.koffice.org/kivio/
Et program til vektorbaserede billeder.
Komponenten til maling og billedbehandling. Krita indeholder både letanvendelige, morsomme funktioner såsom styret maling, samt avancerede funktioner såsom understøttelse for 16-bits billeder, CMYK og til og med OpenEXR HDR-billeder.
Hjemmeside: http://www.koffice.org/krita/
Komponenten til at oprette forretningsrapporter, som opnås med den avancerede designfunktion som den har. Funktioner inkluderer udskrift af rapporter i Postscript, fuldstændig kontrol af skrifttype, tekstjustering og linjebrud, samt åbne rapportdefinitionsfiler (med layouten gemt i XML).
Hjemmeside: http://www.koffice.org/kugar/
Komponenten for projekthåndtering, som gør det muligt at planlægge og skemalægge diverse projekter.
Hjemmeside: http://www.koffice.org/kplato/
Datahåndteringskomponenten. Den kan bruges til at oprette databaseplaner, indsætte data, udføre forespørgsler, og behandle data. Formularer kan laves for at give en egen grænseflade for data. Alle databasobjekter - tabeller, spørgsmål og formularer - opbevares i databasen, hvilket gør det nemt at dele data og databasedesign.
Hjemmesider: http://www.koffice.org/kexi/ og http://kexi-project.org.
Komponenten for diagramtegning. Den bruges til at indlejre diagrammer i en af de øvrige komponenter i KOffice. Den er nem at bruge, meget indstillelig med mulighed for at ændre alle parametre, og har et fleksibelt layout.
Hjemmeside: http://www.koffice.org/kchart/
En formeleditor som sørger for grundlæggende indtastningsfunktioner og understøttelse for funktioner som ses i andre KOffice-programmer. Visse af dets funktioner omfatter intelligent håndtering af markøren, flere niveauers understøttelse for at fortryde og avanceret syntaksfremhævning.
Relateret information
Hovedhjemmeside: http://www.koffice.org.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Hver komponent i Koffice levereres med sin egen håndbog. Disse håndbøger tilbyder al den seneste information om de forskellige komponenter KOffice tilbyder og bør læses for at lære sig mere om KOffice. Der er adgang til programhåndbøgerne ved at bruge I/O-slaven for dokumentation i Konqueror (dvs. skrive help:/ i stedlinjen) eller ved at vælge de respektive håndbøger i KHelpCenter. Hjemmesiden er også et godt sted at finde ud af på mere. Den findes på http://www.koffice.org.program
Hovedstedet på internettet er http://www.koffice.org
Du finder også information om e-mail-lister for brugere og udviklere samt yderligere udviklingsressourcer.
Kexi-projektet har til og med yderligere en hjemmeside, som er på http://www.kexi-project.org
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KOffice kan enkelt udvides med plugin. Udvikling af plugin er ikke særlig svært, og kan bruges for at optimere den daglige arbejdsstrøm. Sådanne muligheder er troligt meget interessante i forretningsmiljøer, for at få KOffice til at opfylde individuelle krav. Du kan enten tage et kig på eksisterende plugin, eller læse en almen introduktion på udviklernes netsted. Den generelle hjemmeside for KDE-udviklere er på http://developer.kde.org.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indholdsfortegnelse
KDE definerer et filsystemhierarki som bruges af KDE-miljøet selv samt alle KDE-programmer. I almindelighed opbevarer KDE alle sine filer i et mappetræ med en fast struktur.
Normalt bruger KDE to mappetræer:
Et på systemniveau (for eksempel /opt/kde3).
Et på brugerniveau i brugerens hjemmemappe (oftest ~/.kde).
Som systemadministrator kan du oprette yderligere træer. Sådanne yderligere træer kan bruges som profiler.
SuSE® Linux® bruger for eksempel:
$HOME/.kde
/opt/kde3. (Dette er specifikt for SuSE®. Andre distributioner bruger måske /usr eller /usr/kde3)
/etc/opt/kde3. (Dette er tilføjet af SuSE®).
Hvis du har installeret Kiosk-administrationsværktøjet version 0.7 eller senere, kan du kontrollere hvilket mappetræ som bruges med følgende kommando: kiosktool-kdedirs --check
KDE og KDE-programmer slår filer op ved at søge i alle KDE's mappetræer. Katalogtræerne kontrolleres i prioritetsrækkefølge. Når en fil findes i flere mappetræer, bliver filen fra det sidste træet foretrukket. Normalt har træet placeret i brugerens hjemmemappe højeste prioritet. Det er også mappetræet der ændringer skrives.
For information om MIME-typen text/plain, gennem følgende filer:
$HOME/.kde/share/mimelnk/tekst/plain.desktop
/opt/kde3/share/mimelnk/tekst/plain.desktop
/etc/opt/kde3/share/mimelnk/tekst/plain.desktop
Hvis en bruger laver en ændring, skrives ændringen i $HOME/.kde/share/mimelnk/tekst/plain.desktop
For indstillingsfiler er historien noget anderledes. Hvis der er flere indstillingsfiler med samme navn som findes i mappetræer, kombineres deres indhold. Katalogtræernes prioritetsrækkefølge spiller rolle her. Når to filer definerer samme indstillingsnøgle, afgør filen med højest prioritet hvilken værdi som bruges for nøglen.
Hvis for eksempel følgende to filer findes, med dette indhold:
$HOME/.kde/share/config/foobarColor=red Shape=circle
/etc/opt/kde3/share/config/eksempelColor=blue Position=10,10
Filerne flettes sammen til at give resultatet:
Color=red Shape=circle Position=10,10
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDEHOME~/.kdeKDEROOTHOME/root/.kdeKDEDIR/opt/kde3, /usr, /usr/kde3KDEDIRS/opt/kde3, /usr, /usr/kde3KDEDIRBehøver ikke indstilles. Standardværdier fungerer aldeles udmærket.
Kører KDE2 ved siden af KDE3? Lad $KDEDIR pege på KDE 2 og $KDEDIRS på KDE 3.
Et medlem af fakultetet på et universitet ville kunne have følgende indstillinger:
KDEHOME='~/.kde3' KDEROOTHOME='/root/.kde3' KDEDIRS='/opt/kde_staff:/opt/kde3'
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
I foregående eksempel indeholdt /opt/kde_staff yderligere indstillinger og programmer for fakultetsmedlemmer. “Brugerprofiler” tillader dig kun at tilføje mappen for visse brugere men ikke for andre. Tilføj følgende i /etc/kderc:
[Directories-staff] prefixes=/opt/kde_staff
Dette laver en profil som hedder “staff” som lægger til mappetræet /opt/kde_staff. Bemærk at SuSE® Linux® bruger /etc/kde3rc i stedet for /etc/kderc. Nu når vi har en navngiven profil kan den tildeles til brugere.
For at afbilde profiler på brugere skal en afbildningsfil angives i /etc/kderc:
[Directories] userProfileMapFile=/etc/kde-user-profile
Det er nu muligt at tildele en profil enten baseret på brugernavn eller baseret på gruppen i UNIX® som brugeren indgår i.
For at tildele fakultetsprofilen til alle brugere som er medlemmer i gruppen staff_member i UNIX®, tilføj følgende i /etc/kde-user-profile:
[General] groups=staff_members [Groups] staff_members=staff
Det er også muligt at tildele en profil til en enkelt bruger:
[Users] bastian=staff
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Hvert mappetræ som bruges af KDE har en fast mappestruktur. Kataloger som ikke er relevante i et vist træ, eller blot bruges, kan dog udelades. Kataloger som bruges for midlertidige filer findes oftest kun under $, men ikke i noget andet mappetræ.KDEHOME
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Arkitekturspecifikke mapper (operativsystem og processortype):
binBruges til kørbare KDE-programmer.
libBruges til KDE-biblioteker.
lib/kde3Denne mappe indeholder komponenter, plugin og andre objekter som indlæses ved kørsel til brug for KDE 3.x program.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Delt: Ikke arkitekturspecifik, kan deles mellem forskellige arkitekturer.
share/applnk.desktop filer for KDE-menu (forældet)
share/applications.desktop filer for KDE-menu (efter KDE 3.2)
share/appsIndeholder program-specifikke datafiler. Hvert program har en undermappe her til at opbevare yderligere datafiler.
share/configIndstillingsfiler. Indstillingsfiler navngives normalt efter programmet de tilhører plus bogstaverne “rc”. Et specielt tilfælde er kdeglobals. Denne fil læses af alle KDE's programmer.
share/config/sessionDenne mappe bruges af sessionshåndteringen og er normalt kun tilgængelig under $. Ved slutningen af en session med KDE opbevarer programmer deres tilstand her. Filnavnene består af navnet på programmet fulgt af et tal. Sessionshåndteringen ksmserver opbevarer referencer til disse tal når en session gemmes i KDEHOMEksmserverrc.
share/doc/HTMLDenne mappe indeholder dokumentation for KDE's programmer. Doumentation er opdelt efter sprog og programmet det hører til. Normalt er der mindst to filer i en mappe: index.docbook, som indeholder dokumentationen i et uformaterede DocBook format, og index.cache.bz2, som indeholder den samme dokumentation formateret som bzip2-komprimeret HTML. HTML-versionen bruges af KHelpCenter. Hvis HTML-versionen mangler, vil KHelpCenter regenerere den fra DocBook-versionen, men dette er en langsom proces.
share/iconsUnder denne mappe opbevares ikoner. Ikoner er kategoriseret efter tema, dimension and brugskategori.
share/mimelnkI denne mappe opbevares .desktop-filer der beskriver MIME-typer. KDE bruger MIME-typer til at identificere typen af en fil.
share/servicesDenne mappe indeholder .desktop-filer der beskriver tjenester. Tjenester er ligesom programmer med startes sædvanligvis af andre programmer i stedet for af brugeren. Tjenester ses ikke i KDE's menu.
share/servicetypesDenne mappe indeholder .desktop-filer der beskriver tjenestetyper. En tjenestetype repræsentere sædvanligvis en vis programmeringsgrænseflade. Programmer og tjenester inkluderer de tjenestetyper de sørger for i deres
>.desktop-filer.
share/soundsDenne mappe indeholder lydfiler.
share/templatesDenne mappe indeholder skabeloner til at lave filer af forskellige typer. En skabelon består af en .desktop-fil der beskriver filen og som inkluderer en reference til en fil i .source undermappen. Skabelonerne i denne mappe ses i -menuen der er tilgængelig på desktoppen og i filhåndteringen. Når en bruger vælger en skabelon fra menuen kopieres dens kildefil.
share/wallpapersDenne mappe indeholder milleder der kan bruges som baggrundsbillede
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Der er tre værtsspecifikke mapper som oftest er symbolske link til andre steder. Hvis mapperne ikke allerede er der, skabes følgende symbolske link og mapper med værktøjet lnusertemp:
$KDEHOME/socket-$HOSTNAMEOftest /tmp/ksocket-$, det bruges for forskellige UNIX®-udtag.USER/
$KDEHOME/tmp-$HOSTNAMEOftest /tmp/kde-$, det bruges for midlertidige filer.USER/
$KDEHOME/cache-$HOSTNAMEOftest /var/tmp/kdecache-$, det bruges for cachefiler.USER/
Eftersom både /tmp og /var/tmp kan skrives af alle, er der en mulighed for at nogen af mapperne ovenfor allerede findes men ejes af en anden bruger. I dette tilfælde laver værktøjet lnusertemp en ny mappe med et alternativt navn og laver en link til den i stedet.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE bruger et enkelt tekstbaseret filnavn for alle indstillingsfiler. Det består af par med nøgler og værdier som er placerede i grupper. Alle indstillingsfiler i KDE bruger UTF-8 kodning til tekst udenfor ASCII-området.
