summaryrefslogtreecommitdiffstats
path: root/tde-i18n-da/docs/tdesdk/tdecachegrind/index.docbook
blob: aa8318c7ffae8602a03bb2ab078cf7c6651e6c25 (plain)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
367
368
369
370
371
372
373
374
375
376
377
378
379
380
381
382
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
393
394
395
396
397
398
399
400
401
402
403
404
405
406
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
420
421
422
423
424
425
426
427
428
429
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
442
443
444
445
446
447
448
449
450
451
452
453
454
455
456
457
458
459
460
461
462
463
464
465
466
467
468
469
470
471
472
473
474
475
476
477
478
479
480
481
482
483
484
485
486
487
488
489
490
491
492
493
494
495
496
497
498
499
500
501
502
503
504
505
506
507
508
509
510
511
512
513
514
515
516
517
518
519
520
521
522
523
524
525
526
527
528
529
530
531
532
533
534
535
536
537
538
539
540
541
542
543
544
545
546
547
548
549
550
551
552
553
554
555
556
557
558
559
560
561
562
563
564
565
566
567
568
569
570
571
572
573
574
575
576
577
578
579
580
581
582
583
584
585
586
587
588
589
590
591
592
593
594
595
596
597
598
599
600
601
602
603
604
605
606
607
608
609
610
611
612
613
614
615
616
617
618
619
620
621
622
623
624
625
626
627
628
629
630
631
632
633
634
635
636
637
638
639
640
641
642
643
644
645
646
647
648
649
650
651
652
653
654
655
656
657
658
659
660
661
662
663
664
665
666
667
668
669
670
671
672
673
674
675
676
677
678
679
680
681
682
683
684
685
686
687
688
689
690
691
692
693
694
695
696
697
698
699
700
701
702
703
704
705
706
707
708
709
710
711
712
713
714
715
716
717
718
719
720
721
722
723
724
725
726
727
728
729
730
731
732
733
734
735
736
737
738
739
740
741
742
743
744
745
746
747
748
749
750
751
752
753
754
755
756
757
758
759
760
761
762
763
764
765
766
767
768
769
770
771
772
773
774
775
776
777
778
779
780
781
782
783
784
785
786
787
788
789
790
791
792
793
794
795
796
797
798
799
800
801
802
803
804
805
806
807
808
809
810
811
812
813
814
815
816
817
818
819
820
821
822
823
824
825
826
827
828
829
830
831
832
833
834
835
836
837
838
839
840
841
842
843
844
845
846
847
848
849
850
851
852
853
854
855
856
857
858
859
860
861
862
863
864
865
866
867
868
869
870
871
872
873
874
875
876
877
878
879
880
881
882
883
884
885
886
887
888
889
890
891
892
893
894
895
896
897
898
899
900
901
902
903
904
905
906
907
908
909
910
911
912
913
914
915
916
917
918
919
920
921
922
923
924
925
926
927
928
929
930
931
932
933
934
935
936
937
938
939
940
941
942
943
944
945
946
947
948
949
950
951
952
953
954
955
956
957
958
959
960
961
962
963
964
965
966
967
968
969
970
971
972
973
974
975
976
977
978
979
980
981
982
983
984
985
986
987
988
989
990
991
992
993
994
995
996
997
998
999
1000
1001
1002
1003
1004
1005
1006
1007
1008
1009
1010
1011
1012
1013
1014
1015
1016
1017
1018
1019
1020
1021
1022
<?xml version="1.0" ?>
<!DOCTYPE book PUBLIC "-//KDE//DTD DocBook XML V4.2-Based Variant V1.1//EN" "dtd/kdex.dtd" [
  <!ENTITY tdecachegrind '<application
>KCachegrind</application
>'>
  <!ENTITY cachegrind "<application
>Cachegrind</application
>">
  <!ENTITY calltree "<application
>Calltree</application
>">
  <!ENTITY callgrind "<application
>Callgrind</application
>">
  <!ENTITY valgrind "<application
>Valgrind</application
>">
  <!ENTITY oprofile "<application
>OProfile</application
>">
  <!ENTITY kappname "&tdecachegrind;">
  <!ENTITY package "tdesdk">
  <!ENTITY % addindex "IGNORE">
  <!ENTITY % Danish "INCLUDE">
]>

<!-- ................................................................ -->

<book lang="&language;">

<bookinfo>
<title
>&tdecachegrind;-håndbogen</title>

<authorgroup>
<author
><firstname
>Josef</firstname
> <surname
>Weidendorfer</surname
> <affiliation
> <address
><email
>Josef.Weidendorfer@gmx.de</email
></address>
</affiliation>
</author>

&rune.laursen.role; 

</authorgroup>

<copyright>
<year
>2002-2004</year>
<holder
>Josef Weidendorfer</holder>
</copyright>
<legalnotice
>&FDLNotice;</legalnotice>

<date
>2004-07-27</date>
<releaseinfo
>0.4.6</releaseinfo>

<abstract>
<para
>&tdecachegrind; er et værtøj til visualisering af profileringsdata, skrevet til &kde;-miljøet. </para>
</abstract>

<keywordset>
<keyword
>KDE</keyword>
<keyword
>tdesdk</keyword>
<keyword
>Cachegrind</keyword>
<keyword
>Callgrind</keyword>
<keyword
>Valgrind</keyword>
<keyword
>Profilering</keyword>
</keywordset>

</bookinfo>


<chapter id="introduction">
<title
>Indledning</title>

<para
>&kappname; er en browser til data produceret af profileringsværktøjer. Dette kapitel forklarer hvad profilering er til for, hvordan det gøres og giver nogle eksempler på nogle profileringsværktøjer der er til rådighed. </para>

<sect1 id="introduction-profiling">
<title
>Profilering</title>

<para
>Når du udvikler et program, er et af de sidste skridt, at gøre det så hurtigt som muligt (men stadigvæk rigtigt). Du vil ikke sløse tiden væk på at optimere funktioner som sjældent bruges. Derfor skal du vide i hvilke dele af programmet den største del af tiden bruges. </para>