Begyndelsen af en gruppe angives af et gruppenavn som er placeret i kantede parenteser. Alle indgange med nøgle og værdi som følger hører til gruppen. Gruppen slutter enten når en ny gruppe begynder, eller når filslutningen nås. Indgange længst oppe i filen som ikke har et gruppenavn forud, tilhører standardgruppen.
Følgende eksempel viser en indstillingsfil som består af to grupper. Den første gruppe indeholder nøglerne LargeCursor og SingleClick, den anden gruppe indeholder nøglerne Show hidden files og Sort by:
[KDE] LargeCursor=false SingleClick=true
[KFileDialog Settings] Show hidden files=false Sort by=Name
Indgange i en gruppe består af en nøgle og en værdi adskilt af med et lighedstegn. Nøglen kan indeholde mellemrum og kan følges af tilvalg inom hakparenteser. Delen efter likhetstecknet er indgangens værdi. Eventuella blanktegn som omger likhetstecknet ignoreres, ligesom eventuella blanktegn i slutningen. Mer kortfattat er formatet:
indgang=værdi
Hvis det er meningen at en værdi skal indeholde et mellemrum i begyndelsen og slutningen kan det opnås ved at bruge et baglæns skråstreg fulgt af et “s”.
Der er flere andre baglæns skråstreg-koder. Her er en fuldstændig liste:
\s kan bruges som mellemrum
\t kan bruges til at inkludere et tabulatortegn
\r for et returtegn
\n for et nylinjetegn
\\ for at inkludere selve den baglæns skråstreg
I følgende eksempel begynder værdien for indgangen Caption med to mellemrum mens indgangen Description indeholder tre linjer tekst. Nye linjer i baglæns skråstreg notation bruges til at skille de tre linjer ad.
[Preview Image] Caption=\s Min overskrift Description=Dette er en\nmeget lang\nbeskrivelse.
Tomme linjer i indstillingsfiler ignoreres, ligesom linjer som begynder med et nummertegn (“#”). Nummertegnet kan bruges til at tilføje kommentarer i indstillingsfiler. Det bør noteres at når et KDE-program opdaterer en indstillingsfil, bevares kommentarerne ikke.
Det kan være flere indstillingsfiler med samme navn i undermappen share/config i forskellige mappetræer i KDE. I dette tilfælde kombineres informationen i alle disse indstillingsfiler nøgle for nøgle. Hvis samme nøgle i en vis gruppe er defineret på mere end et sted, bruges nøgleværdien som blev læst fra mappetræet med højest prioritet. Indstillingsfiler under $ har altid højest prioritet. Hvis en nøgle i en vis gruppe defineres flere gange i en enkelt fil, bruges den sidste indgangs værdi.KDEHOME
Hvis $ indeholder: HOME/.kde/share/config/foobar
[MyGroup] Color=red Shape=circleog
/etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder [MyGroup] Color=blue Position=10,10bliver resultatet:
[MyGroup] Color=red Shape=circle Position=10,10
Hvis $ indeholder HOME/.kde/share/config/foobar
[MyGroup] Color=red Shape=circle [MyGroup] Color=greenog
/opt/kde_staff/share/config/foobar indeholder [MyGroup] Color=purple Position=20,20og
/etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder [MyGroup] Color=blue Position=10,10bliver resultatet:
[MyGroup] Color=green Shape=circle Position=20,20
For at hindre brugere i at sætte standardindstillinger ud af kraft, kan indstillinger markeres som uforanderlige. Indstillinger kan gøres uforanderlige individuelt, pr gruppe eller pr fil. En individuel indgang kan låses ved at tilføje [$i] efter nøglen, f.eks.:
Color[$i]=blue
En gruppe med indgange kan låses ved at placere [$i] efter gruppenavnet, f.eks.:
[MyGroup][$i]
For at låse hele filen, indledes filen med [$i] på en enkelt linje, dvs.:
[$i]
Hvis $ indeholder: HOME/.kde/share/config/foobar
[MyGroup] Color=red Shape=circleog
/etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder: [MyGroup][$i] Color=blue Position=10,10bliver resultatet:
[MyGroup] Color=blue Position=10,10
Hvis $ indeholder: HOME/.kde/share/config/foobar
[MyGroup] Color=red Shape=circleog
/opt/kde_staff/share/config/foobar indeholder [MyGroup] Color=purple Shape=rectangleog
/etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder [MyGroup][$i] Color=blue Position=10,10bliver resultatet:
[MyGroup] Color=purple Shape=rectangle Position=10,10
Såkaldt “skalekspansion” kan bruges for at sørge for mere dynamiske standardværdier. Med skalekspansion kan værdien for en indstillingsnøgle skabes fra værdien af en miljøvariabel eller fra udskriften af et skalkommando. For at aktivere skalekspansion for en indstillingsindgang, skal nøglen følges af [$e]. Normalt skrives den ekspanderede form til brugerens indstillingsfil efter første brug. For at forhindre dette, anbefales at låse indstillingsindgangen ved at bruge [$ie]. Brugeren kan så naturligvis ikke ændre den så.
I følgende eksempel afgøres værdien på Host med uddata fra programmet hostname. Denne indstilling er også låst for at sikre at værdien altid afgøres dynamisk.
Værdien af indgangen Email afgøres ved at udfylde værdierne for miljøvariablerne $USER og $HOST. Når anna logger ind på annas_maskine resulterer det i en værdi som er lig med anna@annas_maskine. Indstillingen er ikke låst.
[Mail Settings]
Host[$ie]=$(hostname)
Email[$e]=${USER}@${HOST}
De fleste indstillingsindgange kan indekseres med en sprogkode. I dette tilfælde bruges sproget som brugeren har valgt at bruge på desktoppen til at slå nøglens værdi op. Hvis standardsproget (amerikansk engelsk) er valgt, eller hvis der ikke er indeks som svarer til det valgte sprog, bruges nøgleindgangen uden indeks.
I følgende eksempel afhænger værdien af indgangen Caption af sproget. Hvis brugeren har valgt fransk som sprog (sprogkode fr) bliver indgangens værdi “Ma Légende”. I alle øvrige tilfælde bruges værdien “My Caption”.
[Preview Image] Caption=My Caption Caption[fr]=Ma Légende
I følgende eksempel afhænger værdien af indgangen Caption af sproget. Hvis brugeren har valgt fransk som sprog (sprogkode fr) bliver indgangens værdi “Ma Légende”. I alle øvrige tilfælde bruges værdien “My Caption”.
[Preview Image] Caption=My Caption Caption[fr]=Ma Légende
I almindelighed er indgangene som kan findes i en indstillingsfil ikke dokumenterede. Fra KDE 3.2 er dette begyndt at ændres. Der er filer i $ som sørger for en formel beskrivelse af de mulige indgange i en indstillingsfil. De bruges af den nye indstillingseditor i KDE når de er tilgængelige.KDEDIR/share/config.kcfg
Her er et eksempel på en XML-indstillingsfil:
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<!DOCTYPE kcfg SYSTEM "http://www.kde.org/standards/kcfg/1.0/kcfg.dtd">
<kcfg>
<kcfgfile name="korganizerrc"/>
<group name="General">
<entry type="Bool" key="Auto Save">
<label>Enable automatic saving of calendar</label>
<default>true</default>
</entry>
<entry type="Int" key="Auto Save Interval">
<default>10</default>
</entry>
</group>
</kcfg>
Den har samme effekt som:
[General] Auto Save=false Auto Save Interval=25
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Køres altid som root! Bruger $ og KDEDIR/share/config/kdmrc/etc/X11/xdm/Xservers. Den senere indeholder indgange såsom:
:0 local /usr/X11R6/bin/X :0 vt07
Relevante startfiler er også:
[X-*-Core] afsnittet i kdmrc |
Opsætning - /etc/X11/xdm/Xsetup |
| Brugeren indtaster brugernavn og kodeord |
Startup - /etc/X11/xdm/Xstartup - forbered som systemadministrator |
Session - /etc/X11/xdm/Xsession - starter sessionen som bruger |
| = For en KDE-session: kde eller startkde |
= Hvis de findes ~/.xsession eller ~/.xinitrc |
Nulstil - /etc/X11/xdm/Xreset - efter sessionen er afsluttet |
KDE's startsekvens begynder med scriptet startkde. I de fleste tilfælde kaldes scriptet fra indlogningshåndteringen (kdm) så snart brugerens er kontrolleret. Der er to meget vigtige linjer i scriptet startkde:
LD_BIND_NOW=true kdeinit +kcminit +knotify and kwrapper ksmserver $KDEWM
Den første linje starter kdeinit masterprocessen. kdeinit mastereprocessen bruges til at starte alle andre KDE processer. Den ses i output fra ps aux som kdeinit: Running.... Argumenterne efter kdeinit er navnene på yderligere processer der skal startes. + indikerer at kdeinit skal vente indtil processen er færdig. kdeinit starter også dcopserver, klauncher og kded.
Den anden af de to linjer beder kdeinit om at starte sessionshåndteringsprocessen ksmserver. Sessionshåndteringen afgør sessionens livstid. Når processen afsluttes, logges brugeren ud.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Alle KDE's baggrundstjenester er brugerspecifikke: I modsætning til systemdæmoner, deles de ikke mellem brugere. Foruden at være entydige for hvert bruger, er de også entydige pr X-serverskærm. Processerne er:
Desktopkommunikation
Generel tjenestedæmon.
Sætter databaseopdatering af Sycoca i gang når det behøves.
Initieringstjeneste
Se “kcminit” for mere information.
Programstart (dette er ikke dialogen Alt+F2)
Se “klauncher” for mere information.
Brugerunderretninger.
Se “knotify” for mere information.
Sessionshåndtering
Se “KSMServer” for mere information.
kdeinit bruges til at starte alle andre KDE-programmer. kdeinit kan både starte normale binære programfiler samt kdeinit indlæsbare moduler (KLM:er). KLM'er fungerer præcis som binære programfiler men kan startes effektivere. KLM'er findes under $KDEDIR/lib/kde3
Bagdelen er at programmer som startes på denne måde ses som kdeinit i udskriften fra top og ps. Brug top -c eller ps aux for at se selve programnavnet.
%psauxwaba 23184 0.2 2.1 23428 11124 ? S 21:41 0:00 kdeinit: Running... waba 23187 0.1 2.1 23200 11124 ? S 21:41 0:00 kdeinit: dcopserver --nosid waba 23189 0.2 2.4 25136 12496 ? S 21:41 0:00 kdeinit: klauncher waba 23192 0.7 2.8 25596 14772 ? S 21:41 0:00 kdeinit: kded waba 23203 0.8 3.4 31516 17892 ? S 21:41 0:00 kdeinit: knotify
kdeinit: Running... angiver hovedprocessen kdeinit. De øvrige processer på listen er programmer startede som KLM'er.
Når kdeinit startes første gang starter det dcopserver, klauncher, og kded, samt eventuelle yderligere programmer angivne på dets kommandolinje i scriptet startkde, normalt kcminit og knotify.
dcopserver er en dæmon som sørger for funktioner for kommunikation mellem processer (DCOP) for alle KDE-program. Der er adgang til DCOP-funktionerne fra kommandoskallen via kommandolinjeværktøjet dcop. DCOP er væsentligt for alle KDE-programmer.
Nogle relaterede filer:
$HOME/.DCOPserver_$HOSTNAME_$DISPLAYf.eks. .DCOPserver_linux__0. Styres af $DCOPAUTHORITY
/tmp/.ICE-unix/dcoppid-nummerf.eks. dcop7634-1069677856. Dette er filen som filen DCOPserver ovenfor peger på.
$HOME/.ICEauthorityGodkendelsesinformation som styres af $ICEAUTHORITY
kcminit kør initieringstjenester ved opstart. Initieringstjenester angives i programmernes .desktop-filer eller tjenester via linjen X-KDE-Init:
[Desktop Entry] Encoding=UTF-8 Exec=kcmshell energy Icon=energy_star Type=Application X-KDE-Library=energy X-KDE-Init=energy
Initieringstjenester bruges typisk til at initiere hardware baseret på brugerespecificerede indstillinger.
kcminit kan bruges til at vise alle initieringstjenester og --listkcminit kan bruges til eksplicit at køre en enkelt tjeneste. Dette kan være nyttig ved undersøgelse af startproblemer.tjeneste
klauncher er en dæmon som er ansvarlig for at aktivere tjenester inde i KDE. Den arbejder tæt koblet til hovedprocessen kdeinit for at starte nye processer. KDE-programmer kommunikerer med klauncher via DCOP for at starte nye programmer eller tjenester.
Mest kendt fra fejlmeddelelsen: KLauncher kunne ikke nås via DCOP , som enten angiver et alvorligt problem med dcopserver eller at klauncher brød sammen.
klauncher kan genstartes ved at genstarte kdeinit fra et terminalvindue. Sørg for at $HOME, $DISPLAY og de forskellige $KDEDIR(S) er rigtigt indstillede når du gør det.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE's sessionshåndtering er ksmserver. Ved start kører sessionshåndteringen programmer som skal startes automatisk og genopretter programmer fra foregående session. Programmerne som skal startes automatisk angives af .desktop-filer i mappen $. Om et program skal startes automatisk eller ej, kan gøres betinget afhængigt af en indstillingsindgang som afgøres af indgangen KDEDIR/share/autostartX-KDE-autostart-condition i .desktop-filen.
Filen ktip.desktop indeholder for eksempel:
X-KDE-autostart-condition=ktiprc:TipOfDay:RunOnStart:true
Det betyder at indstillingsfilen ktiprc kontrolleres efter indgangen RunOnStart i gruppen [TipOfDay]. Hvis ingen sådan indgang findes, antages true, hvilket betyder at ktip er et af programmerne som normalt startes automatisk.
Nogle af de programmer som startes automatisk af ksmserver er:
KDE's desktop
KDE's panel
Et program for dagens vink
Et værktøj til at modtage systemmeddelelser som sendes til brugeren
Et klippebordsværktøj som dokkes i panelet
Et værktøj som advarer om kommande begivenheder og aftaler
kdesktop starter når det er dets tur automatisk programmer som opbevares i $. kdesktop åbner automatisk alle filer som er opbevarede i mappen, inklusive dokumenter, binære filer eller programmer i form af KDEHOME/Autostart.desktop-filer.
KDE's sessionshåndtering genopretter også en af de tidligere sessioner. En session indeholder en samling programmer samt programspecifik information som svarer til tilstanden for programmet da sessionen blev gemt. Sessioner opbevares i indstillingsfilen ksmserverrc som indeholder referenver til programspecifik tilstandsinformation. Den programspecifikke tilstandsinformationen gemmes i $. Tilstandsinformationen for KWin indeholder vinduespositioner for alle andre programmer i sessionen. KDEHOME/share/config/session
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Nogle vigtige miljøvariabler som bruges af KDE'
KDEDIRSkal være indstillet hvis KDEDIRS ikke er indstillet og skal pege på roden i KDE's installationstræ. Gør det muligt for KDE at finde data såsom ikoner, menuer og biblioteker.
KDEDIRSSætter KDEDIR ud af kraft og lader dig angive flere mapper hvor KDE leder efter data. Nyttig hvis du vil eller skal installere visse programmer med et andet præfiks end resten af KDE.
$KDEHOMEHvis ikke angivet, bruger KDE ~/.kde som mappe hvor personlig data opbevares.
KDEROOTHOMEHvis ikke angivet, bruger KDE ~root/.kde som mappe for personlig data for root. Introduceredes for at forhindre at KDE ved en fejl overskrev brugerdata med root-ejerskab når brugeren kører et KDE-program efter at have skiftet til root med su.
KDEWMHvis miljøvariablen KDEWM er sat, bruges den som KDE's vinduehåndtering inde i scriptet startkde i stedet for KWin.
KDE_LANGSætter KDE's sprogindstilling ud af kraft, f.eks. starter KDE_LANG=fr kprogram & et program med fransk oversættelse hvis de nødvendige filer er installerede.
KDE_MULTIHEADSæt variablen til true for at angive at KDE kører på et system med flere skærme.
KDE_FORK_SLAVES(Siden KDE 3.2.3) Sæt variablen for at starte I/O-slaver direkte fra selve programmets proces. Normalt startes I/O-slaver ved at brugeklauncher/kdeinit. Dette er nyttigt hvis I/O-slaven skal køre i samme miljø som programmet. Dette kan være tilfældet med Clearcase.
KDE_HOME_READONLYIndstil variablen for at angive at hjemmemappen er monteret som skrivebeskyttet.
KDE_NO_IPV6(Siden KDE 3.2.3): Sæt variablen for at deaktivere støtte for IPv6 og IPv6 opslag med DNS.
KDE_IS_PRELINKED(Siden KDE 3.2): Sæt variablen for at angive at du har forlinket KDE'sbinære filer og biblioteker . Det lukker af for kdeinit.
KDE_UTF8_FILENAMESHvis denne miljøvariabel er sat, antager KDE at alle filnavne har kodningen UTF-8 uanset nuværende C-lokal.
KDE_FULL_SESSION(Siden KDE 3.2) Sættes automatisk til sand ved KDE's start. Det bruges f.eks. af Konqueror til at vide om det skal overveje at forblive i hukommelsen for fremtidig gen når det lukkes. Hvis det ikke er sat, afsluttes Konqueror når det lukkes (KDE su gør det f.eks., og det er også nyttigt til fejlsøgning).
KDESYCOCALader dig angive søgesti og navn på cachefilen med systemindstillinger som laves af KDE.
KDETMPTillader at en anden søgesti end tmp angives hvor KDE opbevarer sine midlertidige filer.
KDEVARTMPTillader at en anden søgesti end var/tmp angives hvor KDE opbevarer sine variable filer.
XDG_DATA_HOME(Siden KDE 3.2) Definerer basismappen som brugerspecifikke datafiler skal opbevares relativt til. Standardværdi er $HOME/.local/share
XDG_DATA_DIRS(Siden KDE 3.2) Definerer sættet af basismapper i prioritetsrækkefølge som skal bruges til at søge efter datafiler udover basismappen $. Standardværdi er XDG_DATA_HOME/usr/local/share/:/usr/share/.
KDEtilføjer også steder fra $KDEDIRS samt profiler. Bruges til .desktop og .directory-menufiler. .desktop-filer under $. XDG_DATA_DIRS/applications.directory filer under $XDG_DATA_DIRS/desktop-directories.
XDG_CONFIG_HOME(KDE 3.2): Definerer basismappen som brugerspecifikke indstillingsfiler skal opbevares i forhold til. Standardværdien er $.HOME/.config
XDG_CONFIG_DIRS(KDE 3.2): Definerer det prioritetsordnede sæt basismapper som skal søges i efter indstillingsfiler udover basismappen $XDG_CONFIG_HOME. Standardværdien er /etc/xdg KDE tilføjer også steder fra $KDEDIRS og profiler. Bruges af .menu-beskrivelser i $. XDG_CONFIG_DIRS/menus
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
kdeinit bruges til at starte alle andre KDE-programmer. kdeinit kan både starte normale binære programfiler samt kdeinit indlæsbare moduler (KLM:er). KLM'er fungerer præcis som binære programfiler men kan startes effektivere. KLM'er findes under $KDEDIR/lib/kde3
Bagdelen er at programmer som startes på denne måde ses som kdeinit i udskriften fra top og ps. Brug top -c eller ps aux for at se selve programnavnet.
%ps aux | grep bastianbastian 26061 0.0 2.2 24284 11492 ? S 21:27 0:00 kdeinit: Running... bastian 26064 0.0 2.2 24036 11524 ? S 21:27 0:00 kdeinit: dcopserver bastian 26066 0.1 2.5 26056 12988 ? S 21:27 0:00 kdeinit: klauncher bastian 26069 0.4 3.2 27356 16744 ? S 21:27 0:00 kdeinit: kded bastian 26161 0.2 2.7 25344 14096 ? S 21:27 0:00 kdeinit: ksmserver bastian 26179 1.1 3.4 29716 17812 ? S 21:27 0:00 kdeinit: kicker bastian 26192 0.4 3.0 26776 15452 ? S 21:27 0:00 kdeinit: klipper bastian 26195 1.0 3.5 29200 18368 ? S 21:27 0:00 kdeinit: kdesktop
Som du måske har bemærket, har det en anden bivirkning, som gør det svært at dræbe en proces som forårsager problemer:
%killall kdesktopkdesktop: no process killed
Du kan være fristet til at forsøge med killall kdeinit, men at dræbe alle kdeinit-processer vil have den virkning at lukke af for hele KDE. I virkeligheden total destruktion!