<para
>For sekventiel kode er det ofte tilstrækkeligt at samle statistiske data om programmets karakteristika ved kørselstidspunktet, som f.eks. tiden der forbruges i funktioner og kodelinjer. Dette kaldes profilering. Programmet køres under kontrol af et profileringsværktøj, som giver en opsummering i slutningen af programkørslen. I modsætning til dette skyldes ydelsesproblemer i parallel kode, ofte at en processor venter på data fra en anden. Da denne ventetid er svær at henføre til programkode, er det bedre at generere tidsstemplede begivenhedsspor. KCachegrind kan ikke visualisere denne type af data. </para>

<para
>Efter en analyse af de producerede profileringsdata, er det nemt at finde problemfyldte områder og flaskehalse i koden. F.eks kan antagelser om antallet af kald kontrolleres og de identificerede kodeområder kan optimeres. Efter ændringen bør optimeringens effekt verificeres på ny, med endnu en profileringskørsel. </para>
</sect1>

<sect1 id="introduction-methods">
<title
>Profileringsmetoder</title>

<para
>For præcist at kunne måle den forbrugte tid eller begivenheder der sker i et kodeområde, f.eks. en funktion, er det nødvendigt at indsætte yderligere målekode før og efter det givne område. Denne kode læser tiden eller en global begivenhedstæller og beregner forskelle. Derfor skal den oprindelige kode ændres før kørslen. Dette kaldes instrumentering. Instrumentering kan udføres af programmøren selv, oversætteren eller af kørselssystemet. Eftersom interessante kodeområder normalt er indlejrede påvirker selve målingen altid måleresultaterne i sig selv. Derfor skal instrumentering altid udføres selektivt og resultaterne skal fortolkes med forsigtighed. Dette gør naturligvis ydelsesanalyse vha. eksakt måling, til en meget vanskelig proces.</para>

<para
>Præcis måling er mulig fordi hardwaretællere (inklusive tællere der optælles én gang pr. klokpuls), som er til rådighed i moderne processorer, optælles hver gang der sker en begivenhed. Da vi gerne vil henføre begivenheder til kodeområder, ville vi uden tællerne, være nødt til at håndtere hver eneste begivenhed, ved selv at skulle optælle en tæller for kodeområdet. At gøre dette i software er naturligvis ikke muligt. Under antagelsen af at der er en ens fordeling af begivenheder i kildekoden, når man kun ser på hver n'te begivenhed i stedet for hver eneste, har vi konstrueret en målemetode som er mulig at finindstille mht. omkostninger. Dette kaldes at sample. Tidsbaseret sampling benytter en tæller til jævnligt at se på programtælleren til at lave et histogram af programkoden. Begivenhedsbaseret sampling udnytter hardwaretællere i moderne processorer og bruger en tilstand hvor en interrupt håndtering kaldes ved tællerunderløb, hvorved der genereres et histogram af den tilsvarende fordeling f begivenheder. I håndteringen gen-initialiseres begivenhedstælleren altid til samplingmetodens n. Fordelen ved sampling er at koden ikke skal ændres. Det er dog stadig et kompromis. Den ovenstående antagelse bliver mere korrekt når n er et lille tal, men jo mindre værdi af n, jo højere er omkostningerne til interrupthåndteringen.</para>

<para
>Endnu en målemetode er at simulere det der sker i computersystemet når noget given kildekode eksekveres, dvs. kørselsdrevet simulering. Denne simulering er naturligvis altid afledt af en mere eller mindre præcis model af maskinen. Til meget detaljerede modeller, der kommer meget tæt på virkeligheden, kan simuleringstiden i praksis være uacceptabelt stor. Fordelen er at vilkårligt kompleks målings- og simuleringskildekode kan indsættes i noget given kildekode uden at påvirke resultaterne. At gøre dette lige før kørslen (kaldes, kørselstidsinstrumentering), ved at bruge den oprindelige kørbare, er meget komfortabelt for brugeren. Metoden er brugbar når man kun simulerer dele af en maskine og med en simpel model. Desuden er resultater produceret af en simpel model meget lettere at tolke. Problemet med rigtig hardware, er at resultaterne ofte viser overlappende effekter fra forskellige dele af maskinen.</para>
</sect1>

<sect1 id="introduction-tools">
<title
>Profileringsværktøjer</title>

<para
>Mest kendt er GCC's profileringsværktøj <application
>gprof</application
>.Du skal kompilere programmet med flaget <option
>-pg</option
>, køre programmet for at oprette filen <filename
>gmon.out</filename
>, som kan oversættes til læsbar form med <command
>gprof</command
>. En ulempe er kompileringsskridtet for at forberede det kørbare program, som også skal linkes statisk. Denne metode kaldes oversættergenereret instrumentering. Den måler kaldbuer der sker blandt funktioner og i henhold til kaldtællinger i forbindelse med tidsbaseret sampling, der giver et histogram over tidsfordelingen i koden. Ved at udnytte begge typer oplysninger, er det muligt, heuristisk at beregne iberegnet tid i funktioner, dvs. tiden forbrugt i en funktion inklusive alle funktioner der kaldes fra denne funktion </para>

<para
>For præcis måling af begivenheder, eksisterer der biblioteker med funktioner, der er i stand til at udlæse hardwareydelsestællere. De mest kendte her er PerfCtr patchen til Linux og de arkitekturuafhængige biblioteker PAPI og PCL. Der er dog stadig behov for præcise målinger som forklaret i det ovenstående. Enten benytter man bibliotekerne for sig selv eller også benytter man automatiserede instrumenteringssystemer som ADAPTOR (til FORTRAN kildekodedokumentation) eller DynaProf (kodeindsættelse via. DynInst).</para>

<para
>&oprofile; er et profileringsværktøj til Linux. Det benytter sampling.</para>

<para
>På mange måder er brug af Cachegrind eller Callgrind, en behagelig måde at udføre profilering på. De er begge simulatorer der benytter kørselstidsinstrumenteringsskelettet &valgrind;. Fordi der ikke er noget behov for at tilgå hardwaretællere (ofte vanskeligt med dagens Linux-distributioner) og fordi de binære filer der skal profileres ikke behøver ændringer, er det et godt alternativ til andre profileringsværktøjer.Ulempen ved hastighedstab ved simulering, kan reduceres ved at udføre simuleringen, kun på de interessante steder i programmet og måske kun i et par iterationer af en løkke. Uden målings- eller simuleringsinstrumentering, ses der ved brug af Valgrind kun et hastighedstab i størrelsesordenen 3-5. Når der kun benyttes kaldgrafen og kaldtælling kan cachesimulatoren slås helt fra. </para>

<para
>Cachesimulering er det første skridt på vejen til ca. realtider, eftersom kørselstiden på moderne systemer, er meget følsom overfor udnyttelsen af cache, små hurtige buffere, som accelererer gentagen tilgang til samme hukommelsesceller. &cachegrind; udfører cachesimulering ved at opfange hukommelsestilgang. De data der produceres, omfatter antallet af instruktioner, adgange til instruktion/datahukommelse og ikke ramt cache i første og andetniveaus cacher og relaterer det til kildekodelinjer og funktioner i programmet som kører. Ved at kombinere disse ikke ramt-tællinger ved brug af typisk ikke ramt-latens, kan den forbrugte tid estimeres. </para>

<para
>Callgrind er en udvidelse af &cachegrind; der opbygger kaldgrafen for et program uden videre &ie; hvordan funktionerne kalder hinanden og hvor mange begivenheder der sker mens en funktion køres. Desuden kan de profildata der skal indsamles, blive adskilt af tråde og kaldkæde-sammenhænge. Den kan sørge for profilering af data på instruktionsniveau for at tillade annotering af disassembled kode. </para>
</sect1>

<sect1 id="introduction-visualization">
<title
>Visualisering</title>

<para
>Profileringsværktøjer producerer typisk store mængder af data. Ønsket om nemt at kunne browse op og ned i kaldgrafen, sammen med hurtig skift i sorteringen af funktioner og visning af forskellige begivenhedstyper, tilskynder til et program med en grafisk brugerflade. </para>

<para
>&kappname; er visualisering af profildata og opfylder dermed disse ønsker. Selvom det er oprindelig er programmeret med browsing af data fra &cachegrind; og &calltree; in mente, er der konvertere til rådighed der kan vise profildata fra andre værktøjer. I appendikset gives der en beskrivelse af Cachegrind/Callgrind filformatet. </para>

<para
>Udover en liste af funktioner sorteret i henhold til eksklusiv- eller inklusivomkostningsmetrik og efter valg, grupperet efter kildefil, delt bibliotek eller C++-klasser, &kappname; er der også mulighed for forskellige grafvisninger for en valgt funktion. <itemizedlist>
<listitem
><para
>en kaldgrafvisning, som viser en sektion af kaldgrafen omkring den markerede funktion</para>
</listitem>
<listitem
><para
>en træ-kort-visning som tillader en at visualisere indlejrede kaldrelationer til hinanden, med inklusivomkostningsmetrik til hurtig visuel detektion af problemfyldte funktioner,</para>
</listitem>
<listitem
><para
>kildekode og disassemblerannotationsvisninger, der giver mulighed for at se detaljer af omkostninger relativt til kildekodelinjer og assemblerinstruktioner.</para>
</listitem>
</itemizedlist>

</para>
</sect1>
</chapter>

<chapter id="using-tdecachegrind">
<title
>Brug af &tdecachegrind;</title>

<sect1 id="using-profile">
<title
>Opret data til visning</title>

<para
>Først vil man generere ydelsesdata, ved at måle aspekter af et programs karakteristik ved kørsel, ved at bruge et profileringsværktøj. &tdecachegrind; indeholder ikke noget profileringsværktøj, men udmærker sig når det bruges i kombination med &callgrind;. Det kan også, ved at anvende en konverter, bruges til at visualisere data produceret af &oprofile;. Selvom dette ikke er denne manuals opgave at dokumentere profilering med disse værktøjer, får næste sektion dig hurtigt i gang med en kort guide. </para>

<sect2>
<title
>&callgrind;</title>

<para
>&callgrind; er til rådighed fra<ulink url="http://tdecachegrind.sf.net"
> http://tdecachegrind.sf.net</ulink
> Læg mærke til at det tidligere hed &calltree; ,men dette navn var misvisende. </para>

<para
>Normalt bruges <application
>callgrind</application
> som præfiks på kommandolinjen når du starter dit program, således:til præfiks kommando linje til start program<application
></application
> tommer<blockquote
><para
><command
></command
></para
></blockquote
> program a fil<filename
></filename
> Indlæst&tdecachegrind;. </para>

<para
>Mere avanceret brug ville være at dumpe profildata hver gang en given funktion i din applikation bliver kaldt. F.eks. for <command
> konqueror</command
> for at se profildata kun for optegning af en netside, kunne man vælge at dumpe data hver gang man vælger vis/genopfrisk. Dette svarer til at kalde <symbol
>KonqMainWindow::slotReload</symbol
>. Brug<blockquote
><para
><command
> callgrind --dump-before=KonqMainWindow::slotReload konqueror</command
></para
></blockquote
>. Dette producerer flere profildatafiler med et ekstra sekventielt nummer i slutningen af filnavnet. En fil uden et sådant nummer (som kun ender på proces-PID) produceres også. Ved at indlæse filen i &tdecachegrind;, indlæses alle de andre også og kan ses i partoversigten og partlisten. </para>

</sect2>

<sect2>
<title
>&oprofile;</title>

<para
>&oprofile; er tilgængelig fra <ulink url="http://oprofile.sf.net"
> http://oprofile.sf.net</ulink
>. Følg installationsinstruktionerne på siden. Kontrollér dog først om ikke din distribution allerede har en pakke til rådighed (som SuSE). </para>