Der er to enkle løsninger på dette:
%kdekillall kdesktopeller gamle hæderlige%kill 26195
kdekillall er en del af KDE-pakken SDK.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE bruger flere typer af ikoner:
Dokumenter
Link til netsteder (med filen .desktop)
Link til programmer (med filen .desktop)
Enheder - diske, partitioner og periferienheder:
Eksplicit ved at bruge .desktop-filer
Automatisk via I/O-slaven devices://
Leverandørspecifikt (f.eks. SuSE®'s Min maskine)
Link til netsteder som bruger .desktop-fil: ->->. Ændr ikon med dialogen Egenskaber. Resulterende .desktop-fil:
[Desktop Entry] Encoding=UTF-8 Icon=/opt/kde3/share/apps/kdesktop/pics/ksslogo.png Type=Link URL=http://www.kde.org/
Link til programmer som bruger .desktop-fil: ->->. Du skal selv angive detaljerne. Træk fra KDE-menuen. Enten kopiere eller linke (laver symbolsk link), meget enklere
[Desktop Entry]Encoding=UTF-8 GenericName=IRC Client
GenericName[af]=Irc Kliët GenericName[de]=IRC Programm ... GenericName[zu]=Umthengi we IRC
SwallowExec=
Name=KSirc Name[af]=Ksirc Name[de]=KSirc ...
| | Standardmoduler af tekst |
| | Oversat generel beskrivelse, bruges ikke på desktoppen |
| | Arv, kan fjernes |
| | Oversat navn som det ses på desktoppen |
Desktopikoner
... Name[zu]=Ksirc MimeType=Type=Application
Terminal=0
X-KDE-StartupNotify=true
X-DCOP-ServiceType=Multi
Categories=Qt;KDE;Network
| | MIME-typer som understøttes, bruges ikke på desktoppen |
| | Kommandolinjen at køre |
| | Ikonen, fra ikontema eller fuldstændig søgesti |
| | Bruges kun hvis terminal behøves |
| | Arbejdsmappe for kommando |
| | Flere standardmoduler af tekst |
| | Brug true hvis en terminal behøves, tekstprogram |
| | Vis studsende peger, deaktivér hvis det ikke virker |
| | Er programmet startet ok? Fjern hvis det ikke virker |
| | Kategorier for KDE's menu, bruges ikke på desktoppen |
Efter kommandoen kan du angive flere pladsmarkører som erstattes med selve værdien når programmet køres:
Et enkelt filnavn, som bruges når en fil slippes på ikonen, eller med filbindinger.
En liste med filer. Bruges for programmer som kan åbne flere lokale filer på en gang.
En enkelt url. Hvis programmet for eksempel kan håndtere FTP- eller HTTP-url'er selv, ellers KDE.
En liste med URL'er. Filen hentes først og så sendes en lokal fil til programmet.
Katalog for filen som skal åbnes. Nyttigt hvis programmet skal have filen i nuværende arbejdsmappe.
En liste med mapper. Ikke særligt praktisk.
Ikonen. --icon værdi. KDE-programmet bruger ikonen fra linjen Icon= i aktivitetsfeltet.
Miniikonen. Arv.
Overskriften. --caption værdi. KDE-programmet bruger navnet fra linjen Name= i opgavelinjen.
Eksempler:
Exec linje: ksirc %iExec linje: cd %d; kedit $(basename %f)Mange steder at definere desktopikoner:
~/Desktop: kopieret fra/etc/skel/Desktop
$ (indflettet)KDEDIR/apps/kdesktop/Desktop
$ (kopieret)KDEDIR/apps/kdesktop/DesktopLinks
Enhedsikoner (indflettes dynamisk)
Distributionspecifik: SUSE Linux kopierer visse ikoner i startkde.theme fra /opt/kde3/share/config/SuSE/default/.
I KDE 3.2 introduceredes et fælles menuformat på http://freedesktop.org/Standards/menu-spec/.
Før KDE 3.2
Katalogstruktur under share/applnk
Katalogstrukturen repræsenterer menustrukturen
Hver .desktop-fil repræsenterer et enkelt program
Det var svært at omarrangere strukturen i KDE 3.2 til det nye menuformat:
Definerer strukturen i en enkelt .menu-fil
Er baseret på kategorier
Deles mellem GNOME og KDE
Støtter også menuer i applnk-stil
Eksempel fra applications.menu
<Menu>
<Name>Office</Name>
<Directory>suse-office.directory</Directory>
<Include>
<Filename>Acrobat Reader.desktop</Filename>
<Filename>kde-kpresenter.desktop</Filename>
<Filename>kde-kword.desktop</Filename>
</Include>
<Menu>
Menuindgang med tre programmer:
/usr/share/applications/Acrobat Reader.desktop
/opt/kde3/share/applications/kde/kpresenter.desktop
/opt/kde3/share/applications/kde/kword.desktop
.menu-filer som beskriver menustrukturen. Filerne opbevares i $ og KDEDIR/etc/xdg/menus/etc/xdg/menus. De opbevarer systemets menustruktur og styres af $XDG_CONFIG_DIRS. $ opbevarer brugerspecifikke ændringer i menustrukturen og styres af $HOME/.config/menusXDG_CONFIG_HOME. For mere information, se http://www.freedesktop.org/Standards/basedir-spec.
.desktop-filer beskriver programmer og opbevares i: $, KDEDIR/share/applications/usr/share/applications, /usr/local/share/applications. De er systemets .desktop-filer for programmer som styres af $XDG_DATA_DIRS.
$ indeholder brugerspecifikke HOME/.local/applications.desktop-filer og brugerspecifikke ændringer. Den styres af$XDG_DATA_HOME. For mere information, se http://www.freedesktop.org/Standards/basedir-spec
.directory-filer som beskriver undermenuer opbevares i $, KDEDIR/share/desktop-directories/usr/share/desktop-directories, /usr/local/share/desktop-directories. De er systemets .directory-filer for menuer styret af $XDG_DATA_DIRS. Brugerspecifikke ændringer opbevares i $. De styres af $HOME/.local/desktop-directoriesXDG_DATA_HOME. For mere information, se http://www.freedesktop.org/Standards/basedir-spec
Eksempel fra applications.menu
<Menu>
<Name>Art</Name>
<Directory>suse-edutainment-art.directory</Directory>
<Include>
<Category>X-SuSE-Art</Category>
</Include>
</Menu>
Art er det interne navn på menuen. suse-edutainment-art.directory definerer navn og ikon for menuen, og menuen indeholder alle programmer som har X-SuSE-Art angivne som kategori, f.eks.:
Categories=Qt;KDE;Education;X-SuSE-Art
suse-edutainment-art.directory definerer navn og ikon for menuen:
[Desktop Entry] Name=Art and Culture Icon=kcmsystem
Programmer som ikke er i menuen eksisterer ikke med hensyn til andre programmer eller filbindinger. Hvis du fjerner et program fra menuen, antager KDE at du ikke vil bruge det.
Når programmer ikke er ønskede i menuen, kan de enten placeres i menuen .hidden eller en særlig menu med
NoDisplay=truei filen
.directory.$ indeholder KDEDIR/etc/xdg/menus/applications-merged/kde-essential.menu som indeholder nogle væsentlige menuer som normalt ikke vises i selve KDE-menuen.
Kontrolcentret har en skjult indstillingsmenu hvis indhold defineres af kde-settings.menu og hvis ikon og navn defineres af kde-settings.directory.
Kontrolcentret har en skjult informationsmenu hvis indhold defineres af kde-information.menu og hvis ikon og navn defineres af kde-information.directory.
Pauseskærme indeholder en skjult menu System/Screensavers, hvis indhold defineres af kde-screensavers.menu og hvis ikon og navn defineres af kde-system-screensavers.directory. $ indeholder: KDEDIR/share/desktop-directories/kde-system-screensavers.directory
NoDisplay=true
KDE fortsætter med at støde på menuer i gammel stil som defineres af mappestrukturen i $ (for systemet) og KDEDIR/share/applnk$ (brugerspecifikke). Det gøres hvis HOME/.kde/share/applnk.desktop-filen ikke har linjen Categories=. I dette tilfælde afgør kategorierne stedet i menuen.
KSycoca opbevarer menustrukturen og information om alle tilgængelige programmer i en cache. Du kan genbygge databasen med kbuildsycoca. Databasen som bygges findes i /var/tmp/kdecache-${. Den opdateres automatisk af KDED, kontrolleres ved indlogning i KDE, og KDED overvåger ændringer mens du er logget på.USER}/ksycoca
For at deaktivere overvågning af ændringer (eftersom det kan være skadeligt over NFS) tilføj følgende i kdedrc:
[General] CheckSycoca=false
For at tvinge til regenerering, køres touch $.KDEDIR/share/services/update_ksycoca
KMenuEdit er beregnet til en enkeltbruger-desktop. Ændringer i menustrukturen gemmes i ~/.config/menus/applications-kmenuedit.menu, ændringer af programmer gemmes i ~/.local/share/applications/ og ændringer i undermenuer (ikon, navn) gemmes i ~/.local/share/desktop-directories/. Administrationsværktøjet for kiosktilstand bruger KMenuEdit og kopierer ovenstående ændringer til et profilsted eller systemsted.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE's panel er også kendt som Kicker. Det er modulært og består af følgende komponenter:
Panelprogrammer
Programknapper
Specialknapper
Normalt indeholder panelet følgende miniprogrammer:
Desktopsvælger - viser virtuelle desktoppe
Opgavelinje
Statusfelt
Ur
KDE's menu
Desktopsknap
Diverse programknapper tilføjes også, hvis pladsen tillader det:
Hjemknap
Browserknap
Kmail-knap
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Filbindinger kobler en filtype sammen med et eller flere programmer. Filens type etableres ved at afgøre dens MIME-type. De MIME-typer som KDE kender til opbevares i $ og hvert programs KDEDIR/share/mimelnk.desktop-fil indeholder en liste med MIME-typer som programmet understøtter.
kview.desktop:
MimeType=image/gif;image/x-xpm;image/x-xbm;image/jpeg; image/x-bmp;image/png;image/x-ico;image/x-portable-bitmap; image/x-portable-pixmap;image/x-portable-greymap; image/tiff;image/jp2
kuickshow.desktop:
MimeType=image/gif;image/x-xpm;image/x-xbm;image/jpeg; image/png;image/tiff;image/x-bmp;image/x-psd;image/x-eim; image/x-portable-bitmap;image/x-portable-pixmap; image/x-portable-greymap
Begge kan åbne image/gif. Hvilken bruges så til at åbne en .gif-fil?
Programmet med højest rang! kview.desktop indeholder
InitialPreference=3mens
kuickshow.desktop indeholder InitialPreference=6Derfor bruges KuickShow til at åbne
.gif-filer. Hvordan kan vi gøre KView til standarden?
En bruger kan ændre filbindinger i kontrolcentret. Ændringerne opbevares i $. For at bruge samme ændringer for flere brugere, opbevares indstillingerne i brugerens profilmappe eller i den globale indstillingsmappen i KDE for at bruges som standardværdi for flere brugere.HOME/.kde/share/config/profilerc
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE's låsningsfunktioner er centrerede omkring følgende tilvalg:
Uforanderlige tilvalg muliggør for systemadministratorer at sørge for standardindstillinger som ikke kan ændres af brugeren.
Brugerens forudindstillede indstillingstilvalg ignoreres så snart et indstillingstilvalg gøres uforanderligt.
Tilvalg kan enten styres baseret på hver indgang, eller baseret på grupper af indgange, eller baseret på hver fil for sig.
Hvis en fil eller gruppe er uforanderlig, er alle indstillingstilvalg i denne fil eller gruppe uforanderlige, til og med de tilvalg hvor systemadministratoren ikke sørger for nogen standardværdi.