<para
>Profilering af hele systemet er kun tilladt for root, fordi alle handlinger på systemet kan observeres. Derfor skal man gøre det følgende som root. Først konfigureres profileringsprocessen, vha. GUI <command
>oprof_start</command
> eller med kommandolinjeværktøjet  opcontrol. Standardkonfigurationen bør være timertilstand (se introduktionen). For at begynde målingen køres <command
>opcontrol -s</command
>. Dernæst køres applikationen du er interesseret i og bagefter udføres <command
>opcontrol -d</command
>. Dette udskriver måleresultaterne til filer under kataloget <filename
>/var/lib/oprofile/samples</filename
>. For at kunne visualisere dataene i &tdecachegrind; udføres dette i et tomt katalog: <blockquote
><para
><command
> opreport -gdf | op2callgrind </command
></para
></blockquote
>. Dette producerer en masse filer, en for hvert program der kørte på systemet. Filerne kan indlæses i &tdecachegrind; hver for sig. </para>

</sect2>
</sect1>

<sect1 id="using-basics">
<title
>Grundlæggende om brugergrænseflade</title>

<para
>Når &tdecachegrind; starter med en profildatafil som argument eller efter at have indlæst en med Fil/Åbn, vil du se en sidebar med funktionslisten til venstre og hovedparten, et område med grafer, til højre. Grafområdet kan indstilles arbitrært, så det kan vise flere grafer på én gang. </para>

<para
>Ved første opstart er dette område opdelt i en top- og en bunddel, hver med forskellige grafer der kan vælges med faneblade. Brug kontekstmenuen i fanebladene for at flytte grafvisninger og justér opdelerne mellem graferne. For hurtigskift mellem de forskellige graflayouter, bruger du Vis/Layout/Duplikér, ændr layout og skift mellem layouter med Vis/Layout/Næste (eller endnu bedre, de respektive tastaturgenveje.) </para>

<para
>Vigtigt for visualiseringen er den aktive begivenhedstype. For &callgrind; er den f.eks. ikke-ramt cache eller cyklusestimering. For &oprofile; er den "Timer" i den simpleste form. Du kan ændre begivenhedstypen via en kombinationsboks i værktøjslinjen eller i begivenhedstypevisningen. Når du vælger funktionen <symbol
>main</symbol
> og ser på kaldgrafen, vises der et overblik over kørselstidskarakteristikken. Der kan du se kald der sker i dit program. Læg mærke til at kaldgrafen kun viser funktioner med et højt antal begivenheder. Ved at dobbeltklikke på funktionen i grafen, ændres den så der vises kaldte funktioner omkring den markerede. </para>

<para
>For at udforske grænsefladen yderligere, bør du, udover at se i denne håndbog, også se nærmere på dokumentationen på hjemmesiden <ulink url="http://tdecachegrind.sf.net"
> http://tdecachegrind.sf.net</ulink
>. Derudover har hver kontrol i &tdecachegrind; <quote
>Hvad er dette</quote
> hjælp. </para>
</sect1>

</chapter>


<chapter id="tdecachegrind-concepts">
<title
>Grundlæggende begreber</title>

<para
>Dette kapitel forklarer nogle koncepter i &tdecachegrind; og introducerer udtryk brugt i grænsefladen. </para>

<sect1 id="concepts-model">
<title
>Datamodel til profildata</title>

<sect2>
<title
>Omkostningentiteter</title>

<para
>Omkostningsoptælling af begivenhedstyper (som ikke-ramt L2) skyldes omkostningsentiteter i forbindelse med kildekode eller datastrukturer i et givet program. Omkostningsentiteter kan være ikke blot simpel kode eller datapositioner, men også positionstupler. F.eks. et kald har en kilde og et mål eller en dataadresse kan have en datatype og en kodeposition hvor allokeringen er foregået. </para>

<para
>Omkostningsentiteterne KCachegrind kender til er givet i det følgende. Simple positioner:<itemizedlist
> <listitem
><para
> Instruktion. En assemblerinstruktion ved en specificeret adresse. </para
></listitem
> <listitem
><para
> Kildelinje i en funktioner. Alle instruktioner som oversætteren (via fejlsøgningsinformation) kortlægger til en given linje i kildekoden angivet ved kildefilnavn og linjenummer og som eksekveres i sammenhæng med en eller anden funktion. Sidstnævnte er nødvendig fordi en linje i en inlined funktion kan optræde i forbindelse med flere funktioner. Instruktioner uden kortlægning til en egentlig kildelinje, kortlægges til linje nummer 0 en en fil "???". </para
></listitem
> <listitem
><para
> Funktion. Alle kildelinjer i en given funktion udgør funktionen selv. En funktion er angivet ved sit navn og placering i et binært objekt, hvis et sådant er til rådighed. Sidstnævnte behøves fordi binære objekter i et enkelt program, kan indeholde funktioner med det samme navn (disse kan tilgås f.eks. med dlopen/dlsym, kørselstidslinkeren bestemmer funktioner i en given søgerækkefølge i de benyttede binære objekter). Hvis et profileringsværktøj ikke kan detektere en funktions symbolnavn, f.eks. pga. manglende fejlsøgningsinformation, bruges typisk enten adressen af den første udførte instruktion eller "???". </para
></listitem
> <listitem
><para
> Binært objekt. Alle funktioner hvis kode er indenfor et binært objekts rækkevidde. Enten den primære eksekverbare eller et delt bibliotek. </para
></listitem
> <listitem
><para
> Kildefil. Alle funktioner hvis første instruktioner kan kortlægges til en linje i den givne kildefil. </para
></listitem
> <listitem
><para
> Klasse. Funktioners symbolnavne er typisk ordnet hierakisk i navnerum. F.eks. C++ navnerum eller klasser i objektorienterede sprog. En klasse kan således indholde funktioner fra klassen eller indlejrede klasser. </para
></listitem
> <listitem
><para
> Profilpart. I en vis tidssektion af en profilering, med en given tråd-ID, proces-ID og kommandoeksekveret. </para
></listitem
></itemizedlist
> Som det ses på listen, definerer én omkostningsentitet ofte en anden. Derfor er der et medregningshieraki af omkostningsentiteter, som burde være indlysende ud fra beskrivelsen herover. </para>

<para
>Positionstupler: <itemizedlist
> <listitem
><para
> Kald fra instruktionsadresse til målfunktion. </para
></listitem
> <listitem
><para
> Kald fra kildelinje til målfunktion. </para
></listitem
> <listitem
><para
> Kald fra kildefunktion til målfunktion. </para
></listitem
> <listitem
><para
> (U)betinget spring fra kilde til målinstruktion. </para
></listitem
> <listitem
><para
> (U)betingent spring fra kilde til mållinje. </para
></listitem
> </itemizedlist
> Spring mellem funktioner er ikke tilladte eftersom det ikke giver nogen mening i en kaldgraf. Derfor skal kontruktioner som undtagelseshåndtering og lange hop, oversættes til at poppe på kaldstakken når behovet opstår. </para>

</sect2>



<sect2>
<title
>Begivenhedstyper</title>

<para
>Tilfældige begivenhedstyper kan angives i profildataen, ved at navngive dem. Deres omkostning relateret til omkostningsentitet er et 64 bit heltal. </para>
<para
>Begivenhedstyper hvis omkostninger er angivet i profildatafilen, kaldes ægte begivenheder. Yderligere kan man angive formler for begivenhedstyper beregnet ud fra reelle begivenheder. De kaldes arvede begivenheder. </para>
</sect2>

</sect1>

<sect1 id="concepts-state">
<title
>Graftilstand</title>

<para
>Visualiseringtilstande i KCachegrind inkluderer: <itemizedlist
> <listitem
><para
> primær og sekundær begivenhedstype valgt til visning,  </para
></listitem
> <listitem
><para
> funktionsgrupperingen (brugt i funktionsprofillisten og entitetsfarvelægningen), </para
></listitem
> <listitem
><para
> profilpartene hvis omkostninger skal inkluderes i visningen, </para
></listitem
> <listitem
><para
> en aktiv omkostningsentitet (f.eks. en funktion markeret i den dokbare funktionsprofil), </para
></listitem
> <listitem
><para
> en markeret omkostningsentitet. </para
></listitem
></itemizedlist
> Denne tilstand påvirker visningerne. </para>
<para
>Visualiseringer vises altid for en, den aktive, omkostningsentitet. Når en given visualisering ikke er giver mening for en omkostningsentitet, deaktiveres den. F.eks. når man vælger et ELF-objekt i gruppelisten ved at dobbeltklikke, giver kildekommentar til et ELF-objekt ingen mening. </para>
<para
>F.eks. for en aktiv funktion, viser kalderlisten alle funktionerne der kaldes fra den aktive. Man kan vælge en af disse funktioner uden at gøre den aktiv. Vises kaldgrafen ved siden af, vælges den samme funktion automatisk. </para>

</sect1>

<sect1 id="concepts-guiparts">
<title
>Elementer i brugerfladen</title>

<sect2>
<title
>Sidedokker</title>
<para
>Sidedokker (dokbare) er sidevinduer som kan placeres på en hvilken som helst kant i et KCachegrindvindue. De indeholder altid en liste af omkostningsentiteter, sorteret på en eller anden måde. <itemizedlist>
<listitem
><para
>Funktionsprofil. Funktionsprofilen er en liste af funktioner der viser inklusiv- og eksklusivomkostning, kaldtælling, navn og placering af funktioner. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Partoverblik </para
></listitem>
<listitem
><para
>Kaldstak </para
></listitem>
</itemizedlist>
</para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Grafområde</title>
<para
>Visualiseringsområdet, normalt højre side i KCachegrinds hovedvindue, udgøres af en (standard) eller flere fanebladsvisninger, placeret enten horisontalt eller vertikalt. Hver fanebladsvisning har forskellige visualiseringsvisninger af kun en omkostningsentitet ad gangen. Navnet på denne entitet vises øverst i fanebladsvisningen. Er der flere fanebladsvisninger, er det kun den ene som er aktiv. Entitetsnavnet i den aktive fanebladsvisning, vises med fed skrift og afgør den aktive omkostningsentitet i KCachegrindvinduet. </para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Områder i en fanebladsvisning</title>
<para
>Hver fanebladsvisning kan indeholde op til fire visningsområder, top, højre, venstre og bund. Hvert område kan indeholde flere stakkede visualiseringsvisninger. Den synlige del af området vælges vha. en fanebladsbjælke. Fanebladsbjælker i toppen og i det højre område er øverst og fanebladsbjælker til venstre og i bunden er nederst. Du kan angive hvilken slags visualisering der skal være i hvilket område, ved at bruge fanebladendes kontekstmenuer. </para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Synkroniseret graf via markeret entitet i en fanebladsvisning</title>
<para
>Udover en aktiv entitet, har hvert faneblad en markeret entitet. Da de fleste visualiseringstyper viser flere entiteter med den aktive centreret, kan du ændre den markerede ved at navigere inde i en visualisering (ved at klikke med musen eller ved at bruge tastaturet). Typisk vises markerede entiteter i en fremhævet tilstand. Ved at ændre den markerede entitet i en af visualiseringerne i en fanebladsvisning, fremhæver alle andre visualiseringer i fanebladsvisningen den nye markerede entitet. </para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Synkronisering mellem fanebladsvisninger</title>
<para
>Hvis der er flere fanebladsvisninger, fører en ændring i markeringen i en fanebladsvisning til en aktiveringsændring i den næste (til højre/til bund) fanebladsvisning. Denne type sammenkædning giver mulighed for hurtig søgning i kaldgrafer. </para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Udseende</title>
<para
>Layoutet i alle fanebladsvisninger i et vindue, kan gemmes (se menuindgangen Vis/Layout), Efter at have duplikeret det aktuelle layout (Ctrl+Plus eller menu) og ændret størrelser eller flyttet en visualiseringsvisning til et andet område af en fanebladsvisning, kan du hurtigt skifte mellem det gamle og det nye layout via Ctrl+Venstre/Højre. Layoutet gemmes mellem KCachegrindsessioner med den samme profileringskommando. Du kan gøre det aktuelle layout til standarden for nye sessioner i KCachegrind, eller vende tilbage til standardopsætningen. </para>
</sect2>
</sect1>