Støtte i programmer for uforanderlige tilvalg kan variere fra program til program. Selv om brugeren ikke vil kunne lave permanente ændringer af uforanderlige indstillingstilvalg, kan brugeren måske alligevel se et tilvalg i brugergrænsefladen til at lave en sådan ændring.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE-programmer bygges omkring handlingsbegrebet. Handlinger kan aktiveres på forskellige måder, typisk via menulinjen, en af værktøjslinjerne eller en tastaturgenvej. Gem dokument er et eksempel på en handling. Hvis du det interne navn på handlingen er det muligt at begrænse den. Når en handling er begrænset, vises den ikke længere i menulinjen eller værktøjslinjen. Det interne navnet på Gem dokument er action/file_save. Låsningsskelettet sørger også for et sæt mere abstrakte begrænsninger som kan bruges til at deaktivere funktioner som ikke dækkes af en enkelt handling. Et eksempel er begrænsningen shell_access som deaktiverer alle funktioner som ville give brugeren adgang til en UNIX®-skal.
Eksempel 27.1. Begræns adgang til skal for brugere
For at forhindre at brugeren får adgang til en kommandoskal kan vi begrænse handlingen shell_access ved at tilføje følgende i kdeglobals:
[KDE Action Restrictions] shell_access=false
Eftersom dette påvirker KDE's menu og tilgængelige programmer, skal vi tvinge til at sycoca-databasen opdateres:
touch $KDEDIR/share/services/update_ksycocaLog nu in i KDE og kontrollér følgende punkter:
K-menuen
I Konqueror ->
Kommandoen Alt+F2 kører
Fuldstændig dokumentation om tilgængelige handlinger findes på http://www.kde.org/areas/sysadmin/.
Nogle af de mere interessante handlinger er på listen nedenfor:
action/options_configureTilvalget i menuen .
action/help_report_bugTilvalget i menuen .
action/kdesktop_rmbMenuen som vises med højreklik på desktoppen.
action/kicker_rmbMenuen som vises med højreklik i panelet.
user/rootSkjuler alle handlinger eller programmer som kræver adgang som root
shell_accessSkjuler alle handlinger eller program som sørger for adgang til en skal.
print/systemDeaktiverer tilvalget at vælge udskriftssystem (baggrundsprogram).
lock_screenOm brugeren vil kunne låse skærmen
start_new_sessionOm brugeren må starte en andre X-session (se også kdm)
opengl_screensaversOm OpenGL-pauseskærme tillades at bruges.
manipulatescreen_screensaversTillad pauseskærme som ikke skjuler hele skærmen
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Der er tre typer af begrænsninger som kan bruges for URL'er:
For at styre om en liste af mapper er tilladt.
For at styre om visse URL'er kan åbnes
For at styre om en URL kan åbne en anden URL, enten automatisk eller via et hyperlink.
Regler kontrolleres i rækkefølgen de defineres. Den sidste regel som gælder en URL angiver om der er adgang til URL'en.
Følgende regler deaktiverer at åbne URL'er med http og https udenfor .firma.dk:
[KDE URL Restrictions] rule_count=2 rule_1=open,,,,http,,,false rule_2=open,,,,http,*.ourcompany.com,,true
| De første fire kommaer springer over udvalgskriteriet med hensyn til den oprindelige URL. Denne del er kun nødvendig med omdirigering typeregler. |
|
|
|
|
Følgende regler gør at brugeren ikke længere kan kigge i mapper på det lokale filsystem der er udenfor $HOME-mappen:
[KDE URL Restrictions] rule_count=2 rule_1=list,,,,file,,,false rule_2=list,,,,file,,$HOME,true
|
|
|
|
$HOME and $TMP er særlige værdier til at indikere brugerens hjemmemappe KDE's midlertidige mappe for brugeren, f.eks. /tmp/kde-bastian
Følgende regler gør at brugeren ikke længere kan åbne lokale filer der er udenfor deres $HOME-mappe:
[KDE URL Restrictions] rule_count=3 rule_1=open,,,,file,,,false rule_2=open,,,,file,,$HOME,true rule_3=open,,,,file,,$TMP,true
|
|
|
|
|
|
Omdirigeringstilvalget styrer om dokument fra et vist sted kan referere til visse andre steder, enten automatisk eller manuelt via et hyperlink. Et sæt standardregler findes som en generel sikkerhedshandling. Dokumenter opbevaret på internettet må for eksempel ikke referere til lokalt opbevarede dokumenter.
Hvis vi for eksempel vil give intranet-serveren www.mitfirma.dk mulighed for at referere til lokale filer, vil vi skulle tilføje følgende regel:
[KDE URL Restrictions] rule_count=1 rule_1=redirect,http,www.mitfirma.dk,,file,,,true
I stedet for en liste med protokoller efter navn er det også muligt at angive en hel gruppe af protokoller. Følgende grupper er defineret for det:
Protokol som giver adgang til lokalt opbevaret information, for eksempel file:/, man:/, fonts:/, floppy:/
Sædvanlig internetprotokoller såsom http og ftp
Information om protokol opbevares i *.protocol-filer som er i $.KDEDIR/share/services
Indgangen Class= definerer gruppen en protokol er en del af: grep Class= $KDEDIR/share/services/*.protocol
Generelle regler:
Protokollen :local kan referere til en hvilket som helst anden protokol
Det er altid tilladt at referere til et :internet protokol
Ikke alle protokoller er en del af en gruppe, for eksempel fish:/.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KDE har indstillingsmoduler som styrer diverse aspekter af miljøet i KDE. Indstillingsmoduler vises i kontrolcentret, i et programs indstillingsdialog eller i begge steder.
Proxy-indstillingsmodulet ses i kontrolcentret, men er også en del af dialogen Indstil Konqueror i Konqueror
enkelte indstillingsmoduler kan startes med kcmshell modul
For at starte proxy-modulet bruges:
kcmshell kde-proxy.desktop
kcmshell proxy
Ikke alle program bruger indstillingsmoduler. Ofte er indstillingsdialogen en integreret del af selve programmet.
Alle indstillingsmoduler er strengt taget en del af KDE's menu.
Modulerne som er synlige ikontrolcentret har normalt en .desktop-fil under $ og sorteres under den skjulte menu af KDEDIR/share/applications/kdekde-settings.menu som inkluderes fra kde-essential.menu
kbuildsycoca --menutest 2> /dev/null | grep Settings-ModulesProgramspecifikke moduler har normalt en .desktop-fil under $ som svarer den skjulte .hidden menu, som inkluderes som resultat af <KDELegacyDirs/>KDEDIR/share/applnk/.hidden
kbuildsycoca --menutest 2> /dev/null | grep .hiddenI KDE 3.3 er det muligt at redigere kontrolcentret med kcontroledit. kcontroledit virker nøjagtigt lige som kmenuedit og ændrer kun for den nuværende bruger. Brug kiosktool for at lave ændringer for alle.
Individuelle indstillingsmoduler kan deaktiveres ved at tilføje følgende i kdeglobals:
[KDE Control Module Restrictions]
modul-id=falseFor eksempel for at deaktivere proxy-modulet bruges
[KDE Control Module Restrictions] kde-proxy.desktop=false
Tjek i kontrolcentret og dialogen Indstil Konqueror om proxy-indstillingen stadigvæk findes der.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
At dele fjerndesktop tillader at fjernbrugere viser og måske endda styrer den nuværende brugers desktop. En indbydelse skal sendes til fjernbrugeren, og det er muligt at oprette en stående indbydelse med kodeordsbeskyttelse. Dette er ideelt for tekniske supportgrupper eller administratorer så de kan få adgang til brugernes desktoppe for at fejlsøge eller reparere et problem, eller føre en bruger gennem en procedure.
At dele fjerndesktop håndteres af to programmer: Desktop Sharing (KDE's fjernrammebuffer, en VNC-server) og Remote Desktop Connection (KDE's fjerndesktopforbindelse, en VNC-klient).
Desktop Sharing kan bruges af en hvilken som helst bruger til at oprette og håndtere indbydelser. En indbydelse laver et engangskodeord som lader modtageren forbinde til desktoppen. Normalt gælder det kun for en forbindelse der lykkes, og udgår ud efter en time hvis det ikke bruges.
Indkommende forbindelse håndteres af tjenestedæmonmodulet kinetd. Du kan bruge kommandoen dcop kded kinetd services for at se om den kører. Desktop Sharing venter normalt på forbindelser på port 5900. Når en indkommende forbindelse sker, vises en dialog som beder om bekræftelse af den nuværende bruger.
Desktop COmmunication Protocol, DCOP, er en letvægts mekanisme for kommunikation mellem processer. DCOP tillader at brugeren kommunikerer med programmer som for øjeblikket kører. KDE sørger for to programmer til at udnytte DCOP: dcop, et kommandolinjeprogram, og kdcop, et program med grafisk grænseflade.
Nogle bemærkninger om at bruge dcop:
dcop [vælgare] [program [objekt [funktion [arg1] [arg2] ... ] ] ]
Programmer som kan åbne mere end et vindue samtidigt gang listes som <program>-processid.
Alle flag er versalfølsomme. setFullScreen og setfullscreen er to forskellige funktioner.
Tegnet * fra regulære udtryk kan bruges i program- og objektargumenter.
%dcopkonqueror-16006 konsole-8954kon*
Nogle eksempler på kommandoer og deres uddata er nedenfor:
%dcopkonsole-8954konsole*
En Konsole kører med proces-id 8954.
%dcopKBookmarkManager-.../share/apps/kfile/bookmarks.xml KBookmarkManager-.../share/apps/konqueror/bookmarks.xml KBookmarkNotifier KDebug MainApplication-Interface konsole (default) konsole-mainwindow#1 ksycoca session-1 session-2 session-3 session-4konsole-8954
Her ser du at fire sessioner kører.
%dcopQCStringList interfaces() QCStringList functions() int sessionCount() QString currentSession() QString newSession() QString newSession(QString type) QString sessionId(int position) void activateSession(QString sessionId) void nextSession() void prevSession() void moveSessionLeft() void moveSessionRight() bool fullScreen() void setFullScreen(bool on) ASYNC reparseConfiguration()konsole-8954konsole
Her er valgmulighederne for Konsoles hovedprogram.
%dcopQCStringList interfaces() QCStringList functions() bool closeSession() bool sendSignal(int signal) void clearHistory() void renameSession(QString name) QString sessionName() int sessionPID() QString schema() void setSchema(QString schema) QString encoding() void setEncoding(QString encoding) QString keytab() void setKeytab(QString keyboard) QSize size() void setSize(QSize size)konsole-8954session-1
Her er valgmulighederne for den første session, session-1.
%dcopkonsole-8954konsolesetFullScreentrue
Dette stiller Konsole til fuldskærmstilstand.
Når der er mere end et program eller objekt, hvilket skal man bruge? Findes en reference?