<sect1 id="concepts-sidedocks">
<title
>Sidedokker</title>

<sect2>
<title
>Flad profil</title>
<para
>Den flade profil indeholder en gruppeliste og en funktionsliste. Gruppelisten indeholder alle grupper hvori der er omkostninger, afhængigt af den valgte gruppetype. Gruppelisten er skjult når gruppering er deaktiveret. </para>
<para
>Funktionslisten indeholder den valgte gruppes funktioner (eller alle funktioner, hvis gruppering er deaktiveret), ordnet efter en søjle, f.eks. inklusiv- eller egenomkostninger forbrugt deri. Der er et maksimalt antal funktioner der vises i liste, som kan indstilles i Opsætning/Indstil KCachegrind. </para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Partoverblik</title>
<para
>I en profileringskørsel kan der produceres flere profildatafiler, der kan indlæses sammen i KCachegrind. Den dokbare partoversigt viser disse, horisontalt ordnet i henhold til oprettelsestidspunktet. Rektanglernes størrelser er proportionale med omkostningerne der forbruges deri. Du kan vælge en part eller flere for at indskrænke omkostningerne vist i andre KCachegrindvisninger til kun disse part. </para>
<para
>Part er yderligere underinddelt. Der er partitionering og en inklusivomkostninger i opdelt tilstand: <itemizedlist>
<listitem
><para
>Partitionering: Du ser partitioneringen i grupper for en profildatapart, i henhold til den valgte gruppe. F.eks. hvis der vælges ELF-objektgrupper, ser du farvede rektangler for hvert brugt ELF-objekt (delt bibliotek eller eksekverbar) med en størrelse proportional med omkostningerne forbrugt deri. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Opdelt inklusivomkostning: Der vises et rektangel der afspejler inklusivomkostningen i den aktive funktion i en part. Dette er igen opdelt for at vise inklusivomkostninger for kalderen. </para
></listitem>
</itemizedlist>
</para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Kaldstak</title>
<para
>Dette er en fuldstændig fiktiv 'mest sandsynlig' kaldstak. Den er opbygget således at der startes ved den aktive funktion og kaldere og kaldere/kaldte med størst omkostning fra toppen og til bunden. </para>
<para
>'Omkostning'- og 'kald'-søjlerne viser omkostningerne forbrugt i alle kald fra funktionen i linjen ovenover. </para>
</sect2>
</sect1>

<sect1 id="concepts-visualizations">
<title
>Grafer</title>

<sect2>
<title
>Begivenhedstyper</title>
<para
>Denne liste viser alle omkostningstyper der er til rådighed og den tilsvarende egen- og inklusivomkostning af den aktive funktion for netop denne begivenhedstype. </para>
<para
>Ved at vælge en begivenhedstype i listen, kan du ændre omkostningstypen der vises generelt i KCachegrind, til at være den valgte. </para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Kaldlister</title>
<para
>Disse lister viser kald til/fra den aktive funktion. Med 'alle' kaldere/kaldte funktioner, menes hvilke der kan nås i kalder/kaldt-retningen, selv når der er andre funktioner imellem. </para>
<para
>Kaldlistevisning inkluderer: <itemizedlist>
<listitem
><para
>Direkte kaldere </para
></listitem>
<listitem
><para
>Direkte kaldede </para
></listitem>
<listitem
><para
>Alle kaldere </para
></listitem>
<listitem
><para
>Alle kaldede </para
></listitem>
</itemizedlist>
</para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Kort</title>
<para
>En trævisning af den primære begivenhedstype, op eller ned i kaldhierakiet. Hvert farvet rektangel repræsenterer en funktion. Dets størrelse forsøger at være proportionelt med omkostningerne forbrugt deri , mens den aktive funktion kører (der er dog begrænsninger ved optegningen). </para>
<para
>For kaldervisningen, viser grafen hierakiet af alle kaldere af den aktuelle aktiverede funktion. For for kaldtvisningen vises hierakiet af alle kaldte fra den aktuelle aktiverede funktion. </para>
<para
>Indstillinger for udseende findes i kontekstmenuen. For eksakte størrelsesproportioner vælges 'Skjul ukorrekte kanter'. Da denne tilstand kan være meget ressourcekrævende, vil du sikkert begrænse det maksimale antal optegnede niveauer først. 'Bedst' fastsætter opdelingsretningen for indre funktioner ud fra de ydres synsvinkel. 'Altid bedst' beslutter sig udfra tilbageværende plads til hver funktion på samme niveau. 'Ignorér proportioner' bruger plads til at optegne funktionsnavnet før indre funktioner optegnes. Bid mærke i at størrelsesforholdene kan være særdeles fejlagtige. </para>
<para
>Tastaturnvigering er mulig med venstre/højre piletaster, til at vandre gennem objekter på samme niveau og op/ned piletasterne for at vandre op og ned i niveau. 'Retur' aktiverer det aktuelle objekt. </para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Kaldgraf</title>
<para
>Denne visning viser kldgrafen omkring den aktive funktion. De viste omkostninger er omkostninger kun der forbruges mens den aktive funktion stadig kører. Dvs. omkostningerne der vises for main(), hvis den kan vises, skulle være det samme som omkostningerne for den aktive funktion, eftersom den er en del af inklusivomkostning forbrugt af main(), mens den aktive funktion kørte. </para>
<para
>For cykler, indikerer blå pile at dette er et kunstigt kald, tilføjet for at kunne optegne korrekt, som aldrig har foregået. </para>
<para
>Er grafen større en kontrolarealet, vises en oversigtsrude i fugleperspektiv i den ene kant. Der er lignende visualiseringsindstillinger til som for kaldtrævisningen. Den valgte funktion fremhæves. </para>
</sect2>

<sect2>
<title
>Kommentarer</title>
<para
>Listen over assemblykode med kommentarer, viser maskinkodeinstruktionerne for den aktive funktion, sammen med egenomkostninger forbrugt når en kodeinstruktion udføres. Hvis der skete et kald, indsættes linjer med detaljer om kaldet i kildekoden: inklusivomkostning forbrugt i kaldet, antallet af kald og kaldmålet. </para>
<para
>Vælg sådan en kaldinformationslinje for at aktivere kalddestinationen. </para>
</sect2>
</sect1>

</chapter>


<chapter id="commands">
<title
>Kommandoreference</title>

<sect1 id="tdecachegrind-mainwindow">
<title
>&tdecachegrind;s hovedvindue</title>
<para
></para>

<sect2>
<title
><guimenu
>Fil</guimenu
>-menuen</title>
<para>
<variablelist>

<varlistentry>
<term
><menuchoice
><shortcut
> <keycombo
>&Ctrl;<keycap
>N</keycap
></keycombo
> </shortcut
> <guimenu
>Fil</guimenu
> <guimenuitem
>Ny</guimenuitem
> </menuchoice
></term>
<listitem
><para
><action
>Åbner et tomt vindue i topniveau, hvori du kan indlæse profildata</action
>  Dette er ikke rigtig nødvendigt eftersom Fil/Åbn giver dig et nyt vindue i topniveau, når det aktuelle allerede viser nogle data. </para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><menuchoice
><shortcut
> <keycombo
>&Ctrl;<keycap
>B</keycap
></keycombo
> </shortcut
> <guimenu
>Fil</guimenu
> <guimenuitem
>Åbn</guimenuitem
> </menuchoice
></term>
<listitem
><para
><action
> Åbner Fil/Åbn-dialogen så der kan vælges data der skal indlæses.</action
> Vises der allerede data i det aktuelle topniveauvindue, åbnes der et nyt vinduen. Hvis du vil åbne yderligere profildata i det aktuelle vindue skal du vælge Fil/Tilføj. </para>
<para
>Navnet på profildatafilen ender normalt på ..-, hvor og er valgfri og bruges til flere profildatafiler der hører til samme programkørsel. Ved at indlæse en fil der ender på ., indlæses også eksisterende datafiler, med andre filnavne, der hører til denne kørsel.  </para>
<para
>Eksempel: Hvis profildatafilerne cachegrind.out.123 og cachegrind.out.123.1 eksisterer, bliver den anden indlæst automatisk når man indlæser den første. </para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><menuchoice
><guimenu
>Fil</guimenu
> <guimenuitem
>Tilføj</guimenuitem
> </menuchoice
></term>
<listitem
><para
><action
> Tilføjer profildatafiler til det aktuelle vindue. </action
> På denne måde kan du tvinge flere datafiler til at indlæses i samme topniveauvindue, selvom de ikke er fra samme kørsel, som ellers angivet af profildatafilernes navngivningskonvention. Brug det f.eks. til side om side-sammenligning. </para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><menuchoice
><guimenu
>Fil</guimenu
> <guimenuitem
>Genopfrisk</guimenuitem
> </menuchoice
></term>
<listitem
><para
><action
> Genindlæs profildata. </action
> Dette er mest interessant efter endnu en profildatafil blev genereret for en i forvejen indlæst programkørsel. </para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><menuchoice
><shortcut
> <keycombo
>&Ctrl;<keycap
>Q</keycap
></keycombo
> </shortcut
> <guimenu
>Fil</guimenu
> <guimenuitem
>Afslut</guimenuitem
> </menuchoice
></term>
<listitem
><para
><action
>Afslutter</action
> &kappname;</para
></listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
</para>

</sect2>

<sect2>
<title
><guimenu
>Vis</guimenu
>-menuen</title>
<para>
<variablelist>

<varlistentry>
<term
><menuchoice
><guimenu
> Vis</guimenu
> <guimenuitem
>Primær begivenhedstype</guimenuitem
> </menuchoice
></term>
<listitem
><para
><action
>(Gøremål)</action
></para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><menuchoice
><guimenu
>Vis</guimenu
> <guimenuitem
>Sekundær begivenhedstype</guimenuitem
> </menuchoice
></term>
<listitem
><para
><action
>(Gøremål)</action
></para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><menuchoice
><guimenu
>Vis</guimenu
> <guimenuitem
>Gruppering</guimenuitem
> </menuchoice
></term>
<listitem
><para
><action
>(Gøremål)</action
></para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><menuchoice
><guimenu
>Vis</guimenu
> <guimenuitem
>Udseende</guimenuitem
> </menuchoice
></term>
<listitem
><para
><action
>(Gøremål)</action
></para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><menuchoice
><guimenu
>Vis</guimenu
> <guimenuitem
>Opdelt</guimenuitem
> </menuchoice
></term>
<listitem
><para
><action
>(Gøremål)</action
></para
></listitem>
</varlistentry>

</variablelist>
</para>

</sect2>


</sect1>
</chapter>

<chapter id="faq">
<title
>Spørgsmål og svar</title>
&reporting.bugs; &updating.documentation; <qandaset id="faqlist">


<qandaentry>
<question>
<para
>Hvad kan &tdecachegrind; bruges til? Det aner jeg nemlig ikke. </para>
</question>
<answer>
<para
>&tdecachegrind; er til hjælp på et sent skridt i programudvikling som kaldes profilering. Hvis du ikke udvikler programmer, har du ikke noget at bruge &tdecachegrind; til. </para>
</answer>
</qandaentry>

<qandaentry>
<question>
<para
>Hvad er forskellen på 'inklusiv' og 'egen' ? </para>
</question>
<answer>
<para
>Disse er omkostningsegenskaber for funktioner angående en eller anden begivenhedstype.Da funktioner kan kalde hinanden, giver det ingen mening at skelne mellem omkostningerne for funktionen selv ('egenomkostningen') og omkostninger der inkluderer alle kaldte funktioner ('inklusivomkostning'). 'Egen' refereres somme tider som 'eksklusivomkostning'. </para>
<para
>Så f.eks. for main(), vil du altid have en inklusivomkostning på næsten 100%, hvorimod egenomkostningen er ubetydelig lille når arbejdet udføres i en anden funktion. </para>
</answer>
</qandaentry>