%echoDCOPRef(konsole-7547,konsole)$KONSOLE_DCOP%dcopsession-6$KONSOLE_DCOPnewSession%dcopstartkonsole-9058 #!/bin/sh konsole=$(dcopstart konsole-script) session=$(dcop $konsole konsole currentSession) dcop $konsole $session renameSession Local session=$(dcop $konsole konsole newSession) dcop $konsole $session renameSession Remote session=$(dcop $konsole konsole newSession) dcop $konsole $session renameSession Code dcop $konsole $session sendSession 'cd /my/work/directory'konsole
Du kan bruge KDE's dialoger fra dine egne scripter, til at kombinere de kraftfulde skalscripter i UNIX® med den enkle brug af KDE.
kdialog --msgbox 'Du har et nyt brev!'kdialog --title 'Nyt brev' --msgbox 'Du har et nyt brev!'Delen Kdialog kan erstattes via flaget --caption
kdialog --title 'Nyt brev' --msgbox 'Du har et nyt brev!' --dontagain minfil:minnøgleGemmer om den skal vises igen i $ ved at indtaste følgende linjer i filen:KDEHOME/share/config/minfil
[Notification Messages] mykey=false
I stedet for --msgbox kan du også bruge --sorry og --error hvis det er passende. Du kan for eksempel bruge kdialog --sorry 'Netværket kan ikke nås' eller kdialog --error 'Postkassen kan ikke åbnes'.
Det er også muligt at oprette meddelelsesfelter som accepterer svaret ja eller nej.
kdialog --yesno 'Vil du forbinde
til internettet?' echo $?| Returværdi | Betydning |
|---|---|
| 0 | Ja, o.k., Fortsæt |
| 1 | Nej |
| 2 | Annullér |
Sørg for at gemme resultatet i en variabel hvis du ikke bruger det direkte. Næste kommando fylder $? med en ny værdi. Du kan også bruge --dontagain her, husker det brugerens valg og returnerer det næste gang uden at vis dialogen igen.
Yderligere varianter er:
--warningyesnosom --yesno men med en anden ikon
--warningcontinuecancelMed knapperne og .
--warningyesnocancelMed knapperne , og . For eksempel:
kdialog --warningyesnocancel 'Vil du
gemme ændringerne?'kdialog --inputbox "Indtast dit navn:" "Dit navn"Resultatet skrives ud på standardudskriften. For at lægge det ind i en variabel kan du bruge name=$(kdialog --inputbox "Indtast dit navn:" "Dit navn"). Det sidste argument er valgfrit. Det bruges for at udfylde dialogen i forvejen.
password=$(kdialog --password "Indtast dit kodeord:")Tilvalget --dontagain virker ikke med --inputbox eller --password
Der er to dialoger som lader brugeren gøre et valg i en liste:
--menuLader brugeren vælge et objekt i en liste.
--checklistLader brugeren vælge et eller flere objekter i en liste.
city=$(kdialog --menu "Vælg en by" a London b Madrid c Paris d Berlin)$city blir a, b, c eller d.
city=$(kdialog --checklist "Vælg byer" a London off b Madrid on c Paris on d Berlin off)Madrid og Paris er standard. Resultatet med Madrid og Paris valgte bliver "b" "c".
Hvis du tilføjer flaget --separate-output, placerer den b og c på hver sin linje, hvilket gør det enklere at behandle resultatet.
file=$(kdialog --getopenfilename $HOME) file=$(kdialog --getopenfilename $HOME "*.png *.jpg|Image Files") file=$(kdialog --getsavefilename $HOME/SaveMe.png) file=$(kdialog --getexistingdirectory $HOME)
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Jeg ledte i lang tid efter en løsning på problemet med håndtering af personlig information for mit lille kontor, som skulle lade mig dele data, så min sekretær og jeg ville kunne dele kontakter, møder og så videre. Eftersom jeg er en KDE-brugere, havde jeg hørt tale om Kroupware-projektet, og ventede på at det skulle blive færdigt. Men da jeg så hvor kompliceret arkitekturen og indstillingen af Kolab serveren 1.0 (projektets serverside) var, gav jeg op for at vente på den nemmere Kolab 2.0. Under alle omstændigheder var Kolab klart for meget for mine behov. Heldigt nok fandt jeg en kort IRC-konversation på KDE's netjournal som handlede om at dele data uden infrastrukturen i Kolab... Min sandten, interessant!
For små kontorer og behov, kan du lade Kontact bruge delte data uden at behøve at installere Kolab-serveren eller en anden groupware-programserver. Det kan virke kun med en IMAP-server, som er nem at sætte op.
Mit scenario er en server med Debians ustabile version og KDE 3.4. Jeg har adgang til Kontact og andre vidunderlige GNU/Linux-programmer fra Windows med Cygwin/X, mens jeg venter på Wine-projektet for at kunne køre de sidste Windows-programmer jeg behøver (som ikke er tilgængelige under GNU/Linux). Jeg vil dele kontakter, begivenheder, aktiviteter og notitser med min sekretær.
Denne definition kommer fra ComputerUser.com High-Tech Dictionary:
Internet Message Access Protocol. En protokol som gør det muligt for en bruger at udføre visse funktioner for elektronisk post på en fjernserver i stedet for på en lokal maskine. Via IMAP kan brugeren oprette, fjerne eller skifte navn på brevmapper, hente nye breve, fjerne breve og udføre søgefunktioner for breve. En separat protokol kræves for at sende breve. Kaldes også for Internet Mail Access Protocol.
Det kan altså opfattes som en form af dataopbevaring. For at bruge det behøver du en IMAP-server, såsom Cyrus, Courier eller UW.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kolab giver mulighed for at dele data mellem forskellige klienter. Det gør det for eksempel muligt for din sekretær at bruge Outlook mens du bruger Kontact.
Du får en indstillingsgrænseflade som håndterer brugere, indstilling af e-mail-konto, en central LDAP-server for indstillingsdata og adressebog, filtrering af spam og virus, ferie-scripter, håndtering af lister med ledig-optaget, ressourcehåndtering (rum, biler), grupper, distributionslister, automatisk indbydelseshåndtering, etc.
Men det kan forårsage indledende indstillingsproblemer. For en nybegynder som jeg, betyder det et langt frustrerende mareridt, og for meget kompleksitet at håndtere når det omsider virker. Så, nej tak, jeg går til det enkle IMAP.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Mit valg er Cyrus, som er en del af et sæt programmer i Kolab, så hvis jeg går videre til Kolab i fremtiden, så er jeg i det mindste bekendt med det.
Lad os begynde installationen og indstillingen!
Log på som root.
#apt-get install cyrus21-imapd cyrus21-common cyrus21-admin cyrus21-client sasl-bin sasl2-binInstalling cyrus21-imapd...Installationen spørger om noget jeg ikke forstår om en søgeadresse... Jeg trykkede blot på Enter..
Installationen laver også brugeren cyrus som er i gruppen sasl (som laves automatisk), som er “ejeren” af alle Cyrus filer. Tilsidst kan du finde de nye processer cyrmaster og notifyd med ps -A.
Det egentlige problem med at indstille Cyrus er godkendelseskontrollen, kun fordi det ikke er trivielt og at jeg er en nybegynder, med begrænset kundskab om hvad jeg gør.
Cyrus kan bruge forskellige SASL-mekanismer (Simple Authentication and Security Layer), hvor standarden er sasldb (den opbevarer brugernavne og kodeord i den hemmelige SASL-fil sasldb), men også getpwent, kerberos4, kerberos5, PAM, rimap, shadow og LDAP understøttes.
Eftersom jeg ikke vil definere brugere og kodeord som adskiller sig fra dem som jeg bruger til adgang til min Linux®-maskine, vælger jeg mekanismen “shadow”, så Cyrus bruger Linux® kodeord til godkendelseskontrol.
For at gøre det skal man bede SASL om at bruge saslauthd som metode for godkendelseskontrol af kodeord, og derefter indstille saslauthd til at bruge “shadow” (eller “getpwent”) som godkendelseskontrolmekanisme.
O.k., lad os begynde!
Som root, ændr Linux kodeord for brugeren cyrus:
# passwd cyrusIndtast kodeordet du vil have (og kan huske). I dette eksempel bruger vi “cyrus” som administratorkodeord for cyrus.
# vi /etc/imapd.confsasl_pwcheck_method:saslauthdi stedet standardenauxprop
fjern tegnet # fra linjen:
#admins: cyrus
på denne måde kan du administrere cyrus, ved at logge på som brugeren cyrus. (Sikke en fantasi jeg har!)
# vi /etc/default/saslauthdFjern kommentaren fra linjen:
# START=yes
(ellers starter saslauthd ikke når maskinen startes, også selv om den refereres til i en /etc/rcx.d!)
og skriv i stedet for MECHANISMS="pam" i MECHANISMS="shadow". På denne måde køres kommandoen saslauthd -a når maskinen startes.shadow
Når du har afsluttet editoren, genstart sasl og cyrus.
For at teste IMAP:
su$cyrusimtest-m login -p imap localhost
Du bliver bedt om (brugerens) kodeord for cyrus, så skriv det.
Hvis godkendelseskontrollen for brugeren cyrus lykkes, vises følgende linjer:
S: L01 OK User logged in
Authenticated.For at afslutte, skriv . logout (dvs. punktum mellemrum “logout”)
Tilføj nu en bruger som hedder groupware og angive et kodeord for den, med de almindelige systemværktøjer. Den skal være i en gruppe uden privilegier, såsom nobody og kræver ikke en indlogningskal eller en hjemmemappe.
Nu skal jeg også oprette brugeren og IMAP i cyrus:
#cyradmefter at have skrevet kodeord for administratorsbrugeren--user cyrus localhostcyrus, får du prompternlocalhost>localhost>cmuser.groupwarelocalhost>lmlister brevmapperne du netop oprettedeuser.groupware(\HasNoChildren))localhost>quit
Du kan skrive help for at se en liste med tilgængelige kommandoer.
Du kan kontrollere hvad der er sket med:
#ls-l/var/spool/cyrus/mail/g/user/groupwaretotal 12 -rw------- 1 cyrus mail 4 Oct 29 20:55 cyrus.cache -rw------- 1 cyrus mail 155 Oct 29 20:55 cyrus.header -rw------- 1 cyrus mail 76 Oct 29 20:55 cyrus.index
Nu skulle du kunne forbinde med en IMAP-klient som brugeren groupware og se INBOX.
At vælge brevmappen INBOX er et magisk ord i IMAP-protokollen, en slags “alias” for mappestrukturen ovenfor. Klienten ser INBOX, og IMAP-serveren afbilder den på mappe- og filstrukturen i /var/spool/cyrus/mail/....
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Jeg forbinder til min GNU/Linux kontorsserver (en slags "sort kasse" uden skærm og tastatur) fra to Windows® 2000 maskiner med Cygwin/X, og bruger dem som X-Window servere (i en nær fremtid håber jeg at kunne erstatte begge med to Mini-itx tynde klienter som bruger LTSP). Med denne indstilling, kører alle brugere Kontact på samme maskine som Cyrus er installeret og kører (localhost).
For at få Kontact til at virke med IMAP, skal følgende skridt udføres:
Opret en IMAP-konto på Cyrus for pseudobrugeren groupware (allerede tidligere gjort)
Opret og indstil en IMAP-konto i KMail for at logge på som brugeren
Brug kresources til at få Kontact-komponenter til at virke med data som tages fra en IMAP-kilde
Aktivér groupwarefunktioner og opret tilsvarende undermapper for denne IMAP INBOX (hvis det ikke allerede er gjort)
Nyd af Kontact og del data via Cyrus IMAP
Log altså på KDE med den første “rigtige” brugerkonto som du vil give groupwarefunktioner.