<qandaentry>
<question>
<para
>Min værktøjs-og menulinje i KCachegrind ser så spartansk ud. Er det normalt?</para>
</question>
<answer>
<para
>KCachegrind er tilsyneladende ikke korrekt installeret på dit system. Det anbefales at kompilere det med installationspræfikset sat til dit KDE-basiskatalog: <command
>configure --prefix=/opt/kde3; make install</command
> Hvis du vælger et andet katalog som $HOME/kde, skal du indstille miljøvariablen TDEDIR til dette katalog før du kører KCachegrind. </para>
</answer>
</qandaentry>

<qandaentry>
<question>
<para
>Når jeg dobbeltklikker på en funktion et stykke nede i visningen af kaldgrafen, viser det for funktionen main(), den samme omkostning som den valgte funktion. Skal den ikke konstant være 100%? </para>
</question>
<answer>
<para
>Du har aktiveret en funktioner under main() med en omkostning mindre end main(). For enhver funktion, vises kun en del af den totalt omkostning for funktionen, nemlig den forbruges når den aktive funktion køres. Dvs. omkostningerne der vises for enhver funktion kan aldrig være højere end omkostningen af den aktive funktion. </para>
</answer>
</qandaentry>


</qandaset>
</chapter>

<chapter id="glossary">
<title
>Ordliste</title>

<para
>Det følgende er en blandet liste af udtryk. <itemizedlist>
<listitem
><para
>Profilering: Den proces hvormed der indsamles statistisk information om et programs karakteristik ved kørselstid. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Spor: Processen i hvilken man overvåger en programkørsel og gemmer de begivenheder der sker, sorteret ud fra et tidsstempel i en uddatafil, sporet. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Spor: En sekvens af tidsstemplede begivenheder der sker under sporingen af en programkørsel. Dens størrelse er normalt lineær i forhold tilprogramkørslens udførselstid. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Profildatafil: En fil der indeholder data målt i et profileringseksperiment (eller en del af dette) eller produceret af efterbehandling af et spor. Størrelsen er typisk lineær i fht. programmets kodestørrelse. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Profileringsdata-part (forkert anvendt, også: Sporpart): Data fra en profildatafil </para
></listitem>
<listitem
><para
>Profileringseksperiment: En programkørsel overvåget af et profileringsværktøj, der laver muligvis flere profildatafiler fra part og/eller tråde i kørslen. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Profilprojekt: En indstilling til profileringseksperimenter benyttet til ét program der skal profileres, måske i flere versioner. Sammenligninger af profildata giver typisk kun mening mellem profildata produceret i eksperimenter af et profilprojekt. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Omkostningsentitet: Et abstrakt begreb der relaterer til kildekode til hvilken begivenhedstælling kan henføres. Dimensioner for omkostningsentiteter er kodeplacering (f.eks. kildelinje eller funktion), dataplacering (f.eks. tilgået datatype, dataobjekt), placering af den eksekverbare (f.eks. tråde, processer) og tupler eller tripler af de førnævnte placeringer (f.eks. kald, objekttilgangen fra udtryk, data fjernet fra cache). </para
></listitem>
<listitem
><para
>Begivenhedstype: En begivenhed til hvilken en omkostning kan tilskrives en omkostningsentitet. Der findes flere reelle begivenhedstyper og arvede begivenhedstyper. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Reel begivenhedstype: En begivenhedstype der kan måles med et værktøj. Det forudsætter eksistensen af en sensor til den givne begivenhedstype. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Arvet begivenhedstype: En virtuel begivenhedstype der kun er synlig i visualiseringen som er defineret ved en formel der beregnes ud fra reelle begivenhedstyper. </para
></listitem>
<listitem
><para
>Begivenhedsomkostninger: Summen af begivenheder af en eller anden begivenhedstype der sker, mens eksekveringen relateres til en omkostningsentitet. Omkostningen tillægges entiteten </para
></listitem>
</itemizedlist>
</para>
</chapter>

<chapter id="credits">


<title
>Medvirkende og licens</title>

<para
>&kappname; </para>
<para
>Tak til Julian Seward for hans udmærkede værktøj &valgrind;, og Nicholas Nethercote for tilføjelsen &cachegrind;. Uden disse programmer, ville<application
>KCachegrind</application
> ikke eksistere. Mange af ideerne til denne &GUI; kommer også fra dem. </para>
<para
>Og tak for alle fejlrapporter og forslag fra forskellige brugere. </para>
&underFDL; </chapter>

<appendix id="installation">
<title
>Installation</title>

<sect1 id="getting-tdecachegrind">
<title
>Hvordan får jeg fat i &tdecachegrind;</title>

<para
>&tdecachegrind; er en del af KDE's tdesdk-pakke. For ikke-supporterede deludgivelser, &callgrind; og yderligere dokumentation, se hjemmesiden på <ulink url="http://tdecachegrind.sf.net"
> http://tdecachegrind.sf.net</ulink
>. Kig der for at finde yderligere installations- og kompileringsinstruktioner. </para>
</sect1>

<sect1 id="requirements">
<title
>Krav</title>

<para
>For at bruge &tdecachegrind; med succes, har du brug for &kde; 3.x. For at oprette profildata, anbefales &cachegrind; eller ;&callgrind;. </para>
</sect1>

<sect1 id="compilation">
<title
>Kompilering og installation</title>
&install.compile.documentation; </sect1>

<sect1 id="configuration">
<title
>Indstilling</title>

<para
>Alle indstillingsmuligheder findes enten i indstillingsdialogen eller i de sammenhængsafhængige popopmenuer i graferne. </para>

</sect1>

</appendix>

&documentation.index;
</book>
<!--
Local Variables:
mode: sgml
sgml-minimize-attributes:nil
sgml-general-insert-case:lower
sgml-indent-step:0
sgml-indent-data:nil
End:
-->