Lad os oprette IMAP-kontoen i KMail.
Kør Kontact og vælg Brev (KMail-komponenten). Vælg ->+Konti+Modtag i menuen. Klik på knappen . Du bliver bedt om typen af e-mail-konto, vælg Ikke forbundet IMAP (ikke kun IMAP). Skriv derefter følgende data ind i fanebladet Generelt:
kontorEt navn som bruges til den “lokale” mappe som peger på IMAP-kontoen.
groupwareBrugeren i Cyrus som vi har valgt som “ejer” af alle kontordata
Kodeordet for brugeren groupware.
localhostHusk at i vort eksempel kører Kontact-klienten på samme maskine som IMAP-serveren
143Standarden
Afkryds opbevar IMAP-kodeord så du ikke bliver bedt om det næste gang du kører Kontact. Markér Aktivér kontrol af nye breve med jævne mellemrum og indstil en værdi i minutter.
Bemærk at vi har markeret kontotypen Ikke forbundet IMAP. Dette har den virkning at groupwareprogramdata opbevares “lokalt” på klienten (under hjemnemappen), og at det synkroniseres hver gang klienten forbinder. Dette virker meget ineffektivt, eftersom data fordobles mange gange (dvs. hvis du har 10 brugere som udnytter Kontact, har du 10+1 mængder data), men det er den eneste måde at få alt til at gå hurtigt, eftersom ved hver forbindelse skal Kontact hente alle data og lade KOrganizer og KAddressBook tolke dem. Hvis du bruger “ikke forbundet IMAP” opbevares data lokalt, og kun “delta” (dvs data som er ændret) sendes.
På den anden side, hvis brugerne kører KOrganizer på samme maskine som IMAP-serveren kører på, virker det rimeligt at bruge IMAP (som kaldes “forbundet IMAP”) for at spare plads, eftersom overføringshastigheden ikke bør være et problem. Men desværre virker det ikke, eftersom Kontact ikke automatisk opdaterer mappen Kalender med “forbundet IMAP”, så du ser ingen opdateringer når nogen tilføjer begivenheder (du skal manuelt skifte til programmet KMail og klikke på mappen Kalender). Desuden, når mappen Kalender læses ved start, vil du måske se et enormt flimmer og langsom opdatering af data.
Nu skal vi bede Kontact om at bruge IMAP som datakilde for de forskellige komponenter. Vælg i K-menuen, og kør kcmshell kresources. Vælg contact i dropned-feltet, klikke derefter på knappen og vælg Adressebog på IMAP-server via Kmail. Markér derefter den nye linje og klik på knappen . Gør det samme for calendar og notes.
Nu skal vi aktivere KMails groupwarefunktion (og som en konsekvens hele Kontact):
Vælg ->+Diverse+Groupware i menuen
Markér Aktivér IMAP-ressourcefunktion
Vælg Engelsk som Sprog for groupware-mapper (dette gøres i tilfælde af du allerede har mapper på IMAP-serveren som er oprettede af et andet program med et andet sprog).
Gå nu til Ressourcemapper er i konto og vælg undermappen Indbakke i mappen kontor.
Lad Skjul groupware-mapper umarkeret indtil videre, så vi kan se hvad der sker. Du kan komme tilbage hertil og markere det så snart alt er klart.
Når du klikker på O.k. vises: KMail laver nu nødvendige mapper for IMAP-ressourcen som undermapper til Indbakke
Hvis du ikke vil gøre dette, så klik på , så deaktiveres IMAP-ressourcen. Klik på (dette sker kun første gang med den første “rigtige” bruger). Du ser med det samme at i KMails mappetræ, under kontor+Indbakke er følgende undermapper lavet:
| Kalender |
| Kontakter |
| Noter |
| Opgaver |
| Journal |
hvis du nu skriver:
# ls-l /var/spool/cyrus/mail/g/user/groupware/drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Calendar drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Contacts drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Journal drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Notes drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Tasks -rw------- 1 cyrus mail 4 Oct 31 15:28 cyrus.cache -rw------- 1 cyrus mail 155 Oct 29 20:55 cyrus.header -rw------- 1 cyrus mail 76 Oct 31 15:28 cyrus.index
Som du ser er kontor/Inkorg ikke gemt lokalt i Kontacts nuværende brugers hjemmemappe, men i mapperne hos IMAP brugeren groupware.
Nu er Kontact klar til at arbejde og opbevare data der. I kalenderprogrammet, hvis KMail IMAP-kontoen har typen “ikke forbundet”, skal vinduet Kalender vise objektet IMAP-ressource med tre underobjekter, som er søgestier til filer i den lokale hjemmemappen. I stedet viser Kontakter-programmet underobjekter nedenfor IMAP-ressource.
Du kan nu logge på KDE med et andet brugernavn og indstelle in hans eller hendes Kontact-klient på lignende måde:
Åbn Kontact og tilføj en IMAP-konto i komponenten Brev, som angiver maskinen hvor Cyrus-serveren kører som vært (i mit tilfælde: 192.168.1.3).
Husk at markere Aktivér kontrol af nye breve med jævne mellemrum og indstelle en værdi i minutter. Når du bekræfter, bliver du ikke bedt om at oprette undermapper (eftersom de findes på IMAP-serveren), og du ser dem i mappetræet.
Aktivér groupware-funktioner for at kunne gemme data på IMAP-serveren.
Vær klar over at med “ikke forbunder IMAP” overføres data kun fra en klient til IMAP-serveren når klienterne forbinder for at kontrollere post. Så hvis du har Kontact-klienter med kontrol af nye brev med jævne mellemrum på for eksempel 5 minutter, har du i værste tilfælde en 10 minutters forsinkelse mellem tiden når begivenheden laves og når den vises for andre brugere.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Vær klar over at det er bekræftet at IMAP-implementeringen af Notitser i Kontact før end version 1.01 er fejlagtig, så denne indstilling virker ikke for dem. Hvis du ønsker at bruge dem, skal du bruge den foregående indstilling.
I foregående indstilling har vi samme “pseudobruger” som hedder groupware, som bruges af alle “rigtige” Kontact-brugere (dvs. tony, rohn, amanda, etc.) via IMAP-kontoen med dens indlogning og kodeord. Men på denne måde har alle rigtige brugere samme læse- og skriverettigheder som andre, eftersom alle forbinder som brugeren groupware til IMAP-serveren.
For at begrænse adgang for visse brugere (typisk for kun at give læsadgang), kan vi bruge ACL (Access Control Lists).
Vælg en undermappe til kontor i KMail, for eksempel Kalender, og højreklik med musen. Vælg fanebladet Egenskaber Adgangkontroll. Her kan du indtaste brugere som du vil give adgang til mappen og hvad de kan gøre.
Bare for at lave et eksperiment med at skifte begivenheder, giver vi “Alle” rettigheder til brugeren anna.
På niveauet cyrus (på maskinen som kører IMAP-serveren cyrus, med værktøjet Cyrus), skal vi først tilføje brugeren anna, så det bliver en bruger som genkendes af IMAP, og oprette en IMAP-mappe til hende.
Derefter logger vi på GNU/Linux som anna og starter Kontact. Som tidligere vist, indstiller vi en IMAP-konto i KMail med samme data men for brugeren (i stedet for pseudobrugeren groupware og dets kodeord, bruger vi anna og hendes kodeord).
I KMails mappetræ ser du følgende struktur denne gang: ->->->. Kontrollér indgangen (->) så har du også en “Indbakke” under “kontor”.
Aktivér nu KMails groupware-funktionalitet, og skriv som er en undermappe til “kontor” for Ressourcemapper er undermapper af.
Aktivér nu KMails groupware-funktionalitet, og skriv som er en undermappe til for Ressoursmapper er undermapper af.
Nu har du to mappegrene under “kontor”:
“Indbakke” med Kalender, Kontakter, Notitser, Opgaver og Journaler, som gemmes under anna i IMAP-mappen på IMAP-serveren.
“bruger” med undermappen “groupware” og undermapperne som anna har adgang til (i dette eksempel, Kalender og Opgaver)
Højreklik på “bruger” “Kalender” og kontrollér om den har typen Kalender (hvis ikke, ændres den til det), og desuden om “bruger” “Opgaver” har typen Opgaver.
I Kalender har du nu to tilgængelige IMAP-ressourcer at skrive til, så hvis du laver en ny begivenhed, bliver du spurgt hvilken der skal bruges (og hvis du lod den lokale ressource være tilgængelig, har du tre).
Du skal gå til det lille vindue nede til venstre i Kalenderen, det som viser tilgængelige ressourcer, og afmarkere dem som ikke peger på søgestien .groupware.directory (kig i slutningen af hver ressourcesøgesti).
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Jeg er en nybegynder, og har kun bidraget til denne guide med min tid og vilje. For kundskaberne skal jeg takke nogle personer i Freenode-kanaler for deres kompetence, tålmodighed og hjælpsomhed.
Særlig tak til:
For Cyrus IMAP delen i kanalen #cyrus:
[protagonist] Andy Morgan (morgan AT orst.edu)
[plixed] Okke Timm (okke.timm AT web.de)
For Kontact delen i kanalen #kontact:
[till] Till Adam (adam AT kde.org)
[dfaure] David Faure (faure AT kde.org)
[mdouhan] Matt Douhan (matt AT fruitsalad.org)
Mange tak allesammen!
Ja, og så migselv: [markit] Marco Menardi (mmenaz AT mail.com)
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Reference
KDE: http://www.kde.org
Kontacts hjemmeside: http://www.kontact.org
Kroupware-projektet http://www.kroupware.org
KDE-fællesskabets net-journal: http://wiki.kde.org
Wine-projektet http://www.winehq.org
Cygwin/X-projektet http://x.cygwin.com
LTSP-projektet http://www.ltsp.org
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indholdsfortegnelse
KDE har mange programmer, ofte med præfixet (eller indeholdende) bogstavet K. Navnene er i almindelighed selvforklarende, men det kan alligevel sommetider være svært at finde en passende pakke. Ved overførsel fra operativsystemer såsom Microsoft Windows® eller Apple Macintosh® kan visse besværligheder opstå med at finde et program til et bestemt job. Nedenfor er der en tabel med en udvidet K-menu og de respektive tilsvarende i Windows eller på Macintosh.
Tabel 30.1. Eksempeltabel
Sted i K-menuen | KDE-program | Tilsvarende i Windows® | Tilsvarende i Macintosh® | Noter | |
|---|---|---|---|---|---|
Filhåndtering | Konqueror (hjemmemappe) | Windows Explorer | Integreret filhåndtering, visning af indhold, afspiller og browser | ||
System- og brugerindstillinger | KControl | Kontrolcenter | |||
Kontor | Kontorssuite:
|
|
| ||
Personlig informationshåndtering:
|
| MS Outlook | Personlige informationshåndtering findes i Kontact. Alle andre af KDE's PIM-program integreres i det. | ||
Internet | Browser | Konqueror | MS Internet Explorer | Safari | Integreret filhåndtering browser, FTP-håndtering og generel visningskomponent. |
Instant message | Kopete
| MSN Messenger | Omfattende programmel for direkte meddelelser kompatibelt med flere netværk | ||
Chat (IRC) | KSirc | mIRC | |||
Multimedie | Musik og lyd | JuK | Windows® Media Player | ||
Cd/dvd-brænder | K3b | Nero | |||
Videoafspiller | Noatun | Windows® Media Player | |||
Lyd-cd-ripper | KAudioCreator | ||||
Lydkontrol | KMix | ||||
System | Systeminformation | KInfoCenter | |||
Terminal | Konsole | CMD | |||
Brugerhåndtering | KUser | Brugerhåndtering | |||
Pakkehåndtering | KPackage | Tilføj/fjern programmer | |||
Værktøjer | Arkivering | Ark | WinZip | ||
Kodeordshåndtering | KWallet | ||||
Teksteditor | Kate | Notesblok | |||
Relateret information
Mange flere KDE-programmer er tilgængelige fra KDE Extragear (se Kapitel 7, Programmer i KDE extragear for mere information) eller fra http://kde-apps.org.
Reference: http://kudos.berlios.de/kf/kf1.html
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
En af hovedmåderne du styrer programmer i KDE er via programmets menuer. De giver adgang til næsten alting du behøver at gøre med programmet. For at du nemmere skal huske hvor sager og ting er i menuerne, og for at hjælpe dig at lære dit nye program at kende, har menuerne et standardlayout. Det betyder at når du ved hvordan man åbner en fil i et program, ved du hvordan man åbner filer i alle KDE-programmer. Lad os tage en kig på standardmenuerne:
-menuen
Dette laver et nyt, tomt dokument på passende måde i programmet du bruger. For eksempel i Kate (KDE's avancerede teksteditor) laver det en ny tekstfil.
Menupunktet viser KDE's dialog “Åbn fil”, hvor du kan vælge en fil at åbne i programmet du bruger. Dialogen “Åbn fil” er også standardiseret, og den er altså ens for alle KDE-programmer. Du kan tage finde ud af mere om hvordan denne dialog bruges på et andet sted i denne vejledningen.
Du bemærkede formodentlig at menupunktet har tre punkter (...) efter indganges navn. Det betyder at klikke på indgangen åbner en dialog af en slags. Hvis du laver nogle ændringer i dialogen som vises, får de ingen effekt før du klikker på knappen i dialogen. Du kan altid ignorere alle ændringer du lavede, og lukke dialogen, ved at klikke på knappen .
Dette menupunkt gemmer alle ændringer som du har lavet i filen som du for øjeblikket arbejder med. Hvis dette er første gang du gemmer filen, vises KDE's dialog “Gem fil”, og spørger dig efter navn og sted at gemme filen.
Menupunktet gemmer filen du arbejder på med et andet navn. Dialogen “Gem fil” vises, og du kan vælge navn og sted som sædvanligt. Bemærk at efter du gemmer filen med , arbejder du på den nye fil. Hvis du gemmer ændringer, gemmes de med det nye filnavn. For at klargøre dette, lad os tage et eksempel:
Du arbejder på en fil som hedder hej.txt som indeholder teksten “Hej, allesammen!”
Du bruger menupunktet for at gemme filen med et nyt navn ny_hej.txt.
Du tilføjer teksten “Godt at mødes!” i filen, og bruger menupunktet for at gemme ændringen.
ny_hej.txt teksten “Hej, allesammen! godt at mødes!”, mens filen hej.txt kun indeholder teksten “Hej, allesammen!”. Dette menupunkt viser KDE's dialog “Udskriv”, for at udskrive nuværende dokument. Du kan finde mere information om tilgængelige tilvalg i denne dialog i “Udskrivning fra programmer”.
Dette menupunkt lukker nuværende dokument. Hvis du har lavet nogle ændringer siden du senest gemte dokumentet, bliver du spurgt om du vil gemme ændringerne. Du kan vælge at eller ændringerne. Hvis du egentlig ikke ville lukke filen, klik blot på .
Brug dette til at lukke programmet du bruger. Hvis du har ændringer i nogen filer som ikke er gemt, bliver du spurgt om du vil gemme dem.
-menuen
Brug dette menupunkt til at fortryde effekten af den seneste handling som du udførte i programmet. Hvis du for eksempel fjernede en tekstlinje, skulle menupunktet få linjen tilbage.
Brug dette menupunkt til at udføre den seneste handlingen som du fortrød med menupunktet . Hvis du for eksempel har genetableret en fjernet tekstlinje med som i eksemplet ovenfor, vil udføre handlingen at fjerne linjen igen.
Dette menupunkt klipper den nuværende markerings indhold ud til klippebordet. Se “Brug af klippebordet” for mere information.
Dette menupunkt kopierer den nuværende markerings indhold til klippebordet. Se “Brug af klippebordet” for mere information.
Dette menupunkt indsætter indholdet på klippebordet i nuværende dokument. Klippebordets indhold indsættes der hvor markøren er placeret for øjeblikket.
Brug dette til at markere hele nuværende dokument.
Dette menupunkt viser dialogen Find tekst som du kan bruge til at søge efter et vist ord eller en vis sætning i det nuværende dokument.
Brug dette til at finde næste forekomst af den seneste tekst som du søgte efter med .
menuen
I dialogen som vises med dette menupunkt kan du ændre genvejstasterne som bruges af programmet. Se “Indstil tastatursgenveje”.
I dialogen som vises med dette menupunkt kan du ændre hvilke knapper som vises i programmets værktøjslinjer. Se “Indstilling af værktøjslinjer”.
I dialogen som vises med dette menupunktet kan du ændre underretninger (lyd, fejlmeddelelse, etc.) som bruges af programmet. Se “Indstil bekendtgørelser”.
I dialogen som vises med dette menupunkt kan du ændre indstillinger som angår hvordan programmet virker i almindelighed.
Starter KDE's Hjælpesystem startende med
hjælpesiderne for KApp (dette dokument).
Ændrer musemarkøren til en kombination af en pil og et
spørgsmålstegn. Klik på punkter indenfor KApp vil åbne et
hjælpevindue (hvis der findes et for dette punkt) der forklarer punktets
funktion.
Åbner problemrapport dialogen hvor du kan rapportere en fejl eller bede om en “ønskeseddel” egenskab.
Dette vil vise version og forfatterinformation.
Dette viser KDE versionen og anden basal information.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Problemer der ikke er
Program fryser (sådan dræbes det)
Ting vil ikke åbne
Den skræmmende sammenbrudsdialog
Rapportér programfejl
Flere ressourcer
Et forkert indstillet netværk kan ofte være grunden til at KDE-programmer starter langsomt, eller i værste tilfælde ikke starter i det hele taget. En X-Server har en meget kraftfuld klient-server grænseflade og er meget netværksafhængig.
X bruger værtsnavnet til at oprette en entydig nøgle for godkendelseskontrol, og til at regne ud hvor (via $DISPLAY) selve vinduerne som tegnes op på skærmen er. Hvis maskinen ikke kender sit eget navn, bruger den overdrevet lang tid at forsøge slå sig selv op, en skæbne som du kan undgå ved blot at lære maskinen hvad dens eget navn er.
Tjek filen /etc/hosts og sørg for dig om at der er en indgang for localhost som ligner dette længst oppe i filen (efter eventuelle kommentarer).
127.0.0.1 localhost
Du bør også tilføje maskinens fuldstændige domænenavn, korte navn og den almindelige IP-adresse hvis den har en statisk IP-adresse. Hvis din IP-adresse tildeles dynamisk med DHCP, kan du helt enkelt bruge adressen for tilbagekoblingsenheden.
127.0.0.1 hal.btl hal (for dhcp) 192.168.0.1 hal.btl hal (static)
Sørg for om at din brandmur ikke er så restriktiv at den stopper pakker til tilbagekoblingsenheden. Hvis standardreglen for kæden INPUT i iptables for eksempel er indstillet til noget andet end ACCEPT, forårsager det ydelsesproblemer i X. For at kontrollere det, kan du indtaste:
%iptables-save|greplo-AINPUT-ilo-jACCEPT
Reglen -A INPUT -i lo -j ACCEPTDROP i kæden OUTPUT).
Nogle gange når du starter et program, åbner det ikke det forventede vindue. Her er nogle spørgsmål at besvare og nogle skridt der kan hjælpe til at afdække problemet.
Hvis det gjorde (du har f.eks. klikket på et ikon på desktoppen som før har virket), så ligger problemet sandsynligvis ikke hos selve afvikleren.
Hvis du imidlertid plejer at starte dit program via et ikon på Kicker og denne gang har startet det via et desktop-ikon, så er det muligvis afvikleren der er problemet.
Foo
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Nogle grundlæggende informationer der kan opfordre folk til at bidrage til KDE, oplysninger om hvad der er tilgængeligt, hvordan man kan starte.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indholdsfortegnelse
KDE er skrevet af KDE-holdet som har ophavsret på systemet.
KDE-dokumentationsholdet har ophavsret 2006 på denne vejledning. De medvirkende er som følger:
(tomalbers AT kde.nl)(bastian AT kde.org)Skrev de noter der blev til Del VI, “KDE for administratorer”
(gbell72 AT rogers.com)(garycramblitt AT comcast.net)Skrev Kapitel 15, Tilgængelighed.
(faure AT kde.org)(goutte AT kde.org)(francisg AT gmail.com)Korrekturlæsning og opdatering af forskellige dele.
Skrev “Brug af KDE som root”.
Skrev “KTTS - Tekst-til-tale”.
Genskrev Kapitel 14, KDE-undervisning.
(groot AT kde.org)(jes.hall AT kdemail.net)Skrev “Udseende & temaer”.
Skrev “Desktop”.
Skrev “Internet & netværk”.
Skrev “KDE-komponenter”.
Skrev “Tilkoblinger”.
Skrev “Strømstyring”.
Skrev “Regional & tilgængelighed”.
Skrev “Netværk og X”.
(annma AT kde.org)Korrekturlæsning og opdatering af forskellige dele.
(rich AT kde.org)Skrev afsnittene om kstart og ksystraycmd.
(p.s.nuttall AT dur.ac.uk)(s.a.robson AT sms.ed.ac.uk)Tog skærmbillederne til “Spille musik”, “At rippe lyd-cd'er i KDE”, “Filhåndteringen” og Kapitel 15, Tilgængelighed.
(phil AT kde.org)Gennemlæsning og korrektur.
Skrev “Log på og af”.
Skrev “Brug af klippebordet”.
Skrev “Indstil programmer”.
Opmærkede dele af Del VI, “KDE for administratorer”
(antrix AT gmail.com)Skrev “At rippe lyd-cd'er i KDE”.
(robert_angie AT ozemail.com.au)Skrev “Start programmer”.
(carlosdgtorres AT gmail.com)(titeuf AT ph34rus.org)(lauri AT kde.org)Opridsede strukturen.
Skrev “Få hjælp”.
Opmærkede dele af Del VI, “KDE for administratorer”
(christian.weickhmann AT gmx.de)Skrev “Filhåndteringen”.
Skrev “Skifte sessioner”.
Dansk oversættelse Erik Kjær Pedersen (erik AT binghamton.edu)
Dokumentation er udgivet under betingelserne i GNU Free Documentation License.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